Siden jeg i vinteren 2014 blev katteejer for anden gang, har jeg sådan set set det som en ekstra forhindring, når jeg som singlekvinde i begyndelsen af 30'erne skulle afsættes. Der findes mange fordomme om kvindelige pelsejere over 30 - nogle sjove, andre ukorrekte, og nogle, der uden tvivl rammer plet.

For selv om jeg ikke er meget for at indrømme det, er jeg nok gået hen og blevet en halvskør gammel kattedame - jeg har flere gange taget mig selv i at tale kattesprog, hvilket vel må siges at være et reelt faresignal. Derfor var det med en vis frygt og rysten, at min søde kæreste her i foråret blev præsenteret for min pelsklump. Jeg var nervøs for, om de nu ville kunne enes, eller om min kæreste syntes, at hun fyldte for meget.

Det skulle bare være et kort besøg i hans lejlighed, men det korte besøg har nu varet siden foråret, for alle mine bekymringer blev hurtigt afløst af en yderst tilfreds kat, som hurtigt har fundet sig til rette i de nye omgivelser. Ja, faktisk stortrives hun, og det er der en altoverskyggende grund til - nemlig min søde kæreste, som har vist sig at være en formidabel sofaputter.

Hvor han går, går hun med. Når han arbejder ved computeren, gør hun ham selskab, og når hun ser sit snit til det, fanger hun musen på skærmen. Når han slapper af i sofaen, skal der være plads til hende på skødet. Ja, faktisk har jeg mere end én gang oplevet, at hun har møvet sig ind, så der blev gjort plads til hende, for nu var det tid til en nussetur.

Når klokken nærmer sig fem, hvor han plejer at komme hjem fra arbejde, ligger hun på lur i sofaen og venter på at hilse ham velkommen hjem. Ja, det er kattekærlighed ved først blik. Det er da også dejligt, at der er dobbelt op på nusseture og nu to mennesker at holde stirrekonkurrence med. 

Jeg ville gerne kunne sige, at opmærksomheden også falder på mig, men jeg har med blødende kattehjerte måttet se til, mens min kat har valgt min kærestes skød i stedet for mit. Faktisk så meget, at jeg med skam må erkende at jeg af og til er godt gammeldags jaloux, for hvad ligner det at vælge ham, når jeg også sidder i sofaen. Omvendt er jeg kisteglad over, at han gider at tage en morfar på sofaen sammen med hende eller have hende på skødet, mens han spiller PS4. Fotomappen på min telefon flyder i hvert fald over med billeder, hvor de to hygger, og det gør en halvskør gammel kattedame som mig glad, også selv om jeg må tage til takke med andenpladsen. Jeg tager nu stadig mig selv i at tale kattesprog. Forskellen nu er bare, at det gør min kæreste også. 

 

  • Af: