2CV-hus i pensionisthave

Der er skabt rummelighed i en ellers lidt halvmørk stue ved at lade loftet gå i kip. Men spærene er lagt, så der eventuelt klan indrettes en førstesal.
Foto: Steen Heiberg

2CV-hus i pensionisthave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Lunds bolig er ligesom hans have i stadig forandring

2CV er typebetegnelsen for boligen i Lars Lunds have. Det er som de såkaldte A-huse fra 1970'erne med et tag, der går helt ned til husets sokkel. Blot er soklen her cirka en meter høj, og dette hus var en skrabet og endnu billigere udgave end de mest kendte A-huse.

- Selv trappetrinene til hems var uhøvlede brædder. Men huset er bygget, så man kan ændre det igen og igen, fortæller Lars Lund, der også mindes hvordan de bærende elementer skulle have jernklodser imellem for at bære den meget store tagflade.

Senest har stuen med åbent køkken fået glas fra kip til fundament som et bånd mod både nord og syd. Det giver næsten "drivhuseffekt".

Tidligere er taget blevet bygget ud til overdækning for en gavlterrasse, hvor gavlen blev skiftet til en stor glasrude med dør.

I den modsatte ende er udbygningen overdækning for en altanterrasse ud for soveværelset på hemsen, der vender mod øst.

Lars Lund og Birthe Lund valgte dette hus af først og fremmest økonomiske grunde, men også fordi det er let at ændre og udbygge, samt at skrå vægge giver bedre muligheder for hygge.
Med et bånd af glas til at bryde husets tag bliver det samlende rum lyst med lys fra både syd og nord. Trappen til hemsen var uhøvlet ved husets færdiggørelse i 1974. Men den er blevet sat i stand med tiden.
Med et bånd af glas til at bryde husets tag bliver det samlende rum lyst med lys fra både syd og nord. Trappen til hemsen var uhøvlet ved husets færdiggørelse i 1974. Men den er blevet sat i stand med tiden.
Foto: Steen Heiberg

Fra ilde til eftertragtet

Genboen var lamslået ved opførelsen i 1974 og truede med at flytte, fordi han ikke ville bo over for en lade, mindes Lars Lund.

Men genboen bor der stadig - og i øvrigt har man i kvarteret et rart naboskab med både fællesspisninger og ferier sammen.

Og da huset blev udlejet, mens ejerparret var et par år i Grønland, var lejerne stærkt opsatte på at blive boende. De ville så inderligt gerne købe.

Så alt ånder fred og fordragelighed i parcelhuskvarteret i Mårslet syd for Århus, hvor husene i tidens løb er kommet til at afspejle ejernes særpræg.
Et par kønne glas giver farveliv mellem det lyse køkken og alrum og den noget mørkere hyggestue mod vest.
Et par kønne glas giver farveliv mellem det lyse køkken og alrum og den noget mørkere hyggestue mod vest.
Foto: Steen Heiberg

Hemse og fantasi

Huset er på 120 kvadratmeter med to hemse mellem fritlagte spær. Hemsene udgør tillige loft over to værelser og entré i stueetagen, samt over køkken og badeværelse.

Solen, to brændeovne og en varmegenindvinder har givet elregningen et solidt skub nedefter.

At huset bebos af en familie, der aldrig er holdt op med at være idérige legebørn, er man ikke i tvivl om.

En entré-lampe er sidste minde fra første vaskemaskine. Det er tromlen, der er pudset fint op.

Hemsen på den modsatte side af det nytilkomne "tag-glas-bånd" har fået et smalt, højt dobbeltvindue mod det lyse rum. Samt en fin detalje: en beskeden halvmåneformet altanbund, der lige netop kan bære familiens pyntelige harmonika.
Vinduesdøren fra hemsen over stuen er ikke beregnet til at blive andet end åbnet lidt. Den halvmåneformede altan er sat op for at give familiens harmonika en dekorativ plads.
Vinduesdøren fra hemsen over stuen er ikke beregnet til at blive andet end åbnet lidt. Den halvmåneformede altan er sat op for at give familiens harmonika en dekorativ plads.
Foto: Steen Heiberg

Samlerier

Dertil kommer samlerier, der røber stor interesse for sten.

Et skab i stuen mod vest er fyldt med flinteskrab, pilespidser, økser og dolke, som det er en fornøjelse at holde i hånden til tænksom tankeflugt - mange år bagud, til dengang de var nødvendige redskaber.

Grønlandske sten glimter og glitrer i vindueskarme og afspejler vejrliget udenfor.

Farveglæde og arvemøbler bidrager til den livlige atmosfære.

De fleste arvemøbler er fra Birthe Lunds hjem, ligesom rosen i drivhuset har været i hendes familie i seks generationer.
Billedet over klaveret er et af Birthe Lunds egne værker. Brændeovnen er forholdsvis ny, og den gamle, der egentlig fungerede både godt og dekorativt, er flyttet til drivhuset.
Billedet over klaveret er et af Birthe Lunds egne værker. Brændeovnen er forholdsvis ny, og den gamle, der egentlig fungerede både godt og dekorativt, er flyttet til drivhuset.
Foto: Steen Heiberg

Hjælp fra 90-årige far

Men her er også møbler købt til overkommelige priser og derefter istandsat af Birthe Lunds 90-årige far, der ganske vist er revisor, men holder af at arbejde i træ. Altid gennemtørt genbrugstræ, hvor han omhyggeligt vælger stykker med årer og spejl ud til de mere dekorative detaljer.

Eksempelvis et tobaksskab, hvor fyldningens åretegninger næsten tager opmærksomheden fra det i øvrigt smukke og detaljerede snedkerarbejde.

At han tillige har moret sig med at indbygge seks hemmelige rum, gør ikke skabet mindre spændende.

Med et glimt i øjet medgiver Lars Lund, at han er blevet godt gift - og endda med den pige har har kunnet lide, siden de var henholdsvis 13 og 14 år.
Tromlen fra familiens første vaskemaskine har fået forlænget sit liv. Den er blevet til lampeskærm i entréen mellem to værelser i stueetagen.
Tromlen fra familiens første vaskemaskine har fået forlænget sit liv. Den er blevet til lampeskærm i entréen mellem to værelser i stueetagen.
Foto: Steen Heiberg
Husets køkkenafsnit er
Husets køkkenafsnit er "født" med den knaldblå formikaplade. Spisebordets stel er købt hos en marskandiser. Bedstefar har forsynet det med plade. Stolene har stået i retten i Gråsten, Løjbænken er en arvesag fra Skagen, og maleriet er fruens værk.
Foto: Steen Heiberg
Her går man glad i bad. Badeværelset har altid haft de knaldrøde fliser, og først for nylig er et stærkt lilla tæppe på gulvet fjernet, fordi det var blevet for gammelt og umoderne - ligesom de billeder, der var i rammefrisen under loftet.
Her går man glad i bad. Badeværelset har altid haft de knaldrøde fliser, og først for nylig er et stærkt lilla tæppe på gulvet fjernet, fordi det var blevet for gammelt og umoderne - ligesom de billeder, der var i rammefrisen under loftet.
Foto: Steen Heiberg
Også strandsamlede muslingeskaller giver en daglig glæde og dekoration. Disse er i badeværelset og har de nyanlagte flisegange i haven som baggrund.
Også strandsamlede muslingeskaller giver en daglig glæde og dekoration. Disse er i badeværelset og har de nyanlagte flisegange i haven som baggrund.
Foto: Steen Heiberg
Dagligstuen får lys gennem ruder mod syd og bades i aftensol fra vest gennem gavlens glasparti.
Dagligstuen får lys gennem ruder mod syd og bades i aftensol fra vest gennem gavlens glasparti.
Foto: Steen Heiberg
Også fra husets gavl mod vest er der udgang til overdækket terrasse og have.
Også fra husets gavl mod vest er der udgang til overdækket terrasse og have.
Foto: Steen Heiberg
Foto: Steen Heiberg
Hvorfor ikke genbruge et gammelt pladeomslag til et ur?
Hvorfor ikke genbruge et gammelt pladeomslag til et ur?
Foto: Steen Heiberg
Hemsen mod øst har fået skabe og skunk. Ellers bruges gerne arvekister til opbevaring. I dette hjem til Lars Lunds mange, mange sweatre. Det er det, han som havemand bruger mest.
Hemsen mod øst har fået skabe og skunk. Ellers bruges gerne arvekister til opbevaring. I dette hjem til Lars Lunds mange, mange sweatre. Det er det, han som havemand bruger mest.
Foto: Steen Heiberg
Foto: Steen Heiberg
Med tagforlængelse og en lille altan over hovedindgangsdøren begyndte forandringerne på det totalt skrabede og billige hus, som familien Lund startede med i 1974.
Med tagforlængelse og en lille altan over hovedindgangsdøren begyndte forandringerne på det totalt skrabede og billige hus, som familien Lund startede med i 1974.
Foto: Steen Heiberg
En have skal passe til familiens behov, og den skal ikke være stationær efter Lars Lunds mening. Der er mange både åbne og overdækkede hyggepladser hos ham. Deriblandt den største udeterrasse i husets forlængelse mod vest.
En have skal passe til familiens behov, og den skal ikke være stationær efter Lars Lunds mening. Der er mange både åbne og overdækkede hyggepladser hos ham. Deriblandt den største udeterrasse i husets forlængelse mod vest.
Foto: Steen Heiberg

2CV-hus i pensionisthave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce