Sprogdoktoren

Ordet hygge er blevet optaget i en engelsk ordbog. På oldnordisk betød det: at tænke.

 

Ordet hygge er blevet optaget i den berømte ordbog Oxford English Dictionary og er dermed et officielt engelsk ord.

Det har inspireret en læser, Eigil Nikolajsen fra Kerteminde. Han skriver:

- Kære Anders W. Berthelsen. Måske var det en idé at komme ind på dette begreb, der tilsyneladende går sin sejrsgang over det meste af verden.

- Jeg blev noget overrasket over at finde ud af, at ordet hygge kom ind i dansk fra norsk i slutningen af det 18. århundrede (Ordbog over det danske Sprog).

- Omkring det tidspunkt havde ordet åbenbart flere betydninger gående fra "pleje, værn, røgt" over "tillidsfuld følelse af fredelighed og tryghed" til "tilstand eller følelse af velbefindende og hjemligt velvære".

Et ærkedansk symbol

 

Sprogdoktoren svarer: Ja, hygge er blevet symbolet på noget ærkedansk, men måske er den moderne betydning slet ikke opfundet i Danmark.

Hygge kan være både et navneord (en hygge) og et udsagnsord (at hygge). Udsagnsordet hyggja betød på oldnordