FILMMODE: Mørke bilruder - af gode og tvivlsomme grunde
Man møder dem overalt i trafikken: Helt almindelige familiebiler og ikke mindst kassevogne med ruder så sorte som en mafiaboss' samvittighed.

Og man kan lige se for sig, at bagdørene pludselig går op, og ud vrimler en hærskare af gangstere med ildevarslende violinkasser i hænderne.

Har håndværksbageren, cykelsmeden og miljøingeniøren mon set for mange amerikanske B-film? Eller bruger en lyssky liga et fredeligt glarmesterfirmas biler til skumle ærinder?

Slet ikke.

- Men jeg vil godt indrømme, at de helt sorte ruder ser lidt mafiaagtige ud, siger Morten Redtz Jensen fra Odense - glarmester og medejer af firmaet E. Redtz Jensen med en halv snes køretøjer med mere eller mindre tildækkede ruder.

Han er specialist i at klistre farvet film på bilruder, og opremser hurtigt en række gode grunde til at gøre det. Et enkelt af hans argumenter vil vi dog tillade os at tvivle på. Lad os tage det først:

- Filmen holder varmen ude af bilen. På en sommerdag er der betydeligt køligere i en bil med solfilm, end en uden, siger glarmesteren.

Fotografen tvivler

Det er nu ikke fotografens erfaring. Han har selv en Folkevognsbus med mørk film på de bageste sideruder og bagruden, og han oplever den ikke som specielt kold om sommeren. Alligevel er han glad for filmen på ruderne - han fik den sat på, for at give sin handicappede dreng fred for nysgerrige blikke. Og det virker.

Så vidt forfilmen. Her kommer rulleteksterne med reglerne.

På ingen biler må der klistres film på forruden og de forreste sideruder.

I varevogne kan de bageste siderruder og bagruden klistres til, så tosset man har lyst, blot bilen har et sidespejl i hver side. Sådan har det altid været.

For personbiler er der knap så frit spil: Indtil i fjor skulle der være mindst 70 procent lysgennemgang i de bageste sideruder og bagruden. Men den sats blev ændret, så der nu kan klistres en lidt mørkere film på de bageste ruder. Den skal blot tillade 40 procent af lyset at slippe igennem.

Og der er intet at betænke sig på, mener glarmesteren, som remser de gode grunde op:

- Filmen holder varmen ude. Det er behageligt, og det betyder også, at motoren ikke skal knokle så meget med at holde airconditionen kørende. Så på den måde spares også benzin ...

- Filmen tager de værste reflekser fra solen, så det ikke er så anstrengende før øjnene at køre i bil. Det er ikke mindst til gavn for sarte småfolk, som sidder langt nede på bagsædet.

- Selv en ganske lys film holder næsten alle UV-strålerne ude. Det betyder, at indtrækket ikke falmer så hurtigt som i en bil uden film.

- Og så ser det jo godt ud med mørkere ruder. Det giver bilen et eksklusivt præg, mener glarmesteren.

Splintfrit uheld

Inde i kaffestuen blander Bjarne Boller - en af hans ansatte - sig i interviewet:

- Hvis man kører galt, holder filmen sammen på glassplinterne fra sideruderne og bagruden. Redningsfolkene behøver altså ikke sætte tape overalt på ruden, før de smadrer den, for at forhindre en regn af glassplinter ind over en fastklemt ...

- Er det noget I ved, eller er det bare noget, I har hørt ...?

- Det ved Bjarne. Han er brandmand, fortæller Morten Redtz Jensen. Og Bjarne nikker.

- Ved varevogne er fidusen med den helt mørke film, at tyveknægte dårligt kan se ind gennem ruderne, hvad man har liggende af kostbart værktøj og varer. Men man kan faktisk se ganske meget ud inde fra bilen, fortsætter glarmesteren og kører en af firmaets varevogne frem til en demonstration:

Og ganske rigtigt. Udefra ser bagruden natsort ud. Men indefra toner den ikke mere end et par halvmørke solbriller.

Så lad os da se, hvordan glarmesteren klistrer en bil til i praksis.

Morten Redtz Jensen ruller en halv meter film og et par bemærkninger mere ud:

Pas på de billigste film på markedet - de bliver lilla med tiden. Og sørg for at være meget omhyggelig med monteringen. Især ved sideruder, der kan åbnes. Vi giver fem års garanti på at filmen holder farven, og at den ikke løsner sig ...

Begynd udefra

Filmen skal på indersiden, men glarmesteren begynder med at sprøjte lidt vand på ydersiden af den rene siderude, som står lidt på klem. Hemmeligheden ved vandet er et par dråber opvaskemiddel, som gør, at filmen kan skubbes rundt på ruden. Og når han gør det på ydersiden, er det fordi, det er lettest at komme til her.

Med en hobbykniv skærer han nu filmen i facon. Ned langs rudekanten bruger han en tynd plasticspartel som lineal. Og de skarpe hjørner på filmen runder han omhyggeligt, så gummilisterne ikke kan få fat i dem.

- Sådan - nu har filmen den rigtige facon til ruden. Nu skal den klæbes på indersiden. Men først skal beskyttelseslaget af...

Det mikrotynde folie be-står nemlig af to lag med en slags lim imellem. Den klare del skal smides væk - den mørke skal på ruden. Og at skille dem ad virker lige så umuligt som at åbne en af de tynde plasticposer henne i supermarkedet:

- Det nemmeste er at putte et hjørne af filmen i munden og skære tænder ...

Så mens journalisten står og gnasker på en rest, sprøjter glarmesteren sæbevand på indersiden af ruden, sætter filmen på og glatter den ud med en blød gummispartel.

- Det var det. Skulle der være nogle enkelte små bobler mellem ruden og filmen, forsvinder de efter et par dage. Fugten trækker ud gennem filmen, bedyrer han.

Og det så jo ganske let ud.

Varmepistol

- Det svære er at få filmen langt nok ned bag bundlisterne på siderruder, der kan åbnes. Det kan som regel godt betale sig at tage be-klædningen og listen af døren, og i visse tilfælde er det smart at tage ruden helt ud, fortæller han.

- Men hvad så med bagruder, der krummer i to dimensioner som overfladen på en bold?

- Her må man ofte i gang med en varmepistol og krympe filmen, hvor der er så meget, at der bliver folder. Men jeg har ikke sagt at det er let ... siger glarmesteren.

Han sælger gerne film i metermål til folk, som selv har mod på at forsøge. Prisen er små 300 kroner pr. kvadratmeter for "Solargard"s film, uanset hvor mørk den er. Det er den, han bruger selv, og den er ikke specielt billig. Biludstyrsforretninger har film til under det halve ...

- Og jeg har ikke noget belæg for at sige noget dårligt om dem. Ikke andet, end at nogle af dem nok bliver lilla med tiden ... sådan var det i hvert fald med de første på markedet.

Hvis Morten eller en af hans folk skal gøre arbejdet, koster det typisk 2200 plus moms at få sat sort film på bagruder og bageste sideruder på en varevogn. En tredørs personbil kan typisk filmes for en 1500 kroner plus moms. Anderledes kostbart er det med en femdørs personbil, hvis bageste sideruder kan rulles ned. På sådan en bil løber arbejdet let op i 2500-3000 kroner plus moms. Prisen afhænger blandt andet af, om kunden selv har pillet beklædningen af bagdørene.

Men hvad med hans egen VW Vento - hvorfor har han ikke film på den, hvis det er så godt som han siger?

- Jeg venter på, at der kommer en helt ny film med et sølvgråt skær. Den skulle se rigtigt godt ud ...

Hvad siger læserne?

KørGodt hører gerne fra læsere, som har erfaringer med solfilm. Og vi hører også gerne fra den betjent, som i fjor mumlede om, at han var træt af biler med helt mørke ruder, fordi det ikke er til at se, hvad "der er gang i" inde i bilen, når man har stoppet den og går hen imod den. Vi ville gerne have bragt synspunktet officielt frem, men desværre fik vi ikke fat i hans navn. Officielt hedder det fra politiet, at solfilmen ikke er noget problem, så længe den opfylder reglerne.
  • fyens.dk