Det er som at træde ind i en verden fyldt med fristelser.

Som at sende børn ind i slikparadiset for at vælge en pose fredagsslik mellem 300 slags.

Røde, gule, grønne, sorte og blå bolsjer. Nogle i slikpapir, andre uden. Nogle er hårde, andre bløde vingummier, og så er der chokoladerne.

Ligesom børn er det svært at modstå fristelserne, og man har lyst til at røre, smage, sutte på og spise det hele.

Sportsmessen sidste weekend var i anledning af byens store maratonløb, og alle deltagere skulle gennem myriader af stande med fristelser for at hente deres startnummer - strategisk placeret længst væk fra indgangen.

Mange nåede garanteret at stoppe undervejs og lade fingerspidserne smage på stofferne.

Løbestrømper. Kompressionsstrømper. Kropsnære T-shirts.

Langærmede trøjer til de kolde ture til vinter eller lange tights til ditto aftener.

Et sted går en levende kvindelig mannequin rundt i kropsnært tøj. Det er næsten ikke til at få øjnene væk. Fra tøjet, altså.

Der er tøj på bøjler, på borde, på stativer, i papkasser, overalt.

Inderst inde ved vi godt, at noget af det bedste er at flashe nyt løbetøj.

Kan man ikke gøre det til et motionsløb - hvad man skal undgå, fordi nyt løbetøj risikerer at gnave de forkerte steder og gøre turen til et helvede med slidsårssmerter - kan man gøre det hen over efterårssæsonen i løbeklubben, fitnesscentret eller på å-stien.

Det er dog ikke bare tøj, for producenterne og sælgerne ved godt, at vi ikke kun skal have noget smart beklædning.

Vi vil have mere, der skal flashes i det offentlige rum, og et øjeblik glemmer vi finanskrise, skolelukninger, madpakker og hverdagenes trivialiteter.

Tilbehøret er lige så vigtigt,

Løbesko på tilbud. De beundres, røres og prøves. En ny model mærkes blødere end den foregående model, og duften af gummi er ikke til at tage fejl af. Det er næsten som at sætte sig ind i en splinterny bil. Bare billigere.

Så er der væskebælter til de lange ture, og til dem hører energipulveret til at blandes op med vand. Eller forskellige mærker af energi-gel, dette stærkt klistrede syntetiske kulhydrat-boost, der gør underværker, når man har passeret de 30 kilometer, og maraton først for alvor begynder.

Små rør med magnesium blandet op i sukkervand kan forhindre kramper. Sådan lyder teorien og salgstalen, men ingen ved stadig helt, hvorfor vores muskler går i krampe.

Måske er magnesium den magiske eliksir fra mirakelmagerens vogn, som vi gladeligt kaster penge efter i håb om nye personlige rekorder, færre kramper og mindre smerte, når det gør ondt.

Det er ikke træningstøj, jeg mangler hjemme i kælderen.

Faktisk er der dårligt plads til mere i klodskasserne, som er sirligt opdelt efter T-shirts med korte ærmer, dem uden ærmer og dem med lange ærmer. Og så er der bukserne med korte ben og dem til lange ben.

Alligevel kan man altid lade sig friste.

Nyt tøj kan man aldrig få for meget af, vel? Og slet ikke løbetøj? Eller cykeltøj? Eller mirakelmandens medicin?

Nu vil de fleste tro, at jeg købte en hel masse og supplerede garderoben endnu mere op.

Men dét svar vil jeg lade stå hen i det uvisse. I så fald var jeg ikke den eneste, der lod sig friste. Måske over evne.

Bjarke Vestesen er Fyens Stiftstidendes løbs- og motionsredaktør.
  • Fyens Stiftstidende