Lige en bil for Taxa-Mike

Ekvipage. Den er lang, rummelig og yderst behagelig at køre langt i, den nye Mercedes E250 CDI i stationcarform.
Foto: Daimler AG, press department

Lige en bil for Taxa-Mike

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Test: Mercedes E250 CDI kører så komfortabelt og overlegent, at den er skabt til et langt liv som taxa

"Det bliver lige hundrada krona", blev der vist engang sagt under en sketch, der foregik i en taxa med skuespilleren, Jess Ingerslev, bag rattet. Og selv om det er blevet mange gange så dyrt at lade sig befragte i hyrevogn, så rækker 100 kroner fortsat til en kort tur i den nye Mercedes E-klasse stationcar i nyeste version, som allerede er eftertragtet som taxa, selv om den bestemt også er en fornøjelse at køre selv.

Hvis du foretrækker det sidste, skal du desværre ryste op med en lille million kroner i den nye E250 CDI, som til gengæld kører nærmest perfekt.

Som følge af prisen sælges langt de fleste af slagsen til taxivognmænd, selv om importøren for nylig har sænket priserne ganske markant. Men Mercedes E -klasse er stadigvæk forbilledet, alle andre må finde sig i at blive målt imod.

Lad os kigge den efter i sømmene.

Komfortkonge

@text.u.indryk.Der er meget at leve op til. Bogstaveligt talt. Den nye E -klasse er vokset på alle leder og kanter.

Hvor forgængeren var bayersk og bastant, er afløseren et flot kompromis mellem elegance og brysk "overhalingsbanen-er-lavet-til-mig"- udstråling. Mercedes er fortsat en stjerne på komfortens himmel, og så kan Audi, BMW og hvad de ellers hedder, godt rulle hjem i garagen.

Der er ikke meget ved siden af en stor Mercedes ved motorvejsfart.

Det er luksus på første klasse, men også tillidsvækkende, utroligt stilfærdig transport og kræfter svøbt i blød komfort.

Det er markant, at selv om bilen er stor, tung og magtfuld, fornemmes den ganske anderledes stram, når man sidder bag rattet. Ikke mindst med den glimrende dieselmotor under hjelmen, som må være enhver taxichaufførs drøm.

Massiv trækkraft

Motoren er fircylindret, og det bliver til 204 bryggerheste og et drejningsmoment på nærmest uhyggelige 500 newtonmeter. Så er det, at motorjournalister tyer til farverige overdrivelser som "den trækker som et lokomotiv". Men det virker altså sådan. Maskinen har så enorme kræfter, at lidt rangering på godsbanegården næppe vil få den til at tabe pusten. På asfalt er den et orgie i overhalingspower. Et lille vip med speederen, og medtrafikanterne forvandles til en flok gigtplagede snegle. Desværre går det ikke stille af, for bilen er nemlig ikke fri for motorstøj og vibrationer og takket være det lidt gammeldags automatgear med kun fem trin, kører motoren ofte langt op i omdrejninger, før næste skift.

Møbelkunst

Taxi-Mike har masser af plads og forkæles med en overraskende saglig instrumentering og gedigne materialer overalt. Knapper, håndtag og plasten på instrumentpanelet virker skudsikker. Det er også behageligt at dumpe ind i forsæderne som er møbelkunst i verdensklasse. Umiddelbart virker de svampede, men efter timers uafbrudt kørsel støtter stolene stadig perfekt.

Selve bagagerummet er enormt med sine 695 liters volumen, og den standardmonterede knap, der får bagklappen til at åbne og lukke automatisk, er en lækker detalje i dagligdagen.

Undervognen følger til gengæld motoren til dørs. Hvor den gamle E-klasses yndlingsudtryk var geradeaus, har den nye udvidet ordforrådet med udtryk som småsporty, svingegenskaber og køreglæde. Uden at nå BMW 5-højder er E-klassen én af den slags biler, der føles mindre, jo mere man presser den.

Desværre er E-klassen så dyr, at man skal være direktør, lottovinder eller vognmand for at få råd, selv om prisen faktisk er faldet med godt 100.000 kroner for nylig.

Så for de fleste er der kun én mulighed for at opleve den nye E-klasse indefra: Det er bare ned på gaden og ud med armen, mens du råber "Taxi!"

Lige en bil for Taxa-Mike

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce