Da PH så lyset

PH Retouch by: Wetouch Imagework

Da PH så lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er 60 år siden, Poul Henningsens pendel PH5 blev sendt på markedet og introduceret som "en klassisk nyhed". Siden er den blevet farverig og findes nu i både rosa, grøn og som miniaturelampe.

Først i 1990'erne boede Eerro fra Estland et år i mit barndomshjem. Han var på udveksling for at lære dansk og, naturligvis, for at få indblik i vores kultur her til lands.

Det gjorde han på mange måder. Han festede og stiftede i den forbindelse bekendtskab med en række af vores stærkeste brands. Tuborg for eksempel. Og så var der PH-lampen, som den observante udvekslingsstudent havde bemærket var overordentligt godt repræsenteret i danske hjem, på gymnasiet og på andre offentlige steder. Derfor var hans ræsonnement egentlig logisk nok, da han efter at være stødt på endnu et eksemplar af den danske klassiker udbrød:- Den lampe må være virkelig billig. Den hænger jo allevegne!

Helt billig var - og er - den ikke. Til gengæld er lampen, som koster godt 5500 kroner fra ny, blevet en så fast bestanddel af dansk boligindretning, at udvekslingsstudenten kunne have sagt det samme i dag, cirka 25 år senere.

I år er det 60 år siden, at Poul Henningsens - eller PH - viste PH5-pendlen på Kunstindustrimuseet i København i forbindelse med udstillingen "Glas, lys og farver". Her blev den introduceret som "en klassisk nyhed". Det var dog langtfra den første lampe, der kom fra arkitektens hånd. Dengang havde PH i godt 30 år gjort sig som lysmager - et tilnavn, han gav sig selv.

Allerede i 1926 sendte han en lampe på markedet. Angiveligt inspireret af sin mors ønske om et mere behageligt og blødt lys fordybede den unge Poul Henningsen sig i matematiske udregninger, der skulle give ham svaret på formlen: Hvordan skaber man en blændfri lampe?

Vejen gik blandt andet gennem et armatur med tre skærme, men med tiden løb han ind i et problem. Glødepærer med klart glas begyndte at vige til fordel for de matte pærer, matterede rundstykker, som han kaldte dem, og derfor designede PH videre på sin oprindelige lampe ved at indskyde et par ekstra skærme, som tog højde for den nye lyskilde. Noget af det særlige var, at man ikke noget sted kunne se direkte ind på pæren, og så var skærmen af metal. PH5-pendlen var født - og den var 100 procent blændfri.

- Lampen blev langt hen ad vejen højdepunktet i PH's lange karriere som belysningsdesigner. Ikke mindst fordi, den blev et svar på den tekniske udfordring, det var, at de nye matterede glødepærer havde taget fuldstændig over på markedet og erstattet de klare pærer, siger designekspert og forfatter Thomas Dickson.

Poul Henningsen var som bekendt meget andet end arkitekt og designer. Som kulturradikal frontkæmper lagde han pen og holdninger til flere artikler i publikationer som Social-Demokraten, Politiken og tidsskriftet Kritisk Revy, der udkom i tre årgange fra 1926-28 med PH som redaktør og udgiver. Det gik da heller ikke stille for sig, da PH i samarbejde med firmaet Louis Poulsen sendte sin nyeste opfindelse på markedet med en stikpille til "glødelampeteknikerne", som han havde et horn i siden på. Til bladet LP Nyt, som han selv var redaktør for i en periode, skrev han:

- Efter 33 års nogenlunde kristen opførsel er jeg gået over til muhamedanismen - i mit forhold til glødelampefabrikationen. I en menneskealder har jeg troet, at hensyn til forbrugeren og fornuft ville sejre, men nu er jeg blevet en fatalist. Jeg accepterer skæbnen og har med Louis Poulsens accept konstrueret et PH-armatur, hvor man kan benytte alle slags lyskilder, julelys og 100W metaltrådslamper. Et lysrør ville dog være for langt i den nuværende form!

Glødelampeteknikerne lyttede ikke til hans indsigelser. Til gengæld hænger PH5-pendlen i dag i flere hundredtusinder af hjem og er dermed den mest solgte lampe nogensinde i Louis Poulsens portefølje, fortæller Director of Brand and Communications, David Obel Rosenkvist.

- Det har været lærerværelseslampen og det kulturbevidste og designbevidste segments lampe, men gennem årene er den nået langt ud over de kulturradikale kredse, siger han.

Den oprindelige PH5-pendel var hvid med små mellemskærme i henholdsvis rød og blå - de skulle korrigere for det lidt gullige lys i de matte pærer. Som svar på sparepæren blev den lille plade under pæren i 1990'erne udskiftet til en plade i plexiglas, der ikke på samme måde stopper lyset. Også på det mere kosmetiske plan er der sket opdateringer. Da lampen rundede de 50, blev den lanceret i højglans, og i 60-årsfødselsdagsgave får den tilført en række nye farver, så den nu kan købes i orange, rosa, røde, grønne, blå og grå farvetoner.

Også størrelsen er der blevet pillet ved. Sidste år blev PH5-mini født - selv om den måske burde hedde PH3.

- 5-tallet i PH5 refererer til, at den største af skærmene måler 50 cm i diameter. Skulle det være helt rigtigt, havde vi kaldt den lille for PH3, fordi dens største skærm er 30 diameter, men så havde vi for alvor gjort hele verden forvirret. Samtidig er PH5 et produktbrand i sig selv, ligesom Chanel NO5 er det, siger David Obel Rosenkvist, der samtidig fortæller, især Norden og Japan har taget den til sig.

- Japan har historisk set været et stort marked, nok fordi der er et designæstetisk sammenfald. Den nye, mindre version er blandt andet udviklet med henblik på det japanske marked, for her er det mere almindeligt at hænge to pendler sammen, og så bliver den klassiske for stor. Der har i det hele taget været en tendens til at nedskalere lamper, for eksempel til mindre lejligheder, siger David Obel Rosenkvist, der på spørgsmålet om, hvad PH mon selv ville sige til de nye versioner af lampen, svarer:

- Jeg er endnu ikke stødt på nogen, der mener, at vi har bespottet den med de nye tiltag, hvor vi prøver at bringe den ind i en mere moderne kontekst.

For mange er PH-lampen i dag lig med PH5-pendlen til trods for, at der findes en hel række lampedesigns fra hans hånd. Efter at den første PH-lampe blev vist på den danske pavillon på Verdensudstillingen for dekorativ kunst i Paris i 1925, fandt den især vej til offentlige steder. Da Kunstindustrimuseet i slutningen af 1920'erne blev renoveret med en anden kendt arkitekt, Kaare Klint, i spidsen, var det PH's lamper, der lyste. Det samme gælder KB Hallen og Forum.

Sidstnævnte blev bygget i midten af 1920'erne på Frederiksberg. Efterfølgende skrev BT i en anmeldelse om "de hvide fugle, der fløj gennem kæmpehallen".

Senere kom lampen i alle mulige størrelser og variationer. Fra bordlampen og væglampen til pendlen. I starten var det især arkitekterne, der var vilde med PH-lamperne, fortæller Thomas Dickson.

- I mellemkrigstiden var PH's lamper jo nærmest futuristiske og lignede ikke noget, man havde set før. Der skulle man altså helst være en lille smule politisk ude på fløjen for at synes, at det var en fantastisk lampe. For eksempel Bauhausbevægelsens arkitekter brugte gerne PH-lamper i 30'erne, når de indrettede boliger for velhavere. Den begyndte dog også relativt hurtigt at vinde indpas i boligen hos folk, der havde det samme kulturradikale livssyn som PH, eller som bare syntes, at det var en god lampe, siger Thomas Dickson.

- Jeg kan forestille mig, at den allerede på lanceringstidspunktet var noget mere mainstream, end da PH udviklede formen i 1920'erne. Folk kunne jo godt se, at lyset var godt i den, og selv om man ikke nødvendigvis brød sig om PHs revytekster, kunne man måske godt lide lampen, siger Thomas Dickson og understreger, at det næppe er ideologi, der afgør, hvorvidt det bliver PH5-pendlen, der kommet til at kaste lys over spisebordet.

- Nogle af dem, der er designmæssigt og kulturelt fremme i skoene, synes måske, at den er lidt slidt sådan rent trendmæssigt. Hvis man er lidt avantgarde, finder man nok en mere speciel lampe end den at hænge over spisebordet, selv om den stadig har et image som en lampe, man ikke går galt i byen med, siger Thomas Dickson.

Med andre ord er der en vis sandsynlighed for, at fremtidens udvekslingsstudenter også kan få den tanke, at der er mængderabat på PH5-pendlen, som nu også optræder i nye farver. Måske den nye version finder vej til dem, der har får nok af den klassiske hvide model?

- Der er nok en generation, som har set den lige lovlig meget hos deres forældre eller bedsteforældre eller i skolen, og den har da også haft nedgang i nogle perioder. Men selv de år, lampen har været udhængt for at være overeksponeret, har den solgt fantastisk godt, siger David Obel Rosenkvist. kais

Da PH så lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce