Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den grønne drømmetyder


Den grønne drømmetyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I februar gjorde jeg noget, som jeg aldrig nogensinde troede, at jeg skulle gøre i mit liv. Jeg bad en havearkitekt om at tyde familiens og ikke mindst mine grønne drømme.

Hun gav os ikke meget tid til at fortryde. Få dage senere dukkede hun op i sine smarte snickers og tog en runde i haven, der i dagens anledning var trukket i det mest kedelige grå tøj.

Noget af det skyldtes selvfølgelig vejret, men det er ikke til at komme udenom, at flisebelægningen mest af alt mindede om en gammel kællings mund fra forrige århundrede. Hist og pist manglede der en flise, hvis de ikke bare var knækkede. I bedste fald var de bare slidte.

De skulle selvfølgelig udskiftes. Der var vi enige, havearkitekten, min mand og jeg, da vi turnerede rundt i haven den formiddag. Men så hørte enigheden også op. Jeg ville gerne have Odense-klinker, mens manden flere gange spurgte, når ideerne blomstrede lige rigeligt:

"Hvad er der galt med asfalt?"

Ingen svarede ham, men ideerne kom hver gang ned i et lavere gear, inden der blev gearet op igen.

Havearkitekten var lidt lunken på ideen med de gullige Odense-klinker, fordi vores hus er opført i røde mursten. Men hun lovede at lave et forslag.

Forslaget præsenterede hun nogle uger senere over en kop kaffe. Ikke at vi behøvede kaffen til at få forslaget over familiehaven til at glide ned.

Det var nemlig udmærket, men det var underligt at se sin have som skitse med alt det gejl, der hører med på sådan en skitse.

For eksempel var kronen på vores tre meter høje tempeltræ, der blev plantet i sommer, lige så stor som hele vores hus. Men godt så det ud.

Vi har ikke fulgt havearkitektens forslag slavisk, og der går nok en hel del år, inden tempeltræets krone er lige så stor som huset. I stedet betragter vi forslaget som et virkelig godt bud på vores havedrømme. Men det er stadig vores drømme og vores have.

Jeg havde i lang tid overvejet, om vi skulle have en havearkitekt til at hjælpe os, for helt ærligt virker det lidt for upersonligt at få en fremmed person til at tegne en have, og så bare gå i gang.

I stedet har vi taget nogle af ideerne og kasseret andre. Det synes vi er den bed-ste måde for os, så vi føler os hjemme i vores egen have og kan sove roligt om natten.

Og manden? Ja, han drømmer stadig om asfalt.

Den grønne drømmetyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.