Tillykke med de 100

Ford T - Århundredets Bil - fylder 100 år i år. Dette velholdte eksemplar er bygget i december 1925, to år før produktionen af verdens måske mest berømte bil ophørte.
Foto: Esben Nielsen

Tillykke med de 100

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Hej du gamle. Tillykke med dagen, siger jysk ejer af Ford T til sin bil. Det var i 1908, at Henry Fords bileventyr begyndte

En høj, sort bil hentes ud af en garage i den amerikanske bilby Detroit. Året er 1908, og der skrives historie. Henry Ford præsenterer første eksemplar af sin Ford T. Bilen der bliver starten på en ny æra og sætter verden på hjul.

En mørkeblå veteranbil hentes ud af garagen på en stille villavej i Børkop i Østjylland. Året er 2008, og der skal skrives en artikel. Bilentusiasten Asger B. Christensen præsenterer sin elskede Ford T, modellen der netop er fyldt 100 år.

Dengang kunne man næppe tro, at Ford T ved årtusindskiftet skulle blive "Århundredets Bil", og verdens måske mest kendte. Heller ikke, at vi 100 år efter stadig skulle berømme denne mærkelige, primitive bil.

At Ford T er populær, behøver man ikke kigge i vejviseren efter. Ser man i veteranbilklubbernes registre over oldnordiske køretøjer, dominerer Ford-familien, og gamle "Tin Lizzie" indtager en ubetinget førsteplads. Der er så mange kørende Ford-biler i Danmark, at man, som det engang blev udtrykt af en skeptisk vestjyde "burde sprøjte for dem, som man gør mod mælkebøtter".

Sprøjtning eller ej, så klarer den aldrende konstruktion sig ganske glimrende, og Asger Bækmark Christensens Ford T årgang 1925 er ingen undtagelse. Den er som sin 62-årige ejer i fin form - og den er helt sin egen.

- Javist farven, men dog ikke lakken på det mørkeblå karrosseri er den originale, og på undervognen sidder endnu den originale lak, bemærker Asger B. Christensen. Førerhusets trægulv er også det originale ligesom de flotte hjul med træeger, artillerihjul kaldte man dem, og det stribede indtræk er også det originale, slidstærke stof.

Bilen, som er produceret i bilernes by Detroit på Fords berømte samlebånd i december 1925, blev solgt i Ringe til en mand fra Fangel. Og den har nu været værdsat medlem af familien i Børkop med en Volvo P 1800 fra 1965 som nærmeste nabo.
Urmager Asger B. Christensen fra Børkop har haft sin gamle Ford T i 37 år, og er bilens anden ejer.
Urmager Asger B. Christensen fra Børkop har haft sin gamle Ford T i 37 år, og er bilens anden ejer.
Foto: Esben Nielsen

Enkel - og speciel

Har en så gammel bil en sjæl? Vi spørger lidt naivt, og bilens ejer vil da også hellere udtrykke det sådan, at den er speciel, samtidig med at der næppe er nogen mere enkel konstruktion.

- Den gamle Ford er især interessant for mig og min årgang, fordi vi husker den fra vores ungdom. Den slags biler ikke blot holdt til strabadserne, men blev også brugt i mange år, siger han. Alligevel er Forden fra 1925 så gammel, at der den nærmest er fortid for mange unge.

De holder ikke af at få fedtede fingre og vil måske hellere have skinnende krom og lak.

Asger B. Christensen har ikke problemer med at holde den gamle bil kørende. Hans hænder er skruet rigtigt på, og som tidligere urmager med egen forretning, er han vant til at klare både dette og hint. Både at stå på hovedet i gearkassen med den særlige, originale nøgle, som skal bruges til den slags arbejde, og at lave finmekaniske finurligheder på egen drejebænk i hobbyværkstedet.
Foto: The Henry Ford and Ford Motor Company

Fedtede fingre

Den gamle Ford T har deltaget i flere af den type bilers årlige tur til Mekka, nemlig det såkaldte Himmelbjergløb, hvor der er adgang forbudt for andre end Henry Fords vidunderbarn på fire hjul. Og tro så ikke, at det er en forsamling af dystre, sorte kareter. Så langtfra, men datidens kornede film viste jo alt i sort-hvidt og det bidrog til myten om de sorte T-biler, at Henry Ford engang skal have sagt. "Folk kan få deres bil i enhver ønskelig farve, så længe den er sort."

Ikke fordi han havde noget imod, at hans biler bar flotte farver, men fordi den sorte farve dengang tørrede væsentligt hurtigere end andre farver og dermed var med til at fremme tempoet på Fords nyopfundne bilsamlebånd. Sort forkortede med andre ord produktionstiden. Skrøne eller ej, man kunne faktisk få Ford T i forskellige farver.

Når det gælder lak og farve, er bilens ejer konsekvent:

- Jeg synes ikke, det er spor sjovt, når folk efterlader fedtede fingre overalt på bilen. Ser jeg det, overrækker jeg fluks et vaskeskind til vedkommende med opfordring til at tørre lakken af.

Så er man behørigt advaret. Gerne beundre - men nix pille . Det kan ellers godt krible i fingrene, når man står tæt på Verdens Vigtigste Vogn med lyst til at trykke næsen flad mod ruderne for at studere det minimalistiske udstyr og de sparsomme instrumenter.

Moderne tider

Her er hvad der er brug for, men så heller ikke meget mere. Det enestående ved Ford T var masseproduktionen, holdbarheden og prisen. Nævnt i den rækkefølge var det Henry Ford, der som den første i verden satte samlebåndsproduktion i system. I stedet for at lade en gruppe arbejdere følge hver bil, lod han bilerne passere forbi en række arbejdere, som hver udførte samme funktion på bilerne på båndet.

Dermed blev arbejdstiden for et chassis til eksempel sat ned fra 12 til godt halvanden time.

Og så gik det ellers stærkt. Da produktionen af model T sluttede i maj 1927, var der lavet 15 millioner styk og i mange år blev den rekord ikke slået. Ford havde lavet Folkevognen før VW så meget som havde tænkt på den slags.

Mønsterfabrikker af den type, som Chaplin senere udødeliggjorde på film hvor han som samlebåndsarbejder blev opslugt af maskineriet, spyede biler ud - og de blev solgt.

Den der smør' godt

Fidusen var, at Ford T er robust og let at reparere. To nøgleord dengang, hvor vejene var hjulspor og der var langt til smeden og benzintanken. Bilen består af et chassis med to tværliggende fjedre foran og bagtil, så bilen kunne klare sig i ethvert terræn.

Også motoren var ny og konstrueret til at holde til mosten med sine fire cylindre på 2900 kubik og 20 hestekræfter ved blot 1800 omdrejninger. Det gav slidstyrke og kræfter nok i de superlave gear.

Så skulle der som den dag i dag smøres for hver 100 km, hvorefter mekanikken kunne holde - ja, helt frem på den anden side af 2008.

Med hensyn til prisen var den viljestærke Henry Ford af den opfattelse, at familiebilen skulle koste under 1000 dollar. Prisen for en topersoners Ford T Runabout, som i dag koster langt over 100.000 kroner, var 825 dollar, og en fempersoners Ford kostede 850 dollar.

Succesen var hjemme, og i januar 1924, da T-produktionen var højest med godt 7000 biler om dagen, var prisen for billigste model nede i 260 dollars.

Folk var vilde med bilen, og Fords største problem var faktisk, at han tjente så mange penge, at man begyndte at tale om det. I forvejen var han ikke særlig populær i den øvrige industri, men han scorede popularitet, da han flere gange nedsatte bilens pris, mindskede arbejdstiden og hævede sine arbejderes timeløn. Hvorefter han solgte endnu flere biler - og tjente endnu flere penge.

Den vante præcision

At den gamle Ford T i Børkop er fra 1925, men medlem af en familie, der så dagens lys i 1908 illustrerer meget godt begge sider af samme sag. Nok satte Ford T Amerika og det meste af verden på hjul, således som indiske Tata gøre i dag med Tata Nano. Men med tiden begyndte den gamle konstruktion at virke noget forældet. Den havde ikke gennemgået mange ændringer, men havde dog fået elektrisk lys i 1915 og kunne fra 1919 leveres med selvstarter, men i bund og grund var det en gammeldags konstruktion.

Henry Ford trak håndbremsen i maj 1927, og meddelte at han ville stoppe produktionen af Ford T. Det skete dagen efter med den vante præcision i de kredse, og så fulgte Ford A og B og Edsel og hvad de alle sammen kom til at hedde. Se, det er en helt anden historie.

Tillykke med de 100

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce