Mening: Frostens komme


Mening: Frostens komme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den er på vej. Vi kan fornemme det. Jeg mærker det, hvis jeg går ud om aftenen - måske bare lige med affaldsposen - og kommer inde fra et varmt sted og ud i mørket. Så er den der som et pust. Krystalklar kulde. Frosten.

Jeg kommer altid til at tænke på filmen "Jul i Mumidalen", som mine døtre og jeg har set utallige gange og gyst over den ellers krigeriske Lille Mys skæbnesvangre møde med Isdronningen. Hun kommer og markerer enden på vinteren, hvor kulden topper en nat. Nede ved badehuset ved havet bygger mumitroldenes ven Too-tikki en hest af sne, som hun overhælder med vand, så hesten bliver til is. Det er meningen, at Isdronningen skal komme en af de kommende nætter ude fra havet, sætte sig op på hesten, der bliver levende, og ride af sted og dermed tage vinteren med sig. Meget af tiden i filmen går med at bygge spændingen op til, om det bliver i nat, at Isdronningen kommer, og hvilke tegn der er på det.

For tegnene er der, uden at jeg ligefrem forventer Isdronningens komme. Dyrene samler forråd, og vores gamle hankat, der er en krydsning mellem en rød hunkat og en hvid perserkat, kræver dobbeltsul for at gro ekstrapels til den i forvejen langhårede pels. Selv går jeg mest og betragter græsplænen og håber, at den er blevet slået for sidste gang. Faktisk er jeg i tvivl om, hvorvidt den skal karseklippes nu, eller om græsset skal have lov at stå med en vis længde. Og egentlig burde jeg også runde bedene en sidste gang for lige at få det sidste ukrudt væk, så haven er klar til at gå i dvale.

Mening: Frostens komme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce