Forelsket i Ipsens Enke

Thylstrups "Havfrue på fisk" er blandt Poul Christiansens allerfineste klenodier i den fornemme samling fra Ipsens fabrik. I rummet her har han også en af sine yndlingsfigurer, den yndefulde Psyke med sommerfugl.
Foto: Steen Heiberg

Forelsket i Ipsens Enke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlerglæde er et nøgleord hjemme hos Poul Christiansen i Haarby

Hos Poul Christiansen i Haarby er tingene ikke gemt væk i skuffer og skabe. Heller ikke selv om han har mellem 600 og 700 dele fra Ipsens Enke, den hæderkronede, kongelige hof-terracottafabrik, der lukkede i 1955 efter at have vundet verdens beundring, og først og fremmest at have forsynet Danmark med brugs- og prydgenstande i 112 år.

- Man skal have glæden ved at kunne se tingene. Hver dag, siger Poul Christiansen. Og i hans hjem understreger ca. 60 hylder samt meget lidt ledig vægplads hans overbevisning.

Han er smed og har selv både tegnet og smedet de mange kunstfærdige hyldeknægte, der bærer kunstværkerne, hvoraf meget er unika - altså ting, der kun er produceret i et eller få eksemplarer - og aldrig er nået frem til fabrikkens kataloger.

I alt kender man ca. 2500 numre fra fabrikken, men det menes, at der er produceret mindst dobbelt så mange.

Man ved ikke alt, der er lavet. Antallet af kendte produkter blev kraftigt forøget, da man for nogle år siden fandt en samling, der var pakket ned ved fabrikkens lukning i 1955, fortæller Poul Christiansen.

Meget kan være slået i stykker, for terracotta er et ømfindtligt materiale.

- Men jeg kan også forestille mig, at mange af tingene er gemt af vejen. De står gerne i et skab, og når der f.eks. skal ryddes op i et dødsbo, ved arvingerne ikke hvad det er og sender det på loppemarked.
Nederst til venstre i billedet en amfora, græsk vase, efter det produktionsforbillede, som vendte op og ned på terracotta med
Nederst til venstre i billedet en amfora, græsk vase, efter det produktionsforbillede, som vendte op og ned på terracotta med "udsparingsteknik" som P. Ipsen fandt endeligt frem til i 1874. Lampen til højre i billedet er i en speciel, gylden glasur, som får den til at ligne messing. Med mindre man ved det, ville man ikke drømme om, at den var fra Ipsen.
Foto: Steen Heiberg

Helst fejlfri

Poul Christiansen har selv fundet nogle af sine samlerier på loppemarked. Andre finder han hos marskandisere, men de fleste på auktioner og hos antikvitetshandlere. I den sidste gruppe har han efterhånden fået et stort og årvågent netværk, der gerne kontakter ham, når en ny ting er dukket op.

- Mine figurer er stort set fejlfri. Jeg undgår defekte ting. De skal være hele og velbevarede, siger han, der kun har gjort én undtagelse: En fornem lille, papirtynd kaffekop i sort med guldbort, fra fabrikkens første tid. Her er et beskedent kantafslag og en mindre klinkning på underkoppen.

- Når de er helt gamle, kan jeg leve med det, tilføjer han.

I øvrigt er alt i hans samlinger stemplet og signeret.

- Jeg vil ikke have efterligninger eller noget fra andre fabrikker.

Sammen med bagermester Peder Jørgensen i Assens, som er en god ven i interessen for P. Ipsens Enke, har han nok Danmarks største samling. Hver især kan de fremvise rariteter, som end ikke de to museer for fabrikken i henvoldsvis Jugendhuset i Varde og Haderslev kan fremvise. Begge ser gerne, at flere samlere kommer til, så der er flere om at udveksle erfaringer.

Poul Christiansen er smed og havde smedje og kunstsmedje i Haarby.

Han har bl.a. stået for smedejernsudsmykningen i Vintapperstræde i Odense.

Interessen for at samle begyndte for alvor for 14 år siden.

- Jeg har altid godt kunnet lide kunst. Men jage havde ikke tid til at køre landet rundt, da jeg arbejdede. Så det tog først rigtig fart for 10 år siden da jeg fik solgt fabrikken, forklarer han, der er 80 år.

Samlingerne begyndte med interessen for de mest kendte ting i terracotta, Ipsens brunlige og mørke nuancer.

- Men efterhånden opdagede jeg jo, at det var meget andet. Blå, grønne og røde ting. Men flere af disse hører til sjældenhederne, noterer han.
Poul Christiansen mestrer selv at kunstsmede og har smedet kunstfærdige hylder og hyldeknægte til sine samlinger overalt i huset.
Poul Christiansen mestrer selv at kunstsmede og har smedet kunstfærdige hylder og hyldeknægte til sine samlinger overalt i huset.
Foto: Steen Heiberg

Fornem historie

Formgiverne bag produkterne tæller Danmarks fremmeste kunstnere, fra P. Ipsen selv og startende med lys terracotta, og godt fulgt op af Thorvald Bindesbøll, Valdemar Koch, Georg Jensen, Jens Adolf Jerichau, Hans Chr. Joachim, Axel Salto, Georg Thylstrup, Kai Nielsen og mange, mange flere, der også har sat sig spor i andre store porcelænsfabrikkers og keramiske virksomheders historie.

Flere af dem har medvirket til, at produkterne blev langt bedre kendt i udlandet end de var herhjemme, bl.a. takket være stribevis af medaljer, præmier, diplomer og hædersbevisninger. Herunder fra verdensudstillingerne i Paris 1889 og i Chicago 1893.

Det helt store gennembrud kom, da P. Ipsen i 1872 fandt en måde til at bruge glasurfarver på terracotta. En metode, han videreudviklede, og det resulterede i, at han i 1877 vandt førsteprisen til en udsmykningsopgave foran så betydelige konkurrenter som fabrikkerne i Meissen, Sévres, Limoges og flere. Det skete med en græsk vase i "udsparingsteknik."

Poul Christiansen har god hjælp til sine samlinger fra en nabo, der tager sig af at katalogisere sagerne, men nægter at hjælpe med at løfte eller bære dem.

Hvis noget skal slås i stykker, må Poul Christiansen selv gøre det!

Han støver i øvrigt sine samlinger af to gange om året, siger han. Det gælder også hans samling af majorica, antikke potteskjulere i brændt ler, der i sin tid blev fremstillet i Spanien, men bragt til Mallorca for at blive malet og glaseret.

Og så er der interessen for stenskuplturer. Ved indgangen til hans hus i Haarby vogter "Brutalis," det berømte næsehorn fra Aalborg, tungt og stærkt i granit. Den mere effektive bevogtning tager et avanceret tyveriforebyggende system sig af.
.
.
Foto: Steen Heiberg
Italienske Canovas (1757-1822) gengivelser af de store fund fra udgravningerne i Pompeji samt det gamle Rom er kopieret hos Ipsen og er blandt de mere særegne stykker med let bemaling i terracottasamlingen.
Italienske Canovas (1757-1822) gengivelser af de store fund fra udgravningerne i Pompeji samt det gamle Rom er kopieret hos Ipsen og er blandt de mere særegne stykker med let bemaling i terracottasamlingen.
Foto: Steen Heiberg
Hos P.Ipsens Enke beskæftigede man sig også i høj grad med miniaturer. Drengen i reden med både barn og rede i detaljerede gengivelser kan ligge i en hånd.
Hos P.Ipsens Enke beskæftigede man sig også i høj grad med miniaturer. Drengen i reden med både barn og rede i detaljerede gengivelser kan ligge i en hånd.
Foto: Steen Heiberg
Et
Et "spisegarniture" kaldes de tre medaljoner, beregnet til udsmykning i en større spisestue. Garniturerne fremstår i relief.
Foto: Steen Heiberg
Øverst på skabet står Ipsens Rebekkakande med motiver af Thorvaldsen, Dagen og Natten. I en meget lang periode dominerede Thorvaldsens relieffer produktionen hos P. Ipsen.
Øverst på skabet står Ipsens Rebekkakande med motiver af Thorvaldsen, Dagen og Natten. I en meget lang periode dominerede Thorvaldsens relieffer produktionen hos P. Ipsen.
Foto: Steen Heiberg
Kai Nielsens yndefulde Venus Calipygos, som i virkeligheden er inspireret af en figur, fundet i en ægyptisk udgravning, blev lynhurtigt populær i næsten ethvert hjem, da den kom frem omkring Anden Verdenskrig. Men den er som alt andet terracotta skrøbelig og mister nemt fingre eller arme, så det gælder om at passe på den, hvis man har den.
Kai Nielsens yndefulde Venus Calipygos, som i virkeligheden er inspireret af en figur, fundet i en ægyptisk udgravning, blev lynhurtigt populær i næsten ethvert hjem, da den kom frem omkring Anden Verdenskrig. Men den er som alt andet terracotta skrøbelig og mister nemt fingre eller arme, så det gælder om at passe på den, hvis man har den.
Foto: Steen Heiberg
Thorvaldsens yndefulde relieffer findes i store og små, med og uden farvet baggrund.
Thorvaldsens yndefulde relieffer findes i store og små, med og uden farvet baggrund.
Foto: Steen Heiberg
.
.
Foto: Steen Heiberg
Blandt de mange eksperimenter med brændinger og glaseringer var hos P. Ipsen også dette sortbemalede terracotta med blomstermotiv til at hænge på væggen.
Blandt de mange eksperimenter med brændinger og glaseringer var hos P. Ipsen også dette sortbemalede terracotta med blomstermotiv til at hænge på væggen.
Foto: Steen Heiberg
Den papirtynde kop i terracotta er en sjældenhed. Kaffestel med dekorationer i arkaisk stil, har ikke haft store chancer for at overleve mange opvaske, og er ikke produceret i større omfang.
Den papirtynde kop i terracotta er en sjældenhed. Kaffestel med dekorationer i arkaisk stil, har ikke haft store chancer for at overleve mange opvaske, og er ikke produceret i større omfang.
Foto: Steen Heiberg
Rudyard Kiplings historie om, hvordan elefanten fik sin snabel, har også inspireret P. Ipsens Enke.
Rudyard Kiplings historie om, hvordan elefanten fik sin snabel, har også inspireret P. Ipsens Enke.
Foto: Steen Heiberg
.
.
Foto: Steen Heiberg
Panterjægeren, skabt af Jens Adolf Jerichau, findes i mere end en udgave hos Poul Christiansen. Hans møblement er i italiensk tulipantræ, og på skabet ses slanke vaser, ligesom figuren i terracotta.
Panterjægeren, skabt af Jens Adolf Jerichau, findes i mere end en udgave hos Poul Christiansen. Hans møblement er i italiensk tulipantræ, og på skabet ses slanke vaser, ligesom figuren i terracotta.
Foto: Steen Heiberg
Åkanden og dens nymfe har inspireret til det midterste fad.
Åkanden og dens nymfe har inspireret til det midterste fad.
Foto: Steen Heiberg
Poul Christiansens møblement i tulipantræ med fineret rodtræ i udskæringerne er importeret fra Italien - og tilbyder den plads, han har ønsket til opbevaring, så han kan se sine mange samlerier hver dag.
Poul Christiansens møblement i tulipantræ med fineret rodtræ i udskæringerne er importeret fra Italien - og tilbyder den plads, han har ønsket til opbevaring, så han kan se sine mange samlerier hver dag.
Foto: Steen Heiberg
Pilgrimsvasen i terracotta med malet motiv er formgivet og skabt af en ukendt kunstner for P. Ipsens Enke, Kunstneren har formentlig været inspireret af de middelalderlige feltflasker, der var en rund eller oval, flad beholder af keramik, glas eller metal. De var som regel indsyet i læder eller lærred, eller var forsynet med øskner til en bærerem. Navnet kommer af, at pilgrimme kunne købe dem på deres rejse.
Pilgrimsvasen i terracotta med malet motiv er formgivet og skabt af en ukendt kunstner for P. Ipsens Enke, Kunstneren har formentlig været inspireret af de middelalderlige feltflasker, der var en rund eller oval, flad beholder af keramik, glas eller metal. De var som regel indsyet i læder eller lærred, eller var forsynet med øskner til en bærerem. Navnet kommer af, at pilgrimme kunne købe dem på deres rejse.
Foto: Steen Heiberg
.
.
Foto: Steen Heiberg
Den papirtynde kop i terracotta er en sjældenhed. Kaffestel med dekorationer i arkaisk stil, har ikke haft store chancer for at overleve mange opvaske og er ikke produceret i større omfang.
Den papirtynde kop i terracotta er en sjældenhed. Kaffestel med dekorationer i arkaisk stil, har ikke haft store chancer for at overleve mange opvaske og er ikke produceret i større omfang.
Foto: Steen Heiberg

Forelsket i Ipsens Enke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce