Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fortiden bevares for fremtiden

Væggenes originale dybgrønne farve er gravet frem gannem adskillige lag maling i den nordvendte stue. For næsten 300 år siden har husets daværende ejere forsynet vægge bag brændeovnen med hollandske fliser med sejlskibs- og landskabsmotiver.
Foto: Jørgen Hansen

Fortiden bevares for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paraderne er oppe over facaden på Ærøskøbings ældste hus, som Lone og Carsten Meyer har restaureret for at bo i det. Undervejs er fundet "hilsener" fra husets første fortid i 1600-tallet. Også de er sikret for fremtiden.

Erfaren mand er god at gæste, siger talemåden.

Og er der brug for gode råd om alt - fra at finde den originale vægmaling frem i et 1600-tals byhus, genskabe den pikkelstensbelagte gårdsplads osv. - er Lone og Carsten Meyer i Ærøskøbing de rette at spørge.

For ni år siden, en tåget, trist og regnfuld dag, sluttede deres jagt efter et godt, gammelt hus på Ærø.

I Søndergade havde huset i bogstaveligste forstand paraderne oppe. Men paradegavlen - en tagstensbelagt overgangsfod mellem gavlvinduerne og en karnap i stueetagen - nærmest råbte på menneskelig omsorg og kærlig, daglig pleje.

Lone og Carsten Meyer forelskede sig på stedet. Få dage efter ejede de det.

Kærligheden er gengældt. Det mærkes straks. Kan man tale om huse med sjæl, så er det her.

Kærlighed, knofedt, kroner

Efter ni års dagligt slid med stort knofedt-forbrug er boligen fra 1645 genskabt, så bygherren fra samme år, Bertel Erichsen, ville føle sig hjemme.

Dog ville han savne en alkove. I den er der badeværelse i dag, takket være den forrige ejer fra 1991 til 2000. En antikvitetshandler, som også lagde et stort arbejde i at sikre huset.

- For os ville det nok have været uoverskueligt at tage huset i brug uden. Alene at få installeret de nødvendige rørføringer, noterer Lone og Carsten Meyer.

For naturligvis er det slet, slet ikke billigt at overtage sådan et klenodie, som også er underlagt talrige restriktioner. Men også megen hjælp i form af rådgivning og støtte fra fonde, Nationalmuseet, Det Særlige Bygningssyn, Kulturarvsstyrelsen og mange flere.

- Vi havde sat os ind i fredningsregler med videre, fortæller parret.

Men man skal trods støtteordninger være villig til at ofre en hel del selv.
Fakta
Det, der har drevet ham og hans kone, Lone, er dyb interesse for historie foruden forståelse for, hvor vigtigt det er at holde den i live - for fremtidens skyld.

Husk, det er en hobby

- Man kan være heldig at få momsudgifter dækket, den del der er over en grænse på 25.000 kroner.

Hertil kommer en beregning på forfald pr. år. Huset bliver gennemgået, skorstene, bindingsværk osv., hvorefter der sættes et beløb for nødvendige arbejder. Regninger skal samles sammen og kan trækkes fra i skat, cirka 33 procent.

Men det er nødvendigt også at søge økonomisk støtte fra private fonde, fastslår parret.

- Når det hele er blevet lidt for surt, så siger vi: "Husk, at dette er vores hobby," tilføjer Carsten Meyer.

Lærer gamle metoder

Det, der har drevet ham og hans kone, Lone, er dyb interesse for historie foruden forståelse for, hvor vigtigt det er at holde den i live - for fremtidens skyld.

Det vil de gerne bidrage til. Begge er pensionerede bibliotekarer og har forudsætningerne for metodisk at søge oplysninger.

Havde de ikke vidst det i forvejen, så har de arbejdet sig til viden. Der er meget at lære - også i det gamle hus i Ærøskøbing.

Så langt som muligt varetager de selv at male, reparere, mure op, pudse og øvrig vedligeholdelse.

Det nytter absolut ikke at give huset en omgang pla-stic-maling. Alt skal være originalt for at bevare. Linolie-baseret tjære, fede oliemalinger, varsomhed ved rengøring.

- Det er meget vigtigt at bruge de gamle materialer, siger Lone Meyer om malerarbejdet.

- Ellers kan der dannes råd inde bag ved.

Kalkning foregår med sandstrandsmørtel og fæhår blandet i kalken. Hvert andet år tjæres bindingsværket, og hvert andet år skal huset kalkes.

Materialejagt

En del af den daglige tilværelse er konstant jagt på originale materialer.

Når et gammelt hus bliver revet ned, er det om at være på pletten for at få fat i de aldersmæssigt helt rigtige tagsten, det helt rigtige træ, mursten, vinduer og meget mere, der kan bruges ved fremtidige reparationer.

Originalt og opfrisket

Bag den oprindelige indgangsdør, en tung egetræs revledør med forkelignende jernbeslag, ligger en smal entré. Det er en kølig stengang med ølandsfliser. Den giver adgang til alle rum, så man nærmest kan gå i sløjfer rundt i boligen, der er på små 90 kvadratmeter.

Den forrige ejer afdækkede væggene lag for lag gennem århundreders forskellige farver, så de nu står med deres originale maling, der blot er frisket op:

Dyb grøn i den nordvendte stue mod Søndergade, som engang var Ærøskøbings hovedstrøg. Det var vejen, der skulle passeres for at komme til Marstal eller Søby.

Døren på gangens modsatte side fører til det, der i dag er soveværelse. Væggene er koboltblå. Så kom ikke og sig, at der ikke var fest og farver i menneskers hverdag for 400 år siden. Også her blev farven nærmest gravet frem.

Visse steder i huset blev malingen i øvrigt fundet under et lag blød masonit.

Røde, dobbelte og buede rokokodøre skiller stuerummene. Den røde farve går igen i den mellemste stue, hvor de gamle træpaneler, fundet på loftet, er sat op igen.

Et halvt hundrede lege

Engang havde to damer kaffestue i huset. Den ene var hollænder og hentede 1600-tals-fliser i sit hjemland. De blev sat op i det, der nu er spisekrog i forlængelse af køkkenet.

En hel væg skildrer børn i henved 50 forskellige lege. Hertil kommer flerfarvede fliser med samme oprindelsesland.

En overraskelse ventede Lone og Carsten Meyer, da de ville åbne det tidligere ildsted i køkkenet. Det viste sig at rumme det oprindelige jerntøj. Grydeophæng, gryde og rist.

Men flere overraskelser er kommet til.

Undervejs med istandsættelsesarbejdet fandt ægteparret et stykke rudeglas, der tydeligvis har været et blandt mange i blyindfattede vinduer. Måske i det engang nyopførte hus?

Det har nærmet sig køkkenarkæologi at sætte huset i stand. Der er fundet skår fra Stettinergods og hollandsk fajance fra 1700-tallet, ler- og stentøjsskår fra 1600-1800-tallet og porcelænsskår fra 1800-1900-tallet.

Vand og ild

Huset har tidligere været en stor købmandsgård, bygget sammen med to andre matrikler i Søndergade.

De har haft fælles kampestensmuret, ca. fire meter dyb brønd. Den er på Lone og Carsten Meyers grund og har angiveligt givet de nu selvstændige nabohuses beboere visse problemer ved lav vandstand. For på et tidspunkt er der lagt rør i brønden. Naboernes øverst!

I selve køkkenets tidligere dobbelte ildsted er kappen nu med udsugning. Kappens hjørne understøttes af en jernstang, der hviler på en granitsten i gulvet.

Ilden er skiftet ud med glaskeramik, nedfældet i en meget fornem bøgetræsbordplade, som Carsten Meyer lavede under opsyn af en møbelsnedkerven.

Helt fra bunden med at save stave ud, vende dem, så træets årer kom til at ligge modsat, inden de limedes sammen, og til sidst behandlet med bejdse.

Denne del af køkkenet, der vender mod syd, har den forrige ejer givet farverne gråblå/lysegrøn.

- Det skal de blive ved med at være, det er sådan nogle dejlige farver lige her, siger Lone Meyer.

Til lån og glæde

Parret fastslår, at de kun har huset "til låns."

- I den tid man har det, har man pligt til at holde det ved lige, siger de.

Trods dage, hvor arbejdet næsten kan blive for tungt, husker de på det hobbybetonede i at være der - og at kunne være der, selv om de har nået pensionsalderen og ved, at herefter er leveårene talte.

- Vi vil også gerne dele vores glæde ved huset. Det vil være godt, hvis den glæde kan smitte andre i deres huse.

Ved siden af arbejdet med huset og med at skrive ansøgninger har Carsten Meyer fundet tid til at skrive dets biografi.

Det er blevet en spændende historie om et hus og dets forskellige ejere, nogle i flere slægtled. Beskrivelserne giver samtidig et indblik i skiftende vilkår, tider og, hvor lidt mennesket forandrer sig.

"Philip Kocks Hus," hedder bogen, der er udgivet i samarbejde og med støtte fra Ærø Museum, som også forestår salget.

Fortiden bevares for fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.