Eksperten: Slut med gaveægtepagten og slut med "konefinten"

Illustration: Iris/Scanpix

Eksperten: Slut med gaveægtepagten og slut med "konefinten"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018. Lovgiverne har med den nye lovændring forsøgt at skabe mere enkle og forudsigelige regler samt udvidet aftalefriheden for ægtefæller om deres økonomiske forhold. En af de mere bemærkelsesværdige ændringer er afskaffelse af kravet om gaveægtepagt. Samtidig med afskaffelsen af gaveægtepagt er der sket ændringer i konkursloven - ændringer, der betyder en endelig afslutning på "konefinten". Hvis du er gift, så bør du være særlig opmærksom på disse nye ændringer.

Gaveægtepagten

Før den 1. januar 2018 var det sådan, at sædvanlige lejlighedsgaver såsom fødselsdagsgaver og julegaver ikke krævede oprettelse af en ægtepagt. Med den nye lovændring blev kravet helt fjernet om oprettelse af gaveægtepagt ved gaver mellem ægtefæller. Gaver kan nu fremover ydes helt frit, uden formkrav og uden tinglysning - dette er uanset, hvor stor gaven er. I mit daglige arbejde som advokat, hvor jeg beskæftiger mig med skilsmisseret, er jeg jævnligt stødt på ægtefæller, der er blevet noget overrasket over at høre, at gaver, der ikke blot er en lejlighedsgave, vil kræve en ægtepagt.

Hvis der ikke er oprettet en ægtepagt, så kunne en gavegiver kræve gaven tilbage i forbindelse med en evt. senere skilsmisse, og det samme kunne en gavegivers evt. kreditorer. Dette kunne selvsagt blive noget værre rod. Som en af de mere kulørte sager så vi bl.a. for et par år tilbage, da Janni Spies og Christian Kjær blev skilt, og hvor Janni Spies efterfølgende krævede store gaver retur i form af pengebeløb, da der ikke var oprettet ægtepagt. Sagen blev dækket i aviserne, og Janni fik ved dom i Østre Landsret delvist medhold. De fleste af de gaver, som hun havde givet, krævede oprettelse af ægtepagt, hvilket ikke var sket - derfor var gaverne ugyldige og kunne kræves tilbage.

For de lidt mere dødelige ægtefæller, der måtte have givet hinanden store gaver og ikke oprettet ægtepagt, bliver de nu "reddet på målstregen", eftersom kravet om gaveægtepagt nu er skrottet. Selv om der nu ikke længere er formkrav i forbindelse med gaver mellem ægtefæller, så vil jeg dog kraftigt anbefale, at man ved større gaver gør noget, der sandsynliggør, hvad det er, som man foretager sig - mere sådan, at der ikke senere kan opstå uenighed. Et gavebrev var måske en rigtig god ide, men i det mindste en kort besked i forbindelse med f.eks. overførelsen af et større pengebeløb - så der elimineres enhver tvivl om, at der ikke blot var tale om et lån.

En gave kan være mange ting - udgangspunktet vil være, at gaven repræsenterer en eller anden form for værdi. Et eksempel på en gave, og som jeg som advokat har medvirket til at berigtige mange gange, kunne være overdragelse (hel eller delvist) af fast ejendom til den ægtefælle, der ikke tidligere har stået som ejer af ejendommen, og hvor der var friværdi i ejendommen. En sådan overdragelse krævede tidligere dels en ægtepagt, men også at overdragelsen blev tinglyst i tingbogen. I dag vil en sådan overdragelse alene kræve udarbejdelse af skøde.

"Konefinten"

De fleste af os har nok hørt om det mindre flatterende begreb "konefinten". Begrebet har i flere år været en rød klud for efterladte kreditorer, som har været vidne til, at en begyndende fallerende mand overdrager sine aktiver til sin hustru, sådan at der intet var tilbage til kreditorer i forbindelse med en senere konkursbehandling. Det vakte en del harme, at selv efter at være gået personlig konkurs kunne manden sammen med sin ægtefælle opretholde sin tidligere livstil med villa, båd og sommerhus. De efterladte kreditorer kunne intet gøre - da konen nu ejede det hele.

Senest i forbindelse med de store bankkrak og massive erstatningskrav mod tidligere bestyrelse- og ledelsesmedlemmer så vi på ny, hvordan "finten" blev anvendt, og dette var nok baggrunden for, at lovgiverne besluttede sig for at gøre noget ved det. Efter de tidligere regler kunne en gave (uanset størrelsen) ikke omstødes (det vil sige kræves tilbage), hvis den personlige konkurs indtrådte tidligere end to år, efter at gaven blev givet. Pr. den 1. januar 2018 blev reglerne ændret, sådan at der ikke længere er nogen tidsbegrænsning for kreditorernes mulighed for at omstøde gaven.

Som de nye regler er skruet sammen, har lovgiverne skærpet gavemodtagerens bevisbyrde, og hvis en ægtefælle, som tidligere har givet den anden ægtefælle en gave, så kan gaven nu (helt uden tidsbegrænsning) omstødes, hvis 1) gaven stod i åbenbart misforhold til gavegiverens økonomiske forhold, og 2) gavemodtageren ikke kan bevise, at skyldneren (gavegiveren) hverken var eller i forbindelse med gaven blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

De ægtefæller, der har givet hinanden gaver og oprettet gaveægtepagt inden 1. januar 2018, bliver ikke ramt af disse nye skærpede regler. De vil stadig kunne "nyde" godt af "konefinten".

Hvad så nu?

Med de nye regler er det bare om at give løs (der skal ikke oprettes gaveægtepagt) - når det så er sagt, så bør det overvejes, at man som ægtefæller er meget klar på, hvornår der gives gaver, og hvornår der er tale om et lån. Derudover bør man gøre sig klart, at store gaver mellem hinanden som udgangspunkt ikke er noget problem, men hvis den ene af ægtefællerne kommer ud i økonomiske problemer, så kan tidligere store gaver (der måske er blevet forbrugt i mellemtiden) kræves tilbage, hvilket jo kan blive noget rigtigt rod.

Tidligere var det muligt at sikre sig, at gaver ikke kunne omstødes - med "konefinten" nu endeligt lagt i graven, er denne mulighed væk. Nu kan man som gavemodtager aldrig vide sig helt sikker. For de mange virksomhedsejere og mindre selvstændige erhvervsdrivende er det derfor vigtigt, at man i forbindelse med sin økonomi gør sig tanker om, hvem der ejer hvad og hvorfor. Det handler ikke om at spekulere, men mere om på den lange bane at sikre hinanden, såfremt den ene ægtefælle skulle komme i økonomisk uføre.

Eksperten: Slut med gaveægtepagten og slut med "konefinten"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce