Klumme: Morfars kasser


Klumme: Morfars kasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min morfar var snedker. Når tiden var til det, arbejdede han også som møbelsnedker og forvandlede egetræ til karlekammerskabe, chatoller og sindrige æsker, der kunne foldes ud og åbenbare flere lag til opbevaring af fine ting. Min mor havde knapper, fine blonder og andet pynt, der ikke skulle lide overlast i en normal skuffe, i sådan en æske. Nu har min yngste datter på otte år alle sine smykker, hårspænder og andet blingbling i "morfars kasse", som hun kalder den.

Jeg kan godt li' at være omgivet af møbler og ting med en historie, især når det er en i ens slægt, der har brugt tid og kræfter på at fremstille det. Derfor var det mig også magtpåliggende at få det store chatol, som min morfar har lavet, ind i boligen, da muligheden bød sig. Der skulle det trone med de to fløjskabe fyldt med alt det kongelige porcelæn, jeg havde arvet, lige der, hvor stuen slår et knæk. Der var tilmed også flere skuffer til det tretårnede sølvtøj. To mænd måtte lægge kræfterne i for at få det slæbt ind. Jeg havde det, som om et kært familiemedlem vendte hjem efter mange år i skammekrogen.Dette var maxiudgaven af "morfars kasse", og "kassen" bemægtigede sig hele rummet. Ja, nærmest hele huset. Jeg holdt stand en lille uge og havde flere veninder med sikkert designblik til at se muligheder. De fældede alle den samme dom: Ud! Det går ikke at have et karlekammerskab, et gammelt, afhøvlet egetræsgulv og døre af træ med messinghåndtag sammen med "morfars kasse".Nu står chatollet bagerst i carporten og tjener som "misbænk" forstået som et af min gamle hankats og hans kumpaners foretrukne opholdssteder i kvarteret. Jeg selv er lidt flov over den nye skammekrog til chatollet, men håber på, at det engang kan komme indenfor i varmen.

Klumme: Morfars kasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce