Havemandens hjemmebane

Set fra den gamle have er familien Lunds karakteristiske 2CV-hus en mindre detalje. Det forholder sig omvendt, når man kommer ind i huset.
Foto: Steen Heiberg

Havemandens hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Lund ved mere om økologi end de fleste. BoGodt besøgte den grønne guru, som viste rundt i hus og have.

Kompostbunken i haven er anbragt, så synet af den kan nydes fra yndlingspladserne i stuen.

I øjeblikket vælter rabarber med røde stængler og lidt selvsået forskelligt op fra toppen (rabarber har ikke noget imod at blive flyttet igen og igen). I foråret er der et gult pur af påskeliljer, sat i potter i det sene efterår.

- Tak, Steen, fordi jeg måtte bruge nogle af dine billeder fra jeres sommerserie om drivhuse og udestuer i min bog om det økologiske drivhus, siger BoGodts haveskribent Lars Lund til fotografen.

Bogen er anledning til besøget hos ham i Mårslet syd for Århus. Bag anledningen lurer nysgerrighed: Hvordan er en anerkendt haveeksperts hus og have?

Svar: Forbløffende.
Roserne til højre i billedet er repræsentanter for en af de første kendte roser, den tyrkiske mosrose. Den har været i familien gennem fem-seks generationer og dufter så stærkt år for år, at Lars Lund gerne ofrer hele drivhuset til den, hvis den finder på at brede sig så meget.
Roserne til højre i billedet er repræsentanter for en af de første kendte roser, den tyrkiske mosrose. Den har været i familien gennem fem-seks generationer og dufter så stærkt år for år, at Lars Lund gerne ofrer hele drivhuset til den, hvis den finder på at brede sig så meget.
Foto: Steen Heiberg

Vær forudseende

Lars Lund er fyldt 60 og vil forberede pensionisttilværelsen i haven, mens kræfterne slår til.

- Man skal i gang med omlægning 10 år forinden. En af de største bekymringer, når man bliver ældre, er, at man ikke kan holde sin have som i de yngre år. Derfor skal pensionisthaven planlægges i god tid.

I øvrigt er det en fejl at mene, at en have skal være stationær. Også haven har godt af at være under forandring, siger han.

Og anbefaler alle at skrue ned for ambitionerne. Man skal tilpasse haven til familiens behov - og tage imod de mange sanseoplevelser, som haven giver. Netop nu er der lagt en formue i denne have på små 1000 kvadratmeter.

I alt 50.000 kr. i terrakottabrændte teglsten, lagt i stenmel og i lige gange på kryds og tværs mellem blomster- og krydderurtebede. Især i regnvejr giver de deres bidrag til et glitrende farvespil.

- Vi har nedlagt køkkenhaven. Den vil blive for arbejdskrævende, og vi har ikke brug for den mere.

En livlig summen røber havens nyttedyr: Honningbier, der sørger for bestøvning og godt udbytte fra frugttræer og planterne i drivhuset - foruden honning. Den bliver presset i en æblepresse i stedet for slynget, for at bevare flest mulige enzymer.

- Man kan sagtens være biavler med et eller to bistader i en parcelhushave, fastslår Lars Lund, der er meget bevidst om, at 99 procent af hans læsere bor i parcelhuse med tilhørende have.
Foto: Steen Heiberg

Få en grøn plæne

Han ser gerne, at alle har lige så grønne græsplæner som hans selv:

Det får man ved at klippe græsset med en plæneklipper i stedet for en slåmaskine. Slåmaskinen flår græstoppene af og baner vej for, at plænen visner hurtigt.

- Med en klipper går der længere tid imellem, fordi græsset vokser langsommere!

