Noget, som ikke kan vente til mandag


Noget, som ikke kan vente til mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag morgen, fri fra skole, vi tager til stranden med hinanden i hånden.

Kurven er pakket med sandwich og kaffe, travesko og tæpper, hvis forventningen ikke er nok.

På den stegende parkeringsplads står mange af de andre, vi skal følges med, allerede og tripper. Vi har kendt hinanden siden august 2007, men går nu i samlet trop ud langs vandet.

At det er mandag i morgen og vasketøjet stadig venter, har vi næsten glemt, da vi kigger ud over bæltets havblik, der kun brydes af en speedbåd.

Vi kniber øjnene sammen for at se, om vejen knækker, eller om det er Enebærodde, der strækker sig så meget længere, end vi gennemsnitligt husker.

Vi taler os fremad om vigtigheder som motion og madpakker, mens børnene spæner om kap, fordi de heller ikke ved, hvor lang den kilometerlange, fredede hede egentlig er.

De fritgående køer holder tidlig frokostpause, og vi aber efter. Stranden polstres med tæpper i passende afstand af vandet, men så tæt på læskende drikke og naboens solcreme, som vi kan være bekendt.

Børnene styrter af sted. På med salamien og ud med krabbefangeren, inden tæppet er mere sandet til end stranden, og så skal der spilles rundbold og vikingespil.

Lige før de hjemmebagte kager bliver serveret, får læreren en gave, fordi hun altid er der, og fordi ungerne er glade. Gaven kan byttes, siger vi, men det kan tiden ikke. Det siger vi ikke.

Vi har travlt med at hygge os. Et skoleår er snart forbi, og mens vi voksne står og ryster på hovedet og ikke kan få tiden til at passe, har børnene brugt den til at føle hinanden på tænderne og lære hele alfabetet plus et par frække ord at kende uden at vide, at det bare er starten.

Skoleudflugter på stenede og støvede grusveje under høj sol er den perfekte ramme, når man som eleverne i 0.a og deres familier skal rystes sammen for at ruste sig til fremtiden.

Vi taler ikke om det, men vi ved godt, at hvis samtalen i klassen stadig skal foregå på et civiliseret niveau, når den ikke længere handler om, hvem som kan binde sine snørebånd og hvem som leger med hvem, men om hvorvidt børnene skal have mobiltelefoner med på lejrskole, eller hvornår de skal have lov at være fulde, så er vi nødt til at have gået hele turen sammen. Hele vejen ud til Martinegården og hjem igen.

Tilbage i den varme bil på den stegende parkeringsplads er vi lige ved at stresse over ikke at have nået noget på sådan en lang søndag. Der er altid noget, vi skal have ordnet, siger vi, men besinder os og drejer ind til den første den bedste iskiosk for i stedet at sikre, at søndagen bliver helt perfekt.

Da vi kommer hjem, ser vi, at vasketøjet ikke er løbet nogensteder, men det gør ingenting. Det er mandag i morgen.

Noget, som ikke kan vente til mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce