Sommeroplevelser i den franske nærtrafik med en Peugeot fra de glade tressere
Fire gear frem og ét in mente. Den gamle Peugeot starter med en lyd, som når to tandhjul bliver tvunget mod hinanden med stor kraft. Hvad de da også gør ved starten af en firecylindret motor fra 1960. Vi vil teste én af stamfædrene til den netop faceliftede Peugeot 407.

En 404 Berline fra 1960 plukker vi ud blandt de biler, som den franske bilfabrik har hentet ud af sit museum i det østlige Frankrig til fornøjelse for os - og benovelse for selv de blaserte franskmænd.

Vi møder dem i trafikken, og får atter bekræftet den gamle sandhed, at jo ældre en bil er, desto bredere bliver smilet hos dem, man støder på i trafikken. Altså lige bortset fra de ældste bilers bremse på de yngste franske trafikanters fartudfoldelser.

Er der mon noget værre for en 19-årig i en GTI end at ligge bag en oldsag i en oldsag af en bil?

Det er ellers pænt af Peugeot at ville låne os et museumsstykke, selv om bilkoncernens eget museum i dagens anledning har valgt at sætte nogle af sine professionelle chauffører bag rattet af de ældste ekvipager, som virkelig er museumsstykker.

Sommerhus på hjul

Vi synker med et lykkeligt suk ned i de bløde sæder bag det spinkle rat, sådan som det var mode i årene 1960-75, hvor model 404 blev produceret.

Udsynet er formidabelt. Det er som at sidde i et drivhus - måske nærmere et lysthus - med masser af udsyn. Men da friskluftudstyret indskrænker sig til kold eller varm luft op eller ned, er oplevelsen på en rekordvarm sommerdag måske mere som et drivhus.

Pyt, vi er ude at more os, men hvordan er det nu lige med ratgearet? Første gear ligger frem og op, eller er det tilbage og ned. Man bør være sikker, for der er ikke noget både og - kun enten eller. Min kollega med et helt livs erfaring i testbiler, lægger ud og starter forsigtigt - i bakgear. Nå, så var det altså op og frem. Det har han glemt ved næste igangsætning, og således tilføjes turen i den travle franske trafik et ekstra krydderi, når hverken vi eller den øvrige trafik kan forudsige, om det går frem eller tilbage.

Jeg forsøger mig med den gamle vittighed om, at Mussolini's kampvogne havde fire bakgear og ét frem. Bakgearene, hvis de skulle møde en fjende og frem-gearet, hvis en fjende faldt dem i ryggen.

Nul GPS og skærm

Min kollega smiler overbærende, og det er nok også bedst at koncentrere sig om kort og kørebog. At kigge efter GPS og navigationsudstyr på indbygget skærm er forgæves. Det var ikke opfundet dengang, vores bil var ung.

Efter at vi har kørt 200 meter, er vi kørt forkert første gang, efter 1000 meter er vi kørt forkert fire gange. De har ikke haft den nemt dengang i tresserne, hvor mor sad på passagerpladsen med kort og kompas og udstedte anvisninger, (læs kommandoer).

Tilbage i trygheden

Bortset fra megen charme har en model 404 med sine 68 heste ikke meget at byde på. Trods noget primitivt udstyr er køreegenskaberne dog præcise og gode, affjedringen er komfortabel, for her er spørgsmålet om komfort mere vigtigt end moderne familiebilers idiotiske kappestrid om at være mest sportslig.

Vi svæver stille af sted, men sikkerhedsseler må vi famle forgæves efter, elektronisk styret undervogn, ABS, ESP og airbags må vi tænke os til. Det er heller ikke opfundet endnu.

Til gengæld er vi ved at ryge ud gennem forruden, hver gang min medkører nervøst hamrer bremsepedalen i bund. Det er nemlig også et enten eller. Enten bremser bilen, eller også havarerer den. Vi står på næsen hver gang - for bremse kan den.

To en halv million eksemplarer blev det til i de 15 år, model 404 blev produceret. Under indtryk af situationens alvor - og besværlighederne ved at gynge af sted i den gamle løve, sørger vi for at denne ene ud af de to en halv million når velbeholdent tilbage i museet.
  • fyens.dk