Engang var et drivhus forbeholdt vækster, der skulle have lidt ekstra varme, end den danske sommer kunne byde på, for at gro og bære frugt. Så kom de mere sarte vækster såsom citrus- og oliventræer til og krævede mere plads blandt andet højt til loftet. Så blev drivhuset til et orangeri, der ellers var forbeholdt herskabelige omgivelser på slotte og herregårde. Og nu skal der også en brændeovn derind bag glasset, så kan man næsten kalde det en havestue.

For vi nøjes ikke mere med at blot at åbne døren til drivhuset, gå ind og plukke et par fuldmodne tomater og agurker, og så gå vende tilbage til huset. Nej, nu vil vi blive i drivhuset og hygge os. Måske ligefrem læse en bog eller drikke et glas vin eller begge dele.

Drivhusets kvadratmeter skal gerne tælle med i boligarealet, men det kræver en indsats. For man bor jo i et hus med vægge af glas og fundament af Moder Jord. Der findes ikke noget bedre end at sidde i et drivhus med et krus af den slags, som en keramiker har haft på drejeskiven, fyldt med kaffe fra stempelkanden og mærke solens stråler bag glasset en forårsdag.

Til gengæld kan man også hurtigt få kolde fødder, og det har fået flere til at installere en opvarmningskilde. Det kræver så en skorsten. Sådanne tiltag er alt andet end kønne, og det er ekstra tydeligt, når man bor i et glashus. Men nu er der åbenbart kommet en transportabel brændeovn på markedet, hvor skorstenen endda kan være i en sportstaske. Det giver jo nye muligheder, endda hvis man bare har et telt.

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Journalist og redaktør for magasinredaktionen, der står for weekendens redaktionelle tillæg: Magasinet Livsstil, bilmagasinet Gear, Magasinet Rejser og boligmagasinet Base. Skriver også rejsereportager og anmelder børnebøger og teaterforestillinger med mine to døtre. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000 med et semester i San Francisco, USA, og udlandsophold i Uganda, Afrika. Uddannet cand.phil. i samfundsfag fra Aalborg Universitet i 1996.