Står det til Liberal Alliance, skal muligheden for at få fradrag på håndværkerydelser ikke forlænges efter 2017. Konservative er uenige, og Venstres skatteordfører vil endnu ikke tage stilling.

Når tømrerne indtager loftet og lægger lag af isolering, eller blikkenslageren piller gaskedlen ned og installerer varmepumpe i stedet, kan man trække håndværkernes arbejdsløn fra i skat.

Men fradraget på tusindvis af kroner kan være fortid, når kalenderen skifter til 2018. En rundspørge viser, at Folketingets skatteordførere ikke er enige om fremtiden for boligjobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget.

Det koster håndværkerfradraget

Siden 2011 har håndværkerfradraget medført et mindreprovenu - det vil sige en mindre indtægt i skat - på mere end en milliard kroner om året. Det betyder ikke, at det har kostet samfundet så mange penge, da der er afledte effekter af ordningen som øget beskæftigelse og dermed flere indtægter i skat og manglende udgifter til overførselsindkomster til følge.

Det forventes, at fradraget for 2016 og 2017 vil medføre et mindreprovenu på henholdsvis 410 millioner og 395 millioner kroner efter tilbageløb og adfærd, oplyser Skatteministeriet.
  • 2011 - 1.105.000 kroner
  • 2012 - 1.775.000 kroner
  • 2013 - 1.660.000 kroner
  • 2014 - 1.920.000 kroner
  • 2015 - 1.565.000 kroner

Selv ikke regeringspartierne har den samme holdning til ordningen, der i 2016 og 2017 har givet private boligejere mulighed for at energiforbedre deres bolig med fradrag på håndværkerlønnen.

- Regeringen har ikke taget stilling til boligjobsordningens fremtid. Men historisk set har Venstre været positive overfor fradraget, siger Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre.

Hun ønsker ikke at komme Venstres holdning nærmere, så længe regeringen ikke har lagt sig fast på en politik. Regeringspartiet Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen er mere kontant i sin udmelding.

- Jeg mener ikke, at den skal fortsætte. Boligjobordningen forvrider privatforbruget over mod håndværkerydelser på bekostning af andet forbrug. Det er ikke hensigtsmæssigt.

- Det skaber en delvis kunstig efterspørgsel på håndværkerydelser, hvilket fører til kunstigt høje priser og lønninger. Branchen bliver afhængig af statstilskud. Pengene var bedre brugt på at sænke skatten på arbejde, mener han.

Samtidig ønsker Det Konservative Folkeparti at beholde fradragsordningen.

- Jeg ville sætte pris på, hvis man kunne få ordningen til at fortsætte. Det er en god ordning, som har været med til at sætte gang i beskæftigelsen og har været med til at energiforbedre vores boliger generelt, siger Anders Johansson, skatteordfører (K).

Håndværkerfradraget har eksisteret i forskellige former siden 2011. Idéen med fradraget var at bekæmpe sort arbejde inden for håndværks- og servicefag, da forbrugeren i stedet kunne få fradrag på arbejdslønnen.

I 2015 viste en evalueringsrapport fra Skatteministeriet, at fradragets effekt på sort arbejde har været begrænset, men at det har medført en større beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren.

I begyndelsen af 2016 vedtog Folketinget en ny grøn boligjobordning for 2016 og '17, som hovedsageligt giver fradrag på håndværkerydelser, der energiforbedrer boliger som for eksempel isolering, skift af vinduer og varmesystemer.

Selv om skatteordføreren roser, at ordningen er blevet grønnere, er Enhedslisten imod at fortsætte håndværkerfradraget efter i år. Også oppositionspartierne Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener, at boligjobordningen har haft sin tid.

- Ordningen er nu blevet grønnere. Og det er et skridt i den rigtige retning. Men det er stadig den samme ordning socialt set. Tidligere undersøgelser af ordningen fra Skatteministeriet viser, at det er de mest velhavende, som bruger ordningen mest.

- De fattigste bruger den slet ikke, men vi betaler alle sammen for den, siger Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten.

Og Martin Lidegaard, skatteordfører for Det Radikale Venstre, mener ikke, at effekten af fradraget på energiforbedringer er stort nok i forhold til udgifterne.

- Jeg mener, at dødvægtstabet er for stort. Folk ville alligevel få lavet det samme arbejde, så pengene ville være bedre brugt på for eksempel at investere i uddannelse og fjerne uddannelsesloftet helt, siger den tidligere klima-, energi- og bygningsminister fra de Radikale.

Og Socialdemokraternes ordfører Jepser Petersen er enig.

- Vi mente, at boligjobordningen havde en berettigelse i de værste kriseår, hvor vi havde behov for at øge beskæftigelsen og få gang i hjulene, men dansk økonomi er i en helt anden situation nu. Derfor mener vi, at man skal bruge de 400 millioner på at investere i at få skabt fremtidens arbejdspladser i stedet, siger han.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, oplyser, at partiet ikke har taget stilling til boligjobordningens fremtid. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den alternative skatteordfører René Gade og SF's ordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.