- Brug organisk gødning. Det nedbryder langsomt, og planterne (græsset) kan optage det i deres eget tempo. Det er også med til at sinke væksten og holde plænen grøn.
Så smart og festligt kan man huske sig selv på, hvad der er sået hvor. Hos Lars Lund er de tomme frøposter hængt
Så smart og festligt kan man huske sig selv på, hvad der er sået hvor. Hos Lars Lund er de tomme frøposter hængt "til tørre" i drivhuset.
Foto: Steen Heiberg

Luge, ikke sprøjte

Lugning undgås ikke, og faktisk er det nemmere med et lugejern end at bruge allehånde sprøjtemidler, fastslår Lars Lund.

Han anbefaler gode haveredskaber, og er overordentlig begejstret for et nyudviklet fynsk lugejern: En ring med skarpe kanter fra Bloxbjerg Design, som han faktisk fortalte BoGodts læsere om i det tidlige forår.
Foto: Steen Heiberg

For tidligt ude

Lars Lund er oprindelig uddannet som anlægsgartner og begyndte egen virksomhed med økologisk havebrug i 1968. Sådan cirka 30 år før, de økologiske tankegange begyndte at slå igennem i bred almindelighed. Så det var så som så med kundeinteressen.

Så ved siden af tog han en diplomuddannelse i pædagogik og en bachelor i psykologi - så han også kunne undervise i sine interessefelter.

Desuden kan han lide at skrive. Så han tog en uddannelse fra Journalisthøjskolen i Århus i 1980, arbejdede med lokalreportage, og i 1990 startede han sin virksomhed Grøn kommunikation, hvor han skriver om haver i BoGodt. Desuden har han skrevet til haveselskabets blad, Haven, samt lavet haveudsendelser i TV 2 og TV Danmark. Samtidig har han været rektor en periode i Illusat - det tidligere Jakobshavn i Grønland.

Han er tillige idérig gørdetselv-mand.

Han har holdt ved sin kærlighed til og respekt for naturen, også selv om ingen gad beskæftige sig med det, da han begyndte. Det har gjort ham til en af vore fremmeste haveeksperter på det område.
En mågeflok pynter i hostaerne, indtil der kommer blomster.
En mågeflok pynter i hostaerne, indtil der kommer blomster.
Foto: Steen Heiberg

Pyntelig kompost

Kompostbeholderen, der er hamret sammen, er lige nu et pynteligt indslag med rabarber i potter, selvsåede kartofler og ditto blomster.

Den rene plantekompost under dem er perfekt drivhusjord, som gødes med f.eks. en kandefuld brændenældeudtræk eller en skefuld hønsemøg i en 10-liters spand.

Det er den organiske gødningsopløsning, som Lars Lund anbefaler.

Brændenælder samles i en jute- eller kartoffelsæk og sænkes ned i en tønde eller regnvandsbeholder, til vandet stinker. Så er gødningsblandingen klar.

I efteråret sættes potter med påskeliljer øverst i kompostbunken, der i foråret forvandles til en knaldgul pude af blomsterflor.
Der er ingen grund til at lade noget gå til spilde. Heller ikke til at save gode, gedigne træstammer op. Her er de brugt til en havehytte, hvor humlen formentlig lukker taget i løbet af sommeren.
Der er ingen grund til at lade noget gå til spilde. Heller ikke til at save gode, gedigne træstammer op. Her er de brugt til en havehytte, hvor humlen formentlig lukker taget i løbet af sommeren.
Foto: Steen Heiberg

Bier, læ, vand og bål

Bistadet står under en ophængt selvbygget grønlænderhavkajak. Arbejdet med den begyndte på aftenskole i grønlandsårene. Indtil den skal i vandet, er den et dekorativt indslag, der også giver læ til bierne.

Der er løvhytte og læfulde hvilepladser samt mange bålsteder i haven.

- Jeg har altid bål i haven. For duftens og for ilden som elements skyld.
Drivhuset er på små 10 kvadratmeter og derfor overkommeligt at passe og samtidig få et godt udbytte.
Drivhuset er på små 10 kvadratmeter og derfor overkommeligt at passe og samtidig få et godt udbytte.
Foto: Steen Heiberg

Overkommeligt

I drivhuset, der kan varmes op med en gammel kakkelovn, bruges stearinlys.

- Drivhuset er så lille et areal, at det er overkommeligt at holde, og desuden beskytter det planterne mod eventuelle sprøjtegifte fra naboen eller tilstødende marker.

Jorden kan man selv fremstille ved kompostering. Så ved man, hvad det er for en jord, og gødningen producerer man selv. Brændenældeudtræk er godt, fordi nælderne har et højt kvælstofindhold.

Lars Lund har et lille bassin i sit drivhus. Såmænd en nedgravet balje, der tilføres vand fra et nedløbsrør, der er forlænget fra boligen under havefliserne og ind i drivhuset. Så er der altid vand ved hånden og huset tilføres fugt.

Hans drivhus er på små 10 kvadratmeter, der gerne må lægge plads til forandringer år for år.

Selv har han en arvet mosrose, en af verdens ældste rosensorter, som han gerne ofrede hele drivhuset på, så megen glæde giver den. Lige nu er der tillige tomater, figen, citrusfrugter, druer og lidt forskelligt småtteri.

I sin bog, "Det økologiske drivhus", giver han lange rækker af erfarne og gennemprøvede råd i et sprog, der er til at forstå: F.eks. skal kompostmulden være som smuldret rugbrød.

Det økologiske drivhus - året rundt

137 sider, ill. 229 kr., Gyldendal
Endnu er Lars Lunds kommende pensionisthave under forberedelse. Men fliserne er lagt. Og der er sat lidt forskelligt i bedene, indtil Lars Lund og hustruen Birthe finder ud af, hvad de vil have stående der, når de bliver gamle, stivryggede og har ondt i knæene.
Endnu er Lars Lunds kommende pensionisthave under forberedelse. Men fliserne er lagt. Og der er sat lidt forskelligt i bedene, indtil Lars Lund og hustruen Birthe finder ud af, hvad de vil have stående der, når de bliver gamle, stivryggede og har ondt i knæene.
Foto: Steen Heiberg
Kompostbunken har rabarber i toppen samt selvsåede ting om sommeren. Og har et pur af påskeliljer i potter i foråret. Først når de er afblomstret, bliver der brug for den bedst tænkelige jord til drivhuset. Den skal føles som smuldret rugbrød i hænderne.
Kompostbunken har rabarber i toppen samt selvsåede ting om sommeren. Og har et pur af påskeliljer i potter i foråret. Først når de er afblomstret, bliver der brug for den bedst tænkelige jord til drivhuset. Den skal føles som smuldret rugbrød i hænderne.
Foto: Steen Heiberg
Lidt bart. Men vent bare, til pensionisttidens have er færdiganlagt.
Lidt bart. Men vent bare, til pensionisttidens have er færdiganlagt.
Foto: Steen Heiberg
Verdens bedste skuffejern er fra Fyn - rettere sagt Bloxbjerg på Fyn. Lars Lund kan slet ikke få armene ned af begejstring. Jernet er rundt og har skarpe kanter, der klarer ukrudtet på ingen tid.
Verdens bedste skuffejern er fra Fyn - rettere sagt Bloxbjerg på Fyn. Lars Lund kan slet ikke få armene ned af begejstring. Jernet er rundt og har skarpe kanter, der klarer ukrudtet på ingen tid.
Foto: Steen Heiberg
Lars Lund har arbejdet med økologi, siden ordet blev opfundet - og i hvert fald var ingen interesserede i det. Derfor er han nok landets mest vidende havemand på området.
Lars Lund har arbejdet med økologi, siden ordet blev opfundet - og i hvert fald var ingen interesserede i det. Derfor er han nok landets mest vidende havemand på området.
Foto: Steen Heiberg

Havemandens hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce