Allerede nu gør de klar til at tage kampen op om at komme først.

Nu starter nedtællingen til foråret, men allerede nu kan du så vilde blomster. For mange er en blomstereng en drøm. Der er ikke noget, der er smukkere i et hjem end en plukket buket fra naturen. Vores haver er opstået som en kultiveret del af den vilde natur. Vi har tæmmet blomsterne, ændret på deres gener, fået nogle af dem større og kraftigere og nogle måske lidt mere holdbare. De er blevet det, vi kalder forædlet.

Trods alle vores anstrengelser i haven vender vi gang på gang tilbage for at nyde naturens mangfoldighed. Vi går i skoven, når de første anemoner dukker op, og vi glæder os, til de vilde primulaer, gøgeurten, margueritterne, kornblomsterne og valmuerne senere dukker frem.

De små frø har gemt sig mellem græsser og blade, og i løbet af ganske kort tid forvandles de til spirende planter, der sætter blomst og frø, som igen er klar til at spire året efter. Det er et helt mirakel, der sker på ganske kort tid.

Vilde blomster skal skynde sig. Derfor skal de i jorden, så snart jorden er klar til at tage imod dem. I princippet kan de sås, fra de sætter nye frø i september og frem til og med april, og som vinteren har artet sig i år, er jorden faktisk ideel til håndsåning lige nu. Den driver ikke af vand, den er ikke bundfrossen, så frøene ikke kan putte sig mellem små sprækker, nej den er lige tilpas.

Få islændertrøjen på og kom ud i haven. Har du et sommerhus, så er det også et rigtig godt sted at anlægge en strimmel med vilde blomster. Det er nu, du skal give dem et forspring frem for det, du ikke vil se.

Vilde blomster kræver generelt en mager jord. Lige det er den store udfordring i haven. Her er jorden nemlig ofte fed og fuld af næring. Det betyder, at andet, som vi måske mere betegner som ukrudt, når at overhale det, som vi gerne vil fremme, ja ligefrem kvæler det.

I haven skal du derfor vælge et stykke, du ikke har gødet, og i al fald ikke har gødet ret meget gennem tiden. Er bedet tungt, så kom en masse sand i, og bland det med din jord. Er det et stykke græs, som du vil lægge om til et stykke blomstereng, så grav totterne op og få alle rødder med op. Egentlig gør det ikke noget, at der er græs mellem blomsterne, og det kommer der også igen, men de får hurtigt overtaget, og efter et par år kan de vilde blomsterfrø ikke komme ned i jordsprækkerne og så sig selv. Nogle mener, at man kan holde græsset nede ved at slå engen hvert år i september. Det virker dog sjældent på en måde, der giver alle dine yndlingsblomster plads. Kun de mere sejlivede som gederams og til dels lupiner overlever.

Græssernes rødder lever stadig, og de har et stort forspring frem for de vilde blomster. Derfor er en meget mangfoldig blomstereng ikke noget vedvarende i din have. Den skal passes og plejes. Pasningen består af at samle frø ind hver andet eller senest hvert tredje år. Herefter renser du jorden og sår frøene igen. Gør du det, har du et smukt og romantisk bed i mange år frem.

Et lille tip: Du kan købe vilde blomsterfrø i små poser i planteskoler, men skal du have mange, er der et stort udvalg på nykilde.dk.

  • fyens.dk