Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Havemandens hjemmebane

Set fra den gamle have er familien Lunds karakteristiske 2CV-hus en mindre detalje. Det forholder sig omvendt, når man kommer ind i huset.
Foto: Steen Heiberg

Havemandens hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Lund ved mere om økologi end de fleste. BoGodt besøgte den grønne guru, som viste rundt i hus og have.

Kompostbunken i haven er anbragt, så synet af den kan nydes fra yndlingspladserne i stuen.

I øjeblikket vælter rabarber med røde stængler og lidt selvsået forskelligt op fra toppen (rabarber har ikke noget imod at blive flyttet igen og igen). I foråret er der et gult pur af påskeliljer, sat i potter i det sene efterår.

- Tak, Steen, fordi jeg måtte bruge nogle af dine billeder fra jeres sommerserie om drivhuse og udestuer i min bog om det økologiske drivhus, siger BoGodts haveskribent Lars Lund til fotografen.

Bogen er anledning til besøget hos ham i Mårslet syd for Århus. Bag anledningen lurer nysgerrighed: Hvordan er en anerkendt haveeksperts hus og have?

Svar: Forbløffende.

Vær forudseende

Lars Lund er fyldt 60 og vil forberede pensionisttilværelsen i haven, mens kræfterne slår til.

- Man skal i gang med omlægning 10 år forinden. En af de største bekymringer, når man bliver ældre, er, at man ikke kan holde sin have som i de yngre år. Derfor skal pensionisthaven planlægges i god tid.

I øvrigt er det en fejl at mene, at en have skal være stationær. Også haven har godt af at være under forandring, siger han.

Og anbefaler alle at skrue ned for ambitionerne. Man skal tilpasse haven til familiens behov - og tage imod de mange sanseoplevelser, som haven giver. Netop nu er der lagt en formue i denne have på små 1000 kvadratmeter.

I alt 50.000 kr. i terrakottabrændte teglsten, lagt i stenmel og i lige gange på kryds og tværs mellem blomster- og krydderurtebede. Især i regnvejr giver de deres bidrag til et glitrende farvespil.

- Vi har nedlagt køkkenhaven. Den vil blive for arbejdskrævende, og vi har ikke brug for den mere.

En livlig summen røber havens nyttedyr: Honningbier, der sørger for bestøvning og godt udbytte fra frugttræer og planterne i drivhuset - foruden honning. Den bliver presset i en æblepresse i stedet for slynget, for at bevare flest mulige enzymer.

- Man kan sagtens være biavler med et eller to bistader i en parcelhushave, fastslår Lars Lund, der er meget bevidst om, at 99 procent af hans læsere bor i parcelhuse med tilhørende have.

Få en grøn plæne

Han ser gerne, at alle har lige så grønne græsplæner som hans selv:

Det får man ved at klippe græsset med en plæneklipper i stedet for en slåmaskine. Slåmaskinen flår græstoppene af og baner vej for, at plænen visner hurtigt.

- Med en klipper går der længere tid imellem, fordi græsset vokser langsommere!

- Brug organisk gødning. Det nedbryder langsomt, og planterne (græsset) kan optage det i deres eget tempo. Det er også med til at sinke væksten og holde plænen grøn.

Luge, ikke sprøjte

Lugning undgås ikke, og faktisk er det nemmere med et lugejern end at bruge allehånde sprøjtemidler, fastslår Lars Lund.

Han anbefaler gode haveredskaber, og er overordentlig begejstret for et nyudviklet fynsk lugejern: En ring med skarpe kanter fra Bloxbjerg Design, som han faktisk fortalte BoGodts læsere om i det tidlige forår.

For tidligt ude

Lars Lund er oprindelig uddannet som anlægsgartner og begyndte egen virksomhed med økologisk havebrug i 1968. Sådan cirka 30 år før, de økologiske tankegange begyndte at slå igennem i bred almindelighed. Så det var så som så med kundeinteressen.

Så ved siden af tog han en diplomuddannelse i pædagogik og en bachelor i psykologi - så han også kunne undervise i sine interessefelter.

Desuden kan han lide at skrive. Så han tog en uddannelse fra Journalisthøjskolen i Århus i 1980, arbejdede med lokalreportage, og i 1990 startede han sin virksomhed Grøn kommunikation, hvor han skriver om haver i BoGodt. Desuden har han skrevet til haveselskabets blad, Haven, samt lavet haveudsendelser i TV 2 og TV Danmark. Samtidig har han været rektor en periode i Illusat - det tidligere Jakobshavn i Grønland.

Han er tillige idérig gørdetselv-mand.

Han har holdt ved sin kærlighed til og respekt for naturen, også selv om ingen gad beskæftige sig med det, da han begyndte. Det har gjort ham til en af vore fremmeste haveeksperter på det område.

Pyntelig kompost

Kompostbeholderen, der er hamret sammen, er lige nu et pynteligt indslag med rabarber i potter, selvsåede kartofler og ditto blomster.

Den rene plantekompost under dem er perfekt drivhusjord, som gødes med f.eks. en kandefuld brændenældeudtræk eller en skefuld hønsemøg i en 10-liters spand.

Det er den organiske gødningsopløsning, som Lars Lund anbefaler.

Brændenælder samles i en jute- eller kartoffelsæk og sænkes ned i en tønde eller regnvandsbeholder, til vandet stinker. Så er gødningsblandingen klar.

I efteråret sættes potter med påskeliljer øverst i kompostbunken, der i foråret forvandles til en knaldgul pude af blomsterflor.

Bier, læ, vand og bål

Bistadet står under en ophængt selvbygget grønlænderhavkajak. Arbejdet med den begyndte på aftenskole i grønlandsårene. Indtil den skal i vandet, er den et dekorativt indslag, der også giver læ til bierne.

Der er løvhytte og læfulde hvilepladser samt mange bålsteder i haven.

- Jeg har altid bål i haven. For duftens og for ilden som elements skyld.

Overkommeligt

I drivhuset, der kan varmes op med en gammel kakkelovn, bruges stearinlys.

- Drivhuset er så lille et areal, at det er overkommeligt at holde, og desuden beskytter det planterne mod eventuelle sprøjtegifte fra naboen eller tilstødende marker.

Jorden kan man selv fremstille ved kompostering. Så ved man, hvad det er for en jord, og gødningen producerer man selv. Brændenældeudtræk er godt, fordi nælderne har et højt kvælstofindhold.

Lars Lund har et lille bassin i sit drivhus. Såmænd en nedgravet balje, der tilføres vand fra et nedløbsrør, der er forlænget fra boligen under havefliserne og ind i drivhuset. Så er der altid vand ved hånden og huset tilføres fugt.

Hans drivhus er på små 10 kvadratmeter, der gerne må lægge plads til forandringer år for år.

Selv har han en arvet mosrose, en af verdens ældste rosensorter, som han gerne ofrede hele drivhuset på, så megen glæde giver den. Lige nu er der tillige tomater, figen, citrusfrugter, druer og lidt forskelligt småtteri.

I sin bog, "Det økologiske drivhus", giver han lange rækker af erfarne og gennemprøvede råd i et sprog, der er til at forstå: F.eks. skal kompostmulden være som smuldret rugbrød.

Det økologiske drivhus - året rundt

137 sider, ill. 229 kr., Gyldendal

Havemandens hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.