Økokørsel: Vi tester Fiats nye Ecodrive, hvor et computerprogram afdækker din kørestil og forsøger at give råd til, hvordan du kommer af med dårlige vaner og dermed minimerer brændstofforbruget.
Det lyder som en overkommelig opgave: At køre rundt i en jordbærrød Fiat 500 i en uges tid med en lille sladrehank installeret ved siden af gearstangen, som røber detaljerne om min kørestil.

For jeg er jo ikke i tvivl om, at køre bil, det kan jeg. Alt det der med at sidde helt fremme i forruden og file på koblingen eller pine øsen ud i tårnhøje omdrejninger, før man kommer i tanke om at skifte gear, er jo slet ikke mig. Ligesom jeg også godt er klar over, at der findes et femte gear, og at man ikke absolut behøver at ligge helt oppe i rumpen på ham, der kører foran.

Så jeg er helt rolig ved tanken om, at en lille computer de næste dage registrerer alt om min kørsel, og at opgaven er klar: Kør i fem dage, få dommen og se, om du i løbet af de næste fem dage kan gøre noget bedre.

Efter de første fem dage er jeg rimelig kæphøj, men da jeg downloader Ecodrive-programmet fra Fiats hjemmeside og putter usb-nøglen fra bilen i min computer, er jeg pludselig knap så kry.

Mere CO2 end et lille land

Dommen er enkel: "Du bruger mere CO2 end et lille land", meddeler maskinen mig neutralt og tildeler mig blot 49 ud af 100 mulige point.

Selv om CO2-kvoter ikke optager min bevidsthed synderligt i det daglige, kan jeg godt regne ud, at resultatet ikke er helt i vinkel, og at jeg nok er mere miljøsvin end økotrendy.

Udover at have analyseret min kørestil de forgangne fem dage er ecodrive-systemet desuden så venlig at give mig gode råd om, hvordan jeg kan køre mere økonomisk fremover. I acceleration får jeg halvanden stjerne ud af fem og det råd med på vejen, at jeg ikke skal trykke så hårdt på speederen og huske at holde mit eget tempo.

Mine bremseegenskaber takseres til to en halv stjerne ud af fem og en påmindelse om at bremse blødere og huske at motorbremse.

I gearskift får jeg tre ud af fem stjerner. Her skal jeg skifte gear tidligere og fjerne foden fra koblingen, og i fart-karakteren får jeg to en halv stjerne ud af fem og besked på at holde konstant fart og træde så lidt som muligt på speederen.

Hmm.

Med fire regler i baghovedet: Husk at motorbremse, hold dit eget tempo, lad være at trykke så hårdt på speederen og skift gear tidligere, er jeg af sted igen - fast besluttet på at hæve mit personlige miljøindeks og ignorere den irriterende fornemmelse af at have fejlvurderet min egen formåen.

De næste dage kravler jeg langsomt opad.

På dag 1 scorer jeg 59/100 og lidt flere stjerner, men kun ved en ultrabevidst indsats - som i øvrigt indkasserer tre fuckfingre fra taxachauffører, der er trætte af at tulle bag min nøje afstemte motorbremsning op mod diverse lyskryds - og en fornemmelse af at svæve lige lovligt kæk ud i en rundkørsel for at undgå at tabe fart, hvilket er godt for det grønne regnskab, men risikabelt for sikkerheden.

På andendagen falder mit indeks to point til 57/100, hvor en tur i Føtex og afhentning af tre børn i myldretrafik tre forskellige steder i en radius af få kilometer smadrer statistikken.

Derimod hjælper aftenture ad lige landeveje og uforstyrrede stræk på snoede skovstier på CO2-regnskabet, mens det, der koster dyrt, er de syv et halvt minut hver vej til arbejde i den århusianske myldretrafik - og så en dagligdag, hvor tre børn skal i skole, sfo, vuggestue, til gymnastik og til spejder i en radius af blot fem kilometer.

Derfra går regnskabet til 69/100 for til sidst at ende på et indeks på 72/100 på dag 5 med henholdsvis to en halv stjerne i acceleration, tre en halv i bremseegenskaber, fire i gearskift og tre i fart.

Mere bevidst om kørestil

Med ny status som mere økotrendy end miljøsvin kan jeg konstatere, at jeg er blevet bevidst om min kørestil og har fået pillet nogle unoder væk, så jeg i dag motorbremser mere og undlader at følge den forankørende op og ned i fart, men derimod forsøger at holde mig 25 meter væk og køre i mit eget tempo.

Men jeg har også fundet ud af, at den grønne stil kræver stor bevidsthed for at lykkes - i hvert fald med et køremønster, der i det daglige består af små ture i tæt bytrafik, hvor det ikke ville være realistisk for mig at gennemføre toptunet økokørsel. Det er muligt, at systemet tager højde for brugeres konkrete køremønster, men jeg kan konstatere, at jeg bliver mønsterelev, så snart jeg ruller en tur på en times tid, og at det er mere end svært at praktisere de gode vaner i tæt myldretrafik.

Teknisk er det et problem, at systemet viser de samme tip og samme køreudsnit, når man tjekker sin score dagligt. På den måde er det svært at forbedre sig, og derfor kunne det også være brugbart med flere konkrete, nye anvisninger. For eksempel på, hvor det er mest optimalt at skifte gear, da det i denne Fiat ligger helt nede i omegnen af 1500 omdrejninger.

Gerne på dansk

Desuden kunne en fremtidig forbedring være at udbyde ecodrive-programmet på dansk, da det indeholder fagudtryk, som ikke indgår i almindeligt skoleengelsk og derfor kan gøre det vanskeligt at anvende.

Alt i alt et interessant eksperiment, hvor jeg - hvis jeg holdt de gode takter - kunne have sparet 966,28 kroner i benzinudgifter på et år og have forskånet miljøet for 289 kilo CO2.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Sådan virker det

Spar 1000 kroner på brændstof