Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Svendestykket

Der indgår en hel del håndarbejde i at lime et rat op af tynde finerstrimler.

Svendestykket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter og venner advarede, men Kjeld Bjerre havde is i maven og gik i gang med sit projekt: et nyt rat

Må man høfligst have lov til at prale lidt? En alt for stor del af den lange, mørke vinter har jeg nemlig fordrevet med at lave mit "masterpiece" - et, når jeg selv skal sige det, mesterværk udi maritim elegance, teknologi og komfort!

Det begyndte allerede, da jeg var på vej hjem over Atlanten med vores gamle Beneteau - det er en af de første modeller med "destroyer-rat" - altså sådan et kæmperat, som gør det muligt at sidde på siden af båden og styre. Først tænkte jeg, at det er godt nok smart - masser af prale-faktor, for der er jo ikke mange derhjemme i andedammen, som har sådan ét!

Men på vejen hjem blev jeg stedse mere irriteret på det enorme rat.

Det er jo kun smart, hvis man hænger ude på siden af båden og leger Volvo-Ocean-Cup - og det er altså ikke lige mig. Til gengæld elsker jeg min autopilot og nyder at bevæge mig frit rundt, og her er det perverst store rat i vejen. Det er som en bom på tværs af cockpittet - det begrænser "én sin frihed", som jeg engang hørte en lastoptager på bunden af en giftigt stinkende skidtfisker i Esbjerg sige - som begrundelse for, at han nægtede at gå med hjelm og åndedrætsværn ...

Nå, men på sådan en lang tur har man jo god tid til at tænke tanker, og inden jeg nåede hjem, vidste jeg præcist, hvordan rat og piedestal skulle bygges om.

Hvor svært?

Rattet skulle være mindre - det skulle laves i træ - og jeg ville genbruge det gamle nav og eger af aluminium.

Og så skulle hele piedestalen rigges til med et orgie i højglanslakeret teak og småborgerlig komfort - i form af et klapbord og indbyggede kopholdere.

Rattets diameter skulle ændres fra godt én meter til 70 cm - omkredsen formindskes derved med en lille tredjedel. Og det går ikke -sådan bare lige. For derved øges den kraft, som skal bruges til at dreje rattet - og det var i forvejen sådan, at der skulle tages godt fat i dårligt vejr.

Ikke noget problem - jeg tager bare nogle tænder af kædehjulet - hvor svært kan det være? Det viste sig faktisk umuligt. Af flere årsager: Et kædehjul af passende kaliber findes ikke med så få tænder. Aha, så laver jeg bare udveksling under dæk og bevarer kædehjulet - nej, det går heller ikke!

Kæden har jo kun den vandring, som gives af piedestalens højde - lige over dæk er den koblet til en wire, som fører kræfterne rundt om et par blokke og agterud til kvadranten. Hvis man laver udveksling 1:2 på wiren, skal der med andre ord være dobbelt så stor vandring i kæden - og det er der ikke højde til. Fandens!

Men hvad nu, hvis man bruger wire hele vejen? Smart tænkt - og jeg skaffede endda en særlig super-line fra det gamle Roblon i Frederikshavn. Den er kun 5 mm inklusive et skridsikkert PU-overtræk, og den er stærkere end wire - og koster en raket - men desværre skal trækhjulet have en diameter på 10 cm, hvis "strikken" skal holde i mange år. Og det er der ikke plads til i min piedestal - fandens!

Så svært

Rattet var ved at tage form, og bordet var næsten klar, men hele projektet afhang jo af, at jeg fik styr på kædetræk og tandhjul.

Og så faldt tiøren: Den originale kæde er meget kraftig, og derfor kan tandhjulet ikke komme under en vis diameter - det er udelukket, og man må formode, at en mindre kraftig kæde er for svag. Men jeg har da før set, at man lægger flere kæder og hjul ved siden af hinanden!

Af sted til den lokale forhandler af motorcykler - ud og rode på lageret - for 300 kroner fik jeg en hel kæde og to hjul med rette antal tænder - jeg fik drejet hullet om og svejset hjulene på et rør, som passer over den originale aksel - sådan: Før gav tre omgange på rattet fuldt udslag på roret - nu kræver det 4,5 omgange, hvilket svarer præcis til den reducerede omkreds. Herligt!

Glem det

Rattet skulle limes op i tynde strimler af finer - omkring 25 lag - men jeg er jo bare en sølle amatør, og hvordan gør man lige? Hans Foktdal (HF-Marine i Svendborg), som sælger West System og er lidt af en kapacitet inden for epoxy til støbning og superstærke limninger:

- Du kan godt glemme alt om at lime rattet op i ét stykke - du kan ikke styre alle de lag på én gang - det ender i mere lort end lagkage - jeg advarer dig!

Sagde Hans og foreslog i stedet, at jeg lavede rattet i tre eller fire segmenter - altså buestykker, som jeg bagefter kunne skare sammen til en cirkel.

Således advaret kørte jeg videre til Thurø for at besøge Bjerne, som driver Thurøbund Yachtværft. Bjerne siger ikke så meget - han går mere rundt og tænker, og når han så pludselig alligevel siger noget, så gør man til gengæld klogt i at høre efter:

- Du laver en form af en tyk spånplade - du saver en rille ud svarende til rattets diameter og tykkelse - plus lidt ekstra - så lægger du en slange i mellemrummet og blæser den op med trykluft, sagde Bjerne som om, det bare er noget, man gør.

- Og så spørger du selvfølgelig dig selv: Hvilken slange - og hvordan får jeg luft i den?

-Tjah, man kunne vel bruge en kraftig armeret haveslange - eller en lille brandslange - og så på én eller anden måde samle den til en rundkreds og måske montere en cykelventil ...

- Hvorfor ikke bare bruge en cykelslange?

Se, det er, hvad jeg kalder en kreativ proces: Den ene tanke tager den anden, og pludselig falder der en forgyldt turban lige ned i appelsinen - Bjerne går stille med det, men han er faktisk Gud ...

Glad og fro gik jeg hjem og lavede en form - jeg heksede med finer, epoxyklister og cykelslanger.

Jeg kan afsløre, at Bjernes idé er god nok - på den anden side fik Hans også lidt ret: Jeg fortrød IKKE på halvvejen - og hvis jeg gjorde, vil jeg i hvert tilfælde ikke indrømme det - men der var en del sten på vejen, før Bjernes ide var raffineret til brugbar metode. Fortsættelse følger snart.

Af Kjeld Bjerre

Svendestykket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.