Truttende totakter & tordnende turbo

Saab 96, årgang 1964, var en af de sidste med totaktsmotor og den mest raffinerede.

Truttende totakter & tordnende turbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vintage-test: For Saab-fans er mærket kult. Vi har prøvet to af de teknologiske milepæle, nemlig Saab 96 og Saab 900 Turbo Aero

Rigtige Saab-fans er mere dedikerede end andre. Her er næsten tale om hengivenhed for det svenske niche-mærke, hvis eksistens nu ser ud til at være reddet, efter hollandske Spyker har listet det ud af hænderne på den skrantende gigant, GM.

Det giver anledning til at gå om bord i et par af de modeller, rigtige Saab-afficionados mener, er gode repræsentanter for milepælene i mærkets historie, nemlig en Saab 96 årgang 1964 og en Saab 900 Turbo Aero årgang 1988.

Mens vores 96’er er en af de sidste - og bedste - årgange med Saabs oprindelige totaktsmotor, som i 1967 blev afløst af en Ford V4, er 900’eren udstyret med den turbo-teknik, som Saab i 1970’erne for alvor slog igennem med som pioner med kombinationen turbo og personbiler.

Den blev forfinet op gennem 1980’erne og videre i det nye årti, før GM i 1994 købte fabrikken i Trollhättan og begyndte at lægge koncernens egne motorer i Saab’erne.

Først den nyeste. En 900 Turbo Aero var allerede i 1980’erne en kultbil og en drengedrøm for mange. Og den ser da også elegant og tidløs ud, som der står her med sin lave hoftelinje, kuppelagtige forrude og coupéagtige afrunding - alle kendetegn fra den ur-Saab 99 fra 1967, som er basis for vores testbil.

900-modellen, der kom i 1979 og fik flere facelift op gennem 1980’erne med blandt andet ny front, er dog strammet gevaldig op i den tredørs Turbo Aero-version, kendere kan spotte på anderumpen af en bagspoiler. Under huden byder modellen på opstrammet undervogn, specielle Aero-fælge - som dog pt. er udskiftet med vinterdæk - og så selvfølgelig 2,0 liters B202-turbomotoren, der yder 175 hk, har et moment på 273 nm, og præstationer, som hedder 0-100 km/t på 8,7 sekunder og en topfart på 210 km/t.
Markant: Det store anderumpe-formede fuglebad af en bagspoiler var et af de markante kendetegn for Saab 900 Turbo Aero.
Markant: Det store anderumpe-formede fuglebad af en bagspoiler var et af de markante kendetegn for Saab 900 Turbo Aero.

Blød og smidig

Med værdierne på plads sætter vi os bag det noget fladt liggende og lastbilstore rat. Nøglen, som selvfølgelig sidder mellem sæderne, drejes, og motoren springer i gang. Et centralt viserinstrument for ladetrykket viser, hvor hårdt turboen arbejder. Det sker ikke med en hvinen, kun en svag brummen fra udstødningen afslører, at den snurrer. Og netop motoren er det mest imponerende ved bilen.

Mens de første turbo-maskiner havde ketchup-effekt, så man pludselig fik hele momentet, når motoren var kommet op i opdrejninger, serveres kræfterne her blødt og smidigt. Og vi kan stort set køre gennem byen i en grøn bølge af lyskryds udelukkende i 3. gear.

På motorvejen viser den svenske ørn igen vingefang. En acceleration fra tilkørselsrampen bringer os hurtigt op på det maksimalt tilladte. Og i 5. gear er der stadig masser af pondus at5 komme efter. Retfærdigvis skal siges, at den oprindelige og mere konstant sparkende Garrett-turbolader er udskiftet med en lidt blødere virkende version. Men tendensen er klar.

Set med nutidens øjne er 900 Aero dog ingen sportsvogn, mere en Gran Tourismo, og en lidt leddeløs af slagsen. I forhold til biler anno 2010 er styretøj, gearkasse og undervogn slappe i koderne. Men retfærdigvis skal siges, at det er en bil, som har mere end en snes år og 158.000 km på bagen. Og den kan et langt stykke hen ad vejen måle sig med nutidens biler, når vi snakker komfort, lydniveau og retningsstabilitet. Testbilen, som er importeret fra Italien og har stået i 40.000 kroner, er ydermere spækket med standardudstyr som sæder i sofaklassen med læder af brynjetykkelse og elektrisk soltag. Men ventilationssystemet, hvor kontakterne styres af vakuum, som giver et lille sug, når man drejer på en knap, var skam standard i alle 900-modeller.

Modsætningen er den næsten 25 år ældre Saab 96 med et ukendt antal km på tælleren, som tager imod med en veloplagt spruttende totaktsmotor på små 850 kubik og 38 hk, trimmet op til 55 hk, der lyder som en arrig bisværm.
Rustikt: Sådan ser et instrumentbord ud i en Saab 96. Det er i typisk 1960’er opbygning. Bemærk gearstangs-stilken til højre under rattet.
Rustikt: Sådan ser et instrumentbord ud i en Saab 96. Det er i typisk 1960’er opbygning. Bemærk gearstangs-stilken til højre under rattet.

Kan køres med speederen

Og den er faktisk ganske letkørt, den lille kileformede bil, når man lige har fået føling med de fire gear, som styres med en stilk under rattet. Og en gearkasse, som med motorens friløb betyder, at du bare skubber armen direkte fra 3. til 4. gear uden at koble ud. Når man får føling med motoren, er det faktisk en bil, der kan køres udelukkende med speederen. Modellen er interessant, fordi den repræsenterer den epoke af Saabs historie i 1960’erne, hvor netop biler som 96-modellen fejrede triumfer på motorsportsbanerne - og i det daglige for øvrigt var ferm på de ofte svært fremkommelige svenske vinterveje. Denne egenskab gik dog fløjten, da Saab i 1967 udskiftede totakterne med Fords V4-motor. Det gav nemlig en helt anden vægtfordeling og køreegenskaber, som var dårligere end de ellers vævre takter i 96’eren.

1960’erne var også det årti, hvor mærket både fik ry som teknologisk nytænkende og samtidig herhjemme fik en folkelig opbakning. Saab var således først med to-kreds bremsesystemet i starten af 1960’erne, og fabrikken fik hurtigt ry som producent af sikre biler.

Det er dog klart, at en bil fra 1960’erne har bremser, styretøj og gearskifte, som der skal arbejdes med, målt med nutidens øjne. Men den charmerende arrige summen fra totaktsmotoren, og den direkte kontakt med teknikken, gør 96’eren til en charmør.

Entusiasten, som er indehaver af begge Saab’erne, bruger dem dagligt. Også mens der er masser af sne og salt på vejene. Argumentet er klart. Det er biler, som er beregnet til at blive brugt, og som har stabile køreegenskaber i glat føre. Noget, som især er kommet til sin ret i en vinter som i år, hvor selv ældre modeller er helt på hjemmebane.
Tryk på: En ladetryksmåler viser hele tiden, hvor meget turboen i 900 Aero arbejder. I det mørke felt bliver det rigtigt sjovt.
Tryk på: En ladetryksmåler viser hele tiden, hvor meget turboen i 900 Aero arbejder. I det mørke felt bliver det rigtigt sjovt.
Maskinrummet. B202-motoren på 2,0 liter yder 175 hk.
Maskinrummet. B202-motoren på 2,0 liter yder 175 hk.
Bikuben: 850 kubiks totaktsmotoren på 42 hk fortsatte frem til 1967, hvor den blev udskiftet med en V4-motor fra Ford. Det gav en anden vægtfordeling i bilen, og det gik ud over køreegenskaberne.
Bikuben: 850 kubiks totaktsmotoren på 42 hk fortsatte frem til 1967, hvor den blev udskiftet med en V4-motor fra Ford. Det gav en anden vægtfordeling i bilen, og det gik ud over køreegenskaberne.

Truttende totakter & tordnende turbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce