Boligreportage: Lakridskongens køkken er kompromisløst

Døren i køkkenet er original og pudset op. Johan Bülow er meget begejstret for den og er for ham en del af husets sjæl. Foto: Asger Ladefoged

Boligreportage: Lakridskongens køkken er kompromisløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johan Bülow er blevet synonym med lakrids­kærlighed og entreprenørånd, men han er også indretnings-aficionado og detaljerytter, hvilket tydeligt ses i hans bolig.

- For 10 år siden ville jeg lave en vare, der var bedre end det, der eksisterede. I dag er ambitionen, at lære verden at elske lakrids.

Johan Bülow taler roligt om den kæmpe elefant af salt og sød lakrids, der står foran ham.

Vi mødes en efterårsdag i den villa på Frederiksberg, hvor han bor med sin kone, Sara, og deres to børn, Oliver på tre år og Eleanor på seks år. Der er ild i brændeovnen, te fra Perchs Tehus i keramikkopperne og en lille klump kulsort lakrids.

Sidstnævnte er en smagsprøve på fremtidens slowcooked øko-lakrids, der bliver serveret i diminutive stykker. Vi skal nemlig tale om kvalitet. I boligen, men også i livsholdning. Lidt, men godt.

- Lige nu er vi i gang med at lave en gennemgribende rebranding af produkter og logo. Vi nytænker lakridsens konsistens, og vi vil sikre, at vores værdier er genkendelige i hele verden. Man skal kunne afkode den klassiske danskhed i design, farver, følelse og selv i det perfekte udsnit af hvert stykke lakrids. Samtidig er bæredygtighed vores nye hovedfokus. Vi vil være den første fødevareproducent, der går 100 procent over til recycled emballage. Vi skal "kun" gøre alting endnu bedre i dag, end vi gjorde det i går, fordi hele virksomheden skal tage et internationalt afsæt.

Alt er nøje udvalgt. Lampen af Lindsey Adelman fra New York er lavet specielt til familien Bülow, og det tog otte måneder, fra bestillingen blev afgivet og til den nåede frem. Foto: Asger Ladefoged
Alt er nøje udvalgt. Lampen af Lindsey Adelman fra New York er lavet specielt til familien Bülow, og det tog otte måneder, fra bestillingen blev afgivet og til den nåede frem. Foto: Asger Ladefoged

Teenagedrøm

Villaen i hjertet af Frederiksberg er ikke bare familiens nye hjem. Den er også en teenagedrøm, der er gået i opfyldelse.

Johan er født og opvokset i Svaneke på Bornholm. Sara kom til Danmark fra Iran, da hun var ni år. Begge er de gået forbi huset uafhængigt af hinanden som teenagere og har vidst, at hvis de kunne vælge frit, når voksenlivet kom, var det her stedet, hvor de ville slå rødder.

- Vi har boet i Frederiksberg C i fire år. Vi havde et hus 500 meter herfra. Da vi gik rundt med barnevognen med vores andet barn, passerede vi ofte det her hus. Vi var enige om, at det var det ultimative drømmehus. Vi var kun lige blevet færdige med at renovere vores gamle hjem, og så kom det til salg. Det var ret vildt, alt gik hurtigt, og nu har vi pludselig boet her i halvandet år. Vi har renoveret alt, gravet kælderen ud og forholdt os til hver eneste krog i huset. Nu skal vi bare bo i det - og udvikle os med det.

Pernille Bülows håndpustede glas fra Bornholm står side om side med køkkenmaskinerne. Foto: Asger Ladefoged
Pernille Bülows håndpustede glas fra Bornholm står side om side med køkkenmaskinerne. Foto: Asger Ladefoged

Tyngde og ro

- Det vigtigste for os har været, at der er en tyngde i alt, hvad vi indretter os med. Både i designet og i materialet. Vi skal have gjort os umage med det, vi vælger at tage ind i huset. Det er ikke afgørende, hvad det har kostet, eller hvem der har designet stolen eller lampen. Men det er afgørende, at det passer ind, siger Johan Bülow og fortsætter:

- Mens vi renoverede, boede vi et år på hotel. Det var forfærdeligt. Også selvom der var gjort alt for, at vi skulle føle os godt tilpas. Jeg har det bedst, når gulvene knirker, og tingene er mine egne. Min kop, mit knirkegulv, mit billede, mine ting. Når vi er hjemme, er vi private og optaget af familien. Vi er sammen som familie om at skabe hjemmet. Huset skulle være et barndomshjem, som børnene vil have i mange år. Det skal blive flottere og mere patineret med tiden. Derfor har vi ikke én eneste praktisk løsning herhjemme. Der skal være en grundighed og ærlighed i det, vi har.

- Alt er nøje udvalgt. Min mors, Pernille Bülows, håndpustede glas, og lampen af Lindsey Adelman fra New York. Den er lavet særligt til os, og det tog otte måneder, fra vi bestilte den, til den nåede frem. Den ser hård og rå ud med metal spikes (pigge, red.) og støbejernsskelettet, mens glaskuplerne er lavet i det tyndeste glas. Hvis en af dem går i stykker, kan vi vente flere måneder på, at en ny kan komme frem. Det er på mange måder en sart måde, vi har indrettet os på. Væggen er malet i en mat grå-hvid farve, der bliver snavset, bare du kigger på den. Gulvene er olierede, så de suger alle mærker og spor af slid. Og det er hele pointen. Huset skal vokse og slides med os, udvikle sig og tage farve efter den tid, der går.

Huset er i to etager og har fuld kælder. Hvert familiemedlem, kunne i princippet udfolde sig på mere end 100 kvadratmeter.

- Jeg holder mest til i køkkenet. Det er samlingspunktet. Vi spiser morgenmad sammen her alle fire, og vi samles her igen over aftensmaden. Så tænder vi op i brændeovnen, spiser, rydder op og smører madpakker. Alt det, der skal nås. Og så rykker vi op på første sal, hvor vi har familietid med leg og hygge. Ønsket er, at det på sigt også bliver den mobilfri zone. Der, hvor man rykker væk fra dagligdagen. Lige nu er det stadig svært at overholde, erkender Johan Bülow.

- Vi har mange kvadratmeter, men vi gør meget ud af at gøre det store småt. Der skal være mange kroge og hjørner, der fungerer forskelligt til lektielæsning, gæstebesøg og leg. Da vi renoverede, tænkte vi meget over, hvem der skal bo her, hvem besøger os og hvor tit, og hvad skal hvert rum kunne. Vi var grundige fra starten.

Johan Bülow serverede fremtidens petit four: slow cooked økologisk lakrids ? håndskåret til teen. Foto: Asger Ladefoged
Johan Bülow serverede fremtidens petit four: slow cooked økologisk lakrids ? håndskåret til teen. Foto: Asger Ladefoged

Den kompromisløse køkken-ø

Køkkenet virker ikke iscenesat. Det virker beboet og åbent. Der er danske efterårsæbler på store træfade, markblomster i en glasvase, rå spækbrætter klar til at blive taget i brug, og datterens børnehavekunst med blå glimmer og stjerner pryder den ene væg. Men der er tænkt over hver detalje.

- Vi gør det ikke som overspringshandlinger. Så vil vi hellere være fri. Døren i køkkenet er original og pudset op. Den er et monument. Man ville jo aldrig lave sådan en dør i dag. Jeg elsker sådan en sag - den er mega tung og en del af husets sjæl, fortæller Johan Bülow om indgangspartiet til det store åbne køkken.

Rustikke skærebrætter står klar til brug, for der bliver lavet mad i køkkenet seks ud af ugens syv dage. Foto: Asger Ladefoged
Rustikke skærebrætter står klar til brug, for der bliver lavet mad i køkkenet seks ud af ugens syv dage. Foto: Asger Ladefoged

Marmortema i alle løsninger

- Vi har fået køkkenet skabt helt særligt til os og efter vores idéer i tæt samarbejde med Københavns Møbelsnedker. De har været så vanvittigt seje og stået for husets tre køkkener og fem badeværelser. Der er et marmortema i alle løsningerne, og så er der farvenuancerne på stenene, der skifter alle steder i huset. Sara har været i Verona i Italien og finde den helt rigtige marmor til køkken-øen. Farven hedder Callacatta White og er hvid med grå årer. Det er ægte auktionsmarmor. Du kan ikke opstøve mere af den. Vi gik længe rundt om idéen om den investering. Vi syntes simpelthen, at det var for vildt. Men så gik det galt med den første køkken-ø, som vi havde bestilt, og vi fik muligheden for at gøre valget om. Og at vælge rigtigt.

Johan Bülow peger på en lille, afbleget plet på en lysegrå marmoråre.

- En dråbe citron, og den er smadret. Sådan er det bare. Og det kan vi faktisk godt lide. At vores liv i køkkenet vil sætte sig som spor. Men det er ikke lige et materiale til rødbedesaft.

- Vi gør meget ud af at lave et hjem, der emmer af liv og af os. Det må gerne være flot, og vi skal gøre os umage, men det må aldrig ligne en kulisse. Vi skal kunne leve i det, og huset skal have plads til at knirke. Vi er på vej til at få det skabt, men vi har ikke boet her så længe endnu, så det bliver nok mere tydeligt med årene. Det er min kone, der er geniet i det her indretningsprojekt. Hun er uddannet designer, og hun sætter de overordnede rammer. Så nørder vi detaljerne sammen. Kunst bliver vi aldrig enige om på alle parametre, men det er da lykkedes for os at købe nogle værker, vi begge er glade for.

- Vi bekender os ikke til en særlig designtradition eller tid. Der er en del internationalt design hjemme hos os som et Noguchi-bord fra 1970'erne, men vi har også lige købt en skænk af en relativt ukendt ung møbelsnedker, Rune Johansen. Vi har kun haft den i seks uger, men jeg elsker den allerede. Vi er begge kæmpe Poul Kjærholm-fanatikere, men det er ikke vigtigt, at der dansk design i hjemmet.

Kigger man efter, er der ét distinkt sammenfald mellem boligens udtryk og det, som manden i hjemmet laver hver eneste dag:

- Jeg arbejder hver dag på, at mine produkter bliver bare en halv procent bedre. Jeg går op i, at man udvikler sig som forretning, i sit hjem og som menneske. Man skal hele tiden være i proces. Og sætte sine spor, siger Johan Bülow.

Brændeovnen bliver tændt hver aften, når familien samles i køkkenet. Foto: Asger Ladefoged
Brændeovnen bliver tændt hver aften, når familien samles i køkkenet. Foto: Asger Ladefoged
Der er ikke gået kompromis med detaljerne. Køkken-øen er lavet i den sjældne marmorfarve, Callacatta White, der er hvid med grå årer og i dag kun kan fås på auktion. Komfuret er fra Gaggenau og bliver brugt hver eneste dag. Foto: Asger Ladefoged
Der er ikke gået kompromis med detaljerne. Køkken-øen er lavet i den sjældne marmorfarve, Callacatta White, der er hvid med grå årer og i dag kun kan fås på auktion. Komfuret er fra Gaggenau og bliver brugt hver eneste dag. Foto: Asger Ladefoged
Marmorbordpladen dominerer køkkenet og skaber på én gang rene, hvide linjer og ekstravaganza. Foto: Asger Ladefoged
Marmorbordpladen dominerer køkkenet og skaber på én gang rene, hvide linjer og ekstravaganza. Foto: Asger Ladefoged
Johan Bülow holder mest til i køkkenet, der er den store villas samlingspunkt. Foto: Asger Ladefoged
Johan Bülow holder mest til i køkkenet, der er den store villas samlingspunkt. Foto: Asger Ladefoged

Boligreportage: Lakridskongens køkken er kompromisløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce