Min base

Når disse linjer udgives, er der fire dage til min fødselsdag, og med det fire dage til jeg definitivt ikke længere kan påstå, at jeg er i midten af trediverne. Nu er jeg i slutningen.

Men det er okay. Jeg har ikke noget imod at blive ældre. Faktisk har jeg altid elsket at blive ældre. Det er nok, fordi jeg altid har været den yngste.

Som efternøleren i en flok på fire, ville jeg bare gerne være lige så gammel som de andre - og fordi jeg kom lidt tidligt i skole (det der med børnehaveklasse gad jeg da ikke), var jeg også altid den yngste i skolen.

Og så hjælper det heller ikke, at jeg altid har set yngre ud, end jeg er. Det stammer fra min mors side af familien; vi har en lille smule spansk blod i årene, og vi er ret sikre på, at det er kilden til ungdomseliksiren.

Og for at være helt ærlig, synes jeg det er skide irriterende. Det er ikke fordi, jeg vil se ældre ud, men jeg kunne i virkeligheden bare godt tænke mig at ligne den alder, jeg er. Det kan godt være svært at forstå, når man ikke selv har prøvet det, så tillad mig give et par eksempler:

Forår 2001. Jeg er 23 år gammel, har "orlov" fra universitetet og arbejder som lærervikar på en skole i København. Jeg er mest i de mindste klasser, men en dag skal jeg have niende klasse for første gang.

De har deres egen bygning, og de har derfor ikke set mig før. Da jeg kommer derover, bliver jeg mødt af to niendeklasse-piger, som spørger, om jeg er deres vikar. Jeg svarer ja, og den ene fniser og siger: "Ej, seriøst? Da vi så dig gå herover, troede vi, du var ny elev i ottende!

Februar 2005. 27 år gammel og til barnedåb for min niece Line på 13. Hun skal konfirmeres i maj. Det bliver holdt hos min søsters relativt nye svigerforældre, og der er derfor en del familiemedlemmer fra den familie, jeg aldrig har mødt.Jeg er for nylig startet på journaliststudiet, har virkelig fundet min niche og går rundt med rank ryg og masser af selvtillid. En tante kommer på et tidspunkt over til mig og siger: "Nå, og hvem er du så? En af Lines veninder?


Forår 2009. En anden niece fra en anden søster. Konfirmation. På trods af at min søster og hendes mand har været sammen i cirka 20 år, er der et par damer fra hans familie, jeg aldrig har mødt før.

Jeg bruger det meste af arrangementet på at løbe efter min toårige, der for nyligt har opdaget det fede i at, ja, løbe. Så det bliver ikke til så meget small talk for mit vedkommende.

Til gengæld kommer min mor, klukkende, over til mig på et tidspunkt for at fortælle, at førnævnte damer var meget imponerede over, at så ung en pige kunne klare sådan en sprælsk lille en. Ja, for hun kunne da ikke være en dag over 19 (jeg var 31)!

Jeg kunne blive ved ... som da vores 23-årige, tidligere praktikant var ved at tabe både ører, mund og lidt til, da det gik op for hende, at jeg ikke var 23 ligesom hende, men 36.

Jeg elsker at blive ældre. Det gør jeg. Og i løbet af det sidste år, er det gået op for mig hvor meget. Og hvor taknemmelig man i virkeligheden skal være over at blive ældre.

I foråret fik jeg konstateret en kritisk sygdom, og i en særlig forfærdelig uge i april vidste vi ikke, om jeg overhovedet ville være så heldig at få endnu et tal på min alder. Det var jeg.

Salig David Bowie sang engang "turn and face the strange", måske kunne man også sige "turn and face your age". Tag din alder til dig og elsk den. Det vil jeg i hvert fald gøre. På torsdag fylder jeg 38, og jeg kan slet ikke vente!

  • Byline

    Af:

    Digital redigerende og journalist på avisen Danmark, den fjerde sektion, der udkommer med samtlige 13 af Jysk Fynske Mediers dagblade. Producer på faste tv-formater som #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen og Svane & Mylenberg. Redaktionel udvikler af sites såvel som indhold.

Mere om emnet

Se alle
I dag vil jeg bage mig et brød til de døde

I dag vil jeg bage mig et brød til de døde

Når efterår er alt andet end regn, slud og smat

Når efterår er alt andet end regn, slud og smat

Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud

Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud