Fortiden bevares for fremtiden

Væggenes originale dybgrønne farve er gravet frem gannem adskillige lag maling i den nordvendte stue. For næsten 300 år siden har husets daværende ejere forsynet vægge bag brændeovnen med hollandske fliser med sejlskibs- og landskabsmotiver.
Foto: Jørgen Hansen

Fortiden bevares for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paraderne er oppe over facaden på Ærøskøbings ældste hus, som Lone og Carsten Meyer har restaureret for at bo i det. Undervejs er fundet "hilsener" fra husets første fortid i 1600-tallet. Også de er sikret for fremtiden.

Erfaren mand er god at gæste, siger talemåden.

Og er der brug for gode råd om alt - fra at finde den originale vægmaling frem i et 1600-tals byhus, genskabe den pikkelstensbelagte gårdsplads osv. - er Lone og Carsten Meyer i Ærøskøbing de rette at spørge.

For ni år siden, en tåget, trist og regnfuld dag, sluttede deres jagt efter et godt, gammelt hus på Ærø.

I Søndergade havde huset i bogstaveligste forstand paraderne oppe. Men paradegavlen - en tagstensbelagt overgangsfod mellem gavlvinduerne og en karnap i stueetagen - nærmest råbte på menneskelig omsorg og kærlig, daglig pleje.

Lone og Carsten Meyer forelskede sig på stedet. Få dage efter ejede de det.

Kærligheden er gengældt. Det mærkes straks. Kan man tale om huse med sjæl, så er det her.
Familien er samlet og hjemme signalerer porcelænshundene i vindueskarmen ved at vende hovederne indad i den nordvendte stue. Den er møbleret med tidstypiske møbler.
Familien er samlet og hjemme signalerer porcelænshundene i vindueskarmen ved at vende hovederne indad i den nordvendte stue. Den er møbleret med tidstypiske møbler.
Foto: Jørgen Hansen

Kærlighed, knofedt, kroner

Efter ni års dagligt slid med stort knofedt-forbrug er boligen fra 1645 genskabt, så bygherren fra samme år, Bertel Erichsen, ville føle sig hjemme.

Dog ville han savne en alkove. I den er der badeværelse i dag, takket være den forrige ejer fra 1991 til 2000. En antikvitetshandler, som også lagde et stort arbejde i at sikre huset.

- For os ville det nok have været uoverskueligt at tage huset i brug uden. Alene at få installeret de nødvendige rørføringer, noterer Lone og Carsten Meyer.

For naturligvis er det slet, slet ikke billigt at overtage sådan et klenodie, som også er underlagt talrige restriktioner. Men også megen hjælp i form af rådgivning og støtte fra fonde, Nationalmuseet, Det Særlige Bygningssyn, Kulturarvsstyrelsen og mange flere.

- Vi havde sat os ind i fredningsregler med videre, fortæller parret.

Men man skal trods støtteordninger være villig til at ofre en hel del selv.
Fakta
Det, der har drevet ham og hans kone, Lone, er dyb interesse for historie foruden forståelse for, hvor vigtigt det er at holde den i live - for fremtidens skyld.
Svungne rokokodøre skiller rummene ad i Philip Kocks Hus i Ærøskøbing. Fra nordstuen mod gaden trækker lyset fra sydsiden i køkkenet, der har udgang til en nu blotlagt pikkelstens gårdsplads.
Svungne rokokodøre skiller rummene ad i Philip Kocks Hus i Ærøskøbing. Fra nordstuen mod gaden trækker lyset fra sydsiden i køkkenet, der har udgang til en nu blotlagt pikkelstens gårdsplads.
Foto: Jørgen Hansen

Husk, det er en hobby

- Man kan være heldig at få momsudgifter dækket, den del der er over en grænse på 25.000 kroner.

Hertil kommer en beregning på forfald pr. år. Huset bliver gennemgået, skorstene, bindingsværk osv., hvorefter der sættes et beløb for nødvendige arbejder. Regninger skal samles sammen og kan trækkes fra i skat, cirka 33 procent.

Men det er nødvendigt også at søge økonomisk støtte fra private fonde, fastslår parret.

- Når det hele er blevet lidt for surt, så siger vi: "Husk, at dette er vores hobby," tilføjer Carsten Meyer.
Typisk for Ærøskøbing har husene karnapper med sideruder, så man har udsyn over gaden og hvem der kommer og går. Der er vinduer i stuevæggen for at give bare lidt lys i entréen.
Typisk for Ærøskøbing har husene karnapper med sideruder, så man har udsyn over gaden og hvem der kommer og går. Der er vinduer i stuevæggen for at give bare lidt lys i entréen.
Foto: Jørgen Hansen

Lærer gamle metoder

Det, der har drevet ham og hans kone, Lone, er dyb interesse for historie foruden forståelse for, hvor vigtigt det er at holde den i live - for fremtidens skyld.

Det vil de gerne bidrage til. Begge er pensionerede bibliotekarer og har forudsætningerne for metodisk at søge oplysninger.

Havde de ikke vidst det i forvejen, så har de arbejdet sig til viden. Der er meget at lære - også i det gamle hus i Ærøskøbing.

Så langt som muligt varetager de selv at male, reparere, mure op, pudse og øvrig vedligeholdelse.

Det nytter absolut ikke at give huset en omgang pla-stic-maling. Alt skal være originalt for at bevare. Linolie-baseret tjære, fede oliemalinger, varsomhed ved rengøring.

- Det er meget vigtigt at bruge de gamle materialer, siger Lone Meyer om malerarbejdet.

- Ellers kan der dannes råd inde bag ved.

Kalkning foregår med sandstrandsmørtel og fæhår blandet i kalken. Hvert andet år tjæres bindingsværket, og hvert andet år skal huset kalkes.
Vinduet, der skal give lys fra stue til entré, er original glas fra en tid, hvor glas blev svunget rundt for at blive nogenlunde fladt.
Vinduet, der skal give lys fra stue til entré, er original glas fra en tid, hvor glas blev svunget rundt for at blive nogenlunde fladt.
Foto: Jørgen Hansen

Materialejagt

En del af den daglige tilværelse er konstant jagt på originale materialer.

Når et gammelt hus bliver revet ned, er det om at være på pletten for at få fat i de aldersmæssigt helt rigtige tagsten, det helt rigtige træ, mursten, vinduer og meget mere, der kan bruges ved fremtidige reparationer.
Fine konsoller afslutter overgangen fra loftets bjælker til væg. Men der er sandelig også pyntet langs bjælkerne. Her er det håndværksmæssige arbejde gjort helt færdigt.
Fine konsoller afslutter overgangen fra loftets bjælker til væg. Men der er sandelig også pyntet langs bjælkerne. Her er det håndværksmæssige arbejde gjort helt færdigt.
Foto: Jørgen Hansen

Originalt og opfrisket

Bag den oprindelige indgangsdør, en tung egetræs revledør med forkelignende jernbeslag, ligger en smal entré. Det er en kølig stengang med ølandsfliser. Den giver adgang til alle rum, så man nærmest kan gå i sløjfer rundt i boligen, der er på små 90 kvadratmeter.

Den forrige ejer afdækkede væggene lag for lag gennem århundreders forskellige farver, så de nu står med deres originale maling, der blot er frisket op:

Dyb grøn i den nordvendte stue mod Søndergade, som engang var Ærøskøbings hovedstrøg. Det var vejen, der skulle passeres for at komme til Marstal eller Søby.

Døren på gangens modsatte side fører til det, der i dag er soveværelse. Væggene er koboltblå. Så kom ikke og sig, at der ikke var fest og farver i menneskers hverdag for 400 år siden. Også her blev farven nærmest gravet frem.

Visse steder i huset blev malingen i øvrigt fundet under et lag blød masonit.

Røde, dobbelte og buede rokokodøre skiller stuerummene. Den røde farve går igen i den mellemste stue, hvor de gamle træpaneler, fundet på loftet, er sat op igen.
Fine konsoller afslutter overgangen fra loftets bjælker til væg. Men der er sandelig også pyntet langs bjælkerne. Her er det håndværksmæssige arbejde gjort helt færdigt. Billeder med skibsmotiver er en naturliog dekoration, det matcher fliserne bag brændeovnen.
Fine konsoller afslutter overgangen fra loftets bjælker til væg. Men der er sandelig også pyntet langs bjælkerne. Her er det håndværksmæssige arbejde gjort helt færdigt. Billeder med skibsmotiver er en naturliog dekoration, det matcher fliserne bag brændeovnen.
Foto: Jørgen Hansen

Et halvt hundrede lege

Engang havde to damer kaffestue i huset. Den ene var hollænder og hentede 1600-tals-fliser i sit hjemland. De blev sat op i det, der nu er spisekrog i forlængelse af køkkenet.

En hel væg skildrer børn i henved 50 forskellige lege. Hertil kommer flerfarvede fliser med samme oprindelsesland.

En overraskelse ventede Lone og Carsten Meyer, da de ville åbne det tidligere ildsted i køkkenet. Det viste sig at rumme det oprindelige jerntøj. Grydeophæng, gryde og rist.

Men flere overraskelser er kommet til.

Undervejs med istandsættelsesarbejdet fandt ægteparret et stykke rudeglas, der tydeligvis har været et blandt mange i blyindfattede vinduer. Måske i det engang nyopførte hus?

Det har nærmet sig køkkenarkæologi at sætte huset i stand. Der er fundet skår fra Stettinergods og hollandsk fajance fra 1700-tallet, ler- og stentøjsskår fra 1600-1800-tallet og porcelænsskår fra 1800-1900-tallet.
Fra den for Ærø så typiske karnap kan man følge livets og menneskers kommen og gåen. For familiens ældste har det sikkert været yndlingspladsen, da Søndergade udenfor var hovedfærdselsåre og den vej, man skulle, hvis turen gik til Marstal mod øst eller Søby mod vest.
Fra den for Ærø så typiske karnap kan man følge livets og menneskers kommen og gåen. For familiens ældste har det sikkert været yndlingspladsen, da Søndergade udenfor var hovedfærdselsåre og den vej, man skulle, hvis turen gik til Marstal mod øst eller Søby mod vest.
Foto: Jørgen Hansen

Vand og ild

Huset har tidligere været en stor købmandsgård, bygget sammen med to andre matrikler i Søndergade.

De har haft fælles kampestensmuret, ca. fire meter dyb brønd. Den er på Lone og Carsten Meyers grund og har angiveligt givet de nu selvstændige nabohuses beboere visse problemer ved lav vandstand. For på et tidspunkt er der lagt rør i brønden. Naboernes øverst!

I selve køkkenets tidligere dobbelte ildsted er kappen nu med udsugning. Kappens hjørne understøttes af en jernstang, der hviler på en granitsten i gulvet.

Ilden er skiftet ud med glaskeramik, nedfældet i en meget fornem bøgetræsbordplade, som Carsten Meyer lavede under opsyn af en møbelsnedkerven.

Helt fra bunden med at save stave ud, vende dem, så træets årer kom til at ligge modsat, inden de limedes sammen, og til sidst behandlet med bejdse.

Denne del af køkkenet, der vender mod syd, har den forrige ejer givet farverne gråblå/lysegrøn.

- Det skal de blive ved med at være, det er sådan nogle dejlige farver lige her, siger Lone Meyer.
Træpanelerne, fundet på loftet, er sat op igen og svarer til de svungne rokokodøre. Farvevalget har de første ejere bestemt en gang midt i 1600-tallet.
Træpanelerne, fundet på loftet, er sat op igen og svarer til de svungne rokokodøre. Farvevalget har de første ejere bestemt en gang midt i 1600-tallet.
Foto: Jørgen Hansen

Til lån og glæde

Parret fastslår, at de kun har huset "til låns."

- I den tid man har det, har man pligt til at holde det ved lige, siger de.

Trods dage, hvor arbejdet næsten kan blive for tungt, husker de på det hobbybetonede i at være der - og at kunne være der, selv om de har nået pensionsalderen og ved, at herefter er leveårene talte.

- Vi vil også gerne dele vores glæde ved huset. Det vil være godt, hvis den glæde kan smitte andre i deres huse.

Ved siden af arbejdet med huset og med at skrive ansøgninger har Carsten Meyer fundet tid til at skrive dets biografi.

Det er blevet en spændende historie om et hus og dets forskellige ejere, nogle i flere slægtled. Beskrivelserne giver samtidig et indblik i skiftende vilkår, tider og, hvor lidt mennesket forandrer sig.

"Philip Kocks Hus," hedder bogen, der er udgivet i samarbejde og med støtte fra Ærø Museum, som også forestår salget.
Soveværelsets vægge er koboltblå og vender mod Søndergade. Her er billedudsmykningen de engang så populære skildringer af henholdsvis mandens og kvindens livscyklus fra vugge til grav.
Soveværelsets vægge er koboltblå og vender mod Søndergade. Her er billedudsmykningen de engang så populære skildringer af henholdsvis mandens og kvindens livscyklus fra vugge til grav.
Foto: Jørgen Hansen
At have et hus, der også er en kulturarv kræver evig jagt på materialer fra nedrivninger. Her er det tagsten med fine små mærker på nakken. De er fra Lübeck og Heiligen Geist Hospital, der havde et teglværk i Slesvig-Holsten. Alle er fra 1700-tallet.
At have et hus, der også er en kulturarv kræver evig jagt på materialer fra nedrivninger. Her er det tagsten med fine små mærker på nakken. De er fra Lübeck og Heiligen Geist Hospital, der havde et teglværk i Slesvig-Holsten. Alle er fra 1700-tallet.
Foto: Jørgen Hansen
En længere periode var der kaffestue i Philip Kocks Hus i Søndergade, Ærøskøbing. Dørklokken, som stadig hænger i entréen er et minde fra da.
En længere periode var der kaffestue i Philip Kocks Hus i Søndergade, Ærøskøbing. Dørklokken, som stadig hænger i entréen er et minde fra da.
Foto: Jørgen Hansen
Overalt i huset stødes på originalt og gedigent håndværk. Lukketøjet her er blot et blandt mange eksempler.
Overalt i huset stødes på originalt og gedigent håndværk. Lukketøjet her er blot et blandt mange eksempler.
Foto: Jørgen Hansen
Paneldøren lige frem fører til spisekrogen, og den buede rokokodør til venstre fører til køkkenet.
Paneldøren lige frem fører til spisekrogen, og den buede rokokodør til venstre fører til køkkenet.
Foto: Jørgen Hansen
Skabet er egentlig ikke noget særligt, fortæller Carsten Kock. Det blev taget med hjem fra en rejse til Indien for mange år siden, og viste sig at passe godt i huset i Ærøskøbing.
Skabet er egentlig ikke noget særligt, fortæller Carsten Kock. Det blev taget med hjem fra en rejse til Indien for mange år siden, og viste sig at passe godt i huset i Ærøskøbing.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
"Øjet" over den tunge og oprindeligt okseblodskonserverede indgangsdør.
Foto: Jørgen Hansen
Tidligere valgte man gerne et skriftsted over indgangsdøren til sit hus. Det gjorde Bertel Erichsen også i 1645. Det blev en parafrase over Davids salme 127: Den som sin næring har vil med Gud og æren se sig til når hånd til arbejd går af sted beder Herren følge med.
Tidligere valgte man gerne et skriftsted over indgangsdøren til sit hus. Det gjorde Bertel Erichsen også i 1645. Det blev en parafrase over Davids salme 127: Den som sin næring har vil med Gud og æren se sig til når hånd til arbejd går af sted beder Herren følge med.
Foto: Jørgen Hansen
Indgangen har Danmarks ældste jernbundne revledør. Den har forklignende beslag, og er oprindeligt konserveret med okseblod. Tidligere valgte man gerne et skriftsted over indgangsdøren til sit hus. Det gjorde Bertel Erichsen også i 1645. Det blev en parafrase over Davids salme 127:
Indgangen har Danmarks ældste jernbundne revledør. Den har forklignende beslag, og er oprindeligt konserveret med okseblod. Tidligere valgte man gerne et skriftsted over indgangsdøren til sit hus. Det gjorde Bertel Erichsen også i 1645. Det blev en parafrase over Davids salme 127: "Den som sin næring har vil med Gud og æren se sig til når hånd til arbejd går af sted beder Herren følge med."
Foto: Jørgen Hansen
Philip Kochs Hus har paradegavl og tilbagetrukket indgangsparti.
Philip Kochs Hus har paradegavl og tilbagetrukket indgangsparti.
Foto: Jørgen Hansen
Philip Kochs hus, Søndergade 36 i Ærøskøbingder er fra år 1645 og dermed det ældste hus på Ærø. Det ejes i dag af Lone og Carsten Meyer, der sammen med Ærø Museum har udgivet en bog med husets biografi.
Philip Kochs hus, Søndergade 36 i Ærøskøbingder er fra år 1645 og dermed det ældste hus på Ærø. Det ejes i dag af Lone og Carsten Meyer, der sammen med Ærø Museum har udgivet en bog med husets biografi.
Foto: Jørgen Hansen
Tagsten fra Lübeck og Heiligen Geist Hospital, der havde et teglværk i Slesvig-Holsten. Alle er fra 1700-tallet.
Tagsten fra Lübeck og Heiligen Geist Hospital, der havde et teglværk i Slesvig-Holsten. Alle er fra 1700-tallet.
Foto: Jørgen Hansen
Philip Kocks hus er en del af Søndergades historie - og dermed Ærøskøbings.
Philip Kocks hus er en del af Søndergades historie - og dermed Ærøskøbings.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
Da det åbne ildsted blev afdækket, viste det sig at indeholde det originale jerntøj. Til den modsatte side er det dobbelte ildsted erstattet af en keramisk glasplade under kappen, der støttes af en jernstang, som hviler på en granitsten.
Da det åbne ildsted blev afdækket, viste det sig at indeholde det originale jerntøj. Til den modsatte side er det dobbelte ildsted erstattet af en keramisk glasplade under kappen, der støttes af en jernstang, som hviler på en granitsten.
Foto: Jørgen Hansen
Husets tidligere ejer forsynede køkkenet med de blide, lyse farver. Det er således nærmest det eneste der ikke er helt originalt.
Husets tidligere ejer forsynede køkkenet med de blide, lyse farver. Det er således nærmest det eneste der ikke er helt originalt.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
På en væg i køkkenet er der leget med gamle og nyere fliser.
På en væg i køkkenet er der leget med gamle og nyere fliser.
Foto: Jørgen Hansen
Et siddehjørne i køkkenet givet et fint syn ned over husets smalle og langstrakte have.
Et siddehjørne i køkkenet givet et fint syn ned over husets smalle og langstrakte have.
Foto: Jørgen Hansen
Dette syn fra haven af kirketårnet mellem eget og naboens tag holder Lone og Carsten Meyer specielt meget af.
Dette syn fra haven af kirketårnet mellem eget og naboens tag holder Lone og Carsten Meyer specielt meget af.
Foto: Jørgen Hansen
Det dobbelte ildsted har fået moderne ovn og kogeplads. Bordpladen har Carsten Meyer selv skabt.
Det dobbelte ildsted har fået moderne ovn og kogeplads. Bordpladen har Carsten Meyer selv skabt.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
Lone og Carsten Meyer har i ni år arbejdet hårdt på at sætte huset fra 1645 i dets rette stand. Således er gavlen til havesiden dækket af med træ, som den var oprindelig. Men bag træafdækningen er det senere tilkomne bindingsværk bevaret.
Lone og Carsten Meyer har i ni år arbejdet hårdt på at sætte huset fra 1645 i dets rette stand. Således er gavlen til havesiden dækket af med træ, som den var oprindelig. Men bag træafdækningen er det senere tilkomne bindingsværk bevaret.
Foto: Jørgen Hansen
Lone og Carsten Meyer har i ni år arbejdet hårdt på at sætte huset fra 1645 i dets rette stand. Således er gavlen til havesiden dækket af med træ, som den var oprindelig. Men bag træafdækningen er det senere tilkomne bindingsværk bevaret.
Lone og Carsten Meyer har i ni år arbejdet hårdt på at sætte huset fra 1645 i dets rette stand. Således er gavlen til havesiden dækket af med træ, som den var oprindelig. Men bag træafdækningen er det senere tilkomne bindingsværk bevaret.
Foto: Jørgen Hansen
Lone og Carsten Meyer håber, at deres interesse for at bevare kan smitte andre - også selv om det er hårdt arbejde og dyrt at gennemføre.
Lone og Carsten Meyer håber, at deres interesse for at bevare kan smitte andre - også selv om det er hårdt arbejde og dyrt at gennemføre.
Foto: Jørgen Hansen
Nu er der haveredskaber i det lille hus i haven. Tidligere var det
Nu er der haveredskaber i det lille hus i haven. Tidligere var det "retirade" altså WC, og senere svinehus.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
"Øje" fra husets dør.
Foto: Jørgen Hansen
.
.
Foto: Jørgen Hansen
Så fornemt kan gamle rudeglas også præsentere sig.
Så fornemt kan gamle rudeglas også præsentere sig.
Foto: Jørgen Hansen
Gæt selv, hvad værten ser, inden der lukkes op for gæsterne i Philip Kocks Hus i Ærøskøbing.
Gæt selv, hvad værten ser, inden der lukkes op for gæsterne i Philip Kocks Hus i Ærøskøbing.
Foto: Jørgen Hansen
Foto: Jørgen Hansen

Fortiden bevares for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce