I 80'erne stegte vi lørdagskyllinger i små lukkede køkkener. Nu kan ovnen nærmest selv tilberede kyllingen, mens vi bruger køkkenet til familiesamvær og samtaler. Tag med en tur tilbage gennem tendenser, der kom og gik i de danske køkkener.

Funktion og form, størrelse og udstyr. Der er mange ting, som har ændret sig i de danske køkkener, siden lørdagskyllingerne fra Danpo gjorde lykke ved 80'ernes spiseborde. Både teknologi, økonomi og ligestilling har udøvet stor indflydelse på vores opfattelse af husets madlavningsrum, fortæller Dan Østergaard, marketingschef i Aubo køkken og bad.

1980'erne: et rent køkken

I 70'erne og 80'erne var køkkenet typisk ikke større end tre gange fire meter. Der var plads til et lille spisebord til fire mennesker og masser af hylder. Ovnen var fritstående og i ergonomisk dårlig højde.

Men funktionaliteten begyndte at få sit indpas, og det skulle være nemmere at gøre rent. De keramiske kogeplader, der kom frem i 80'erne, var rengøringsvenlige. Den selvrensende ovn kom også frem i dette årti, ligesom opvaskemaskinen for alvor fandt sin plads blandt køkkenskabene. Over gryder og stegepander hang en væghængt emhætte, så mados og damp blev suget ud af køkkenet i stedet for at sætte sig som skidt på væggene.

Køkkenerne var bygget op i eg eller fyr, og der kunne være små nuancer på lågerne, men ellers var køkkenets udseende ikke noget, man gik op i. Det var stadig for det meste kvinden, der arbejdede her. Og hun lukkede døren ind til stuer og gæster, som så ikke kunne se de ikke særligt rengøringsvenlige væg til væg tæpper, der kunne pryde et 80'er køkkengulv.

1990'erne: mere udstyr

Køkkenerne voksede i 90'erne, og kogeøen blev ofte brugt som rumdeler i stedet for en væg. Kogeø med bordplads, kogeplade, ovn og vask midt i rummet var forstadierne til samtalekøkkenet, som alle skulle have 10 år senere. Emhætten blev frithængende, så den kunne placeres over kogeøen, og barstole blev placeret ved bordpladen.

Mændene begyndte i højere grad at finde vej til kogepladerne, og børnene sad og fulgte med på barstolene, så kvinden var ikke længere alene i køkkenet. Med mænd følger udstyr, og blandingsbatterier med brus var en af flere features fra professionelle køkkener, som kom ind i hjemmene.

Nu, hvor kogepladerne var blevet nemmere at gøre rent, skulle de også fungere hurtigere. Induktion blev et ord, der solgte, for pludselig kunne opvarmning af gryder og pander gå meget hurtigere.

I slutningen af 90'erne blev køkkenets hvide farve udfordret af kirsebær. Køkkener i mørkt træ blev ufattelig populære, men kun i nogle år. Trenden døde helt ud i 2002, forklarer Dan Østergaard.

Udseendet på køkkenet blev vigtigere, og køleskabe og opvaskemaskine begyndte at blive gemt væk bag "falske" låger.

2000'erne: samtalekøkkenet

Der bliver væltet vægge og malet hvidt, hvidt og hvidt i nullerne. Køkkenet skal være stort og lyst, for i dette årti er det blevet husets samlingspunkt. Man bliver fælles om madlavning og det her lektier og hjemmearbejde laves.

Også køkkenudstyret bliver større: Det nye er amerikanerkøleskabe med flere låger og isterningemaskine. Vinen får sit eget køleskab, og bordpladerne bliver tykkere. Det er ikke ualmindeligt, at bordpladen koster 40 procent af prisen. Der var ikke mange økonomiske skrubler, når køkkenet skulle bygges op i starten af årtiet, men så kom den økonomiske krise, danskerne blev fornuftige, og de tykke bordplader lavet af eksotisk træ blev skiftet ud med laminat.

2010'erne: Teknologi og funktion

Efterdønningerne af finanskrisen skyller ind over dansk design. Også i køkkenerne skal alt være enkelt, minimalistisk og fornuftigt. Vi begynder at tænke på miljøet, og LED-pærer lyser køkkenerne op.

Det nordiske køkken har et rent og enkelt look, og madtendensen af samme navn går efter det naturlige og lokale.

Men teknologien sætter for alvor også sit præg på køkkenet. Ipadden er med overalt som underholdning eller kogebog. Man begynder at kunne kommunikere med hvidevarerne. Og der kommer motor på skufferne. Det sidste er mest til glæde for mændene.

Køkkenet er gennem de sidste fyrre år blevet mere ergonomisk og funktionelt. Bordhøjden skal være individuel, ovnen kommer op i arbejdshøjde, og skuffer bliver brugt til opbevaring i stedet for skabe og hylder.

Fremtiden

Funktionalitet kommer der mere af i fremtiden, vurderer Dan Østergaard. Især er hvidevareproducenterne i gang med tænke nyt. Det senest nye er en opvaskemaskine, hvor den nederste skuffer kører op i højde, når den åbnes. Og ovnene kan efterhånden tilberede stegen eller kyllingen mere præcist end kokken.

Designmæssigt følger køkkenet naturtendensen. Hvidt er stadig et langtidsholdbart valg, men i 2017 bliver den hvide farve brudt af træ i forskellige nuancer.

- Tidligere ville man sidde inde i sit hvide køkken og kigge ud på naturen. Nu er naturen kommet ind i køkkenet, siger Dan Østergaard.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.