Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Suzuki til sparegrisen

Designmæssigt er Alto næsten ikke til at kende igen. Bemærk de kække forlygter og den lette og ganske elegante bagende.

Suzuki til sparegrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billigbil: Ny Suzuki Alto er langt bedre end forgængeren. Men konkurrencen er hård blandt de mindste, og Altoen byder ikke på noget nyt.

Suzuki ved nok, hvad der får danskerne til at gribe til tegnebogen: Lave priser, god benzinøkonomi. masser af udstyr - og humor.

I en tv-reklame for en halv snes år siden lå en voksen mand på gulvet og legede med biler. Sønnen var ikke så munter, for han passede den lille tankstation, som farmand drønede forbi hele tiden. Budskabet om, at Suzuki’er kører langt på literen gik rent ind hos køberne. Og i de år solgte Suzuki en hærskare af små, billige, primitive, spinkle og frem for alt nøjsomme Altoer. Faktisk blev der solgt så mange, at den næsten var danskernes foretrukne folkevogn. Succesen fik dog en brat afslutning for tre år siden, da Alto ikke længere levede op til EUs miljøregler.

Nu vil forhandlerne godt i gang med at gentage kunststykket. Den væsentligste forskel fra dengang er dog, at konkurrenterne også har fået øjnene op for de tusindvis af kunder til småbiler, der koster godt 100.000 kroner. Se blot trillingerne Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo, der er blevet danskernes foretrukne indkøbsvogne.

Ligesom forgængeren fremstilles den nye Alto i Indien med mekanik, der sejles ind fra Japan.

Men bortset fra navnet, størrelsen og en lav pris har de to generationer af Alto ikke meget til fælles. Og det er bestemt positivt.

Forbedret på flere punkter

Den nye 1,0-liters-motor med tre cylindre og 68 hestekræfter er en helt frisk konstruktion. Den er kvik nok i byen, men virker noget kort for hovedet hvad hestekræfter angår, når du kommer op på landevejshastighed.

Men en klassisk Suzuki Alto-skavank - slaskedukke-gearskiftet - er kureret med en mærkbar opstrammer, så nu er det faktisk muligt at ramme det forventede gear uden at tage kvælergreb på gearstangen.

Væk er flere uheldige tilbøjeligheder: Den nye Alto trækker ikke længere svagt til venstre under kraftige accelerationer. Og endnu vigtigere for mange bilkøbere: Designet har fået en ordentlig overhaling, så Alto næsten ikke er til at kende igen. Nu er der trendy forlygter a la de øvrige minier og en agter i stil med den franske Renault Twingo. Ikke mindst i testbilens hvide perlemor-lak gør den sig godt. Bedre stål har også medført, at rustgarantien er forlænget fra seks til 12 år.

Tillokkende pris

Prisen er ganske tillokkende, selv om testbilen i GLS-trim og metallak løber op i 116.000 kroner inklusiv levering. Personligt valgte jeg basismodellen, der er 10.000 kroner billigere, hvor man må undvære splitbagsæde og radio med cd.

På andre punkter har japanerne gjort sig store anstrengelser for at spare nogle få yen.

Dækkene er af fjernøstlig oprindelse, og selv om gummiet fra Falken ikke er af den værste skuffe, slipper vejgrebet for hurtigt op, når asfalten er våd. Heldigvis har Alto ESC-antiskrid i selv den billigste version og stor cadeau til Suzuki for den sikkerhedspolitik.

Men der er intet handskerum med låg på, elruderne i passagersiden kan ikke åbnes fra førersiden, og de bageste vinduer kan kun åbnes i en begrænset vinkel som på biler i forne tider.

Skal man ikke medbringe langlemmede teenagere på bagsædet eller barnevogn i bagagerummet, klarer Alto’en dog sagtens det daglige transportbehov. Og med nogle driftsomkostninger, der er lige så overskuelige som parkerings-manøvrer i den kompakte bil. Med 22,2 km/l i teorien og en årlig ejerafgift på 520 kroner kan Alto, der også har tre års garanti, næsten kun blive et billigt bekendtskab.

Larmer ved høje hastigheder

Men du skal helst undgå motorvejene. Alto’en, der godt nok er støjdæmpet i forhold til den rustikke forgænger, larmer voldsomt, når du kører over 110 km/t. Slemt bliver det ved de ofte tilladte 130 km/t, hvor vognen begynder at ryste og motoren at støje og drikke. Ved den fart kører den heller ikke mere end 15-16 kilometer på literen.

Ved motorvejsfart må Alto-ejeren også hæve stemmen for at tale med de andre i bilen. Og det er ikke, fordi de er ret langt væk. Kabinen har kun plads til fire, og de sidder tæt. Udmærket foran og i gode sæder, men trangt agterude, mens bagagerummet nærmest er til grin med 129 liter - det er 50 liter mindre end i forgængeren. Det bliver ikke bedre af, at adgangen dertil er snæver, og at håndtaget er sparet væk, så du enten skal bruge fjernåbningen inde i vognen eller bilens nøgle.

I byen er den let at parkere, men affjedringen er i den noget ukomfortable afdeling og har svært ved at opfange ujævnheder

Usikkerhed om sikkerhed

Endelig vil vi tillade os at tvivle på, at den lette Alto kan måle sig med gennemsnittet af småbiler i en skrap crashtest. Det var interessant at se Altos præstationer ved sådan en eksamen - og den skulle foreligge i slutningen af maj.

Indtil den sag er afgjort, anbefaler vi, at du ser dig om efter en af konkurrenterne - måske trillingerne C1, 107 og Aygo, der netop er blevet faceliftet.

Men får Alto bare fire stjerner, som de fleste konkurrenter har, er den såmænd et godt alternativ, omend ikke så sjov som manden fra reklamerne. Og milevidt fra den primitive og usikre forgænger.

Suzuki til sparegrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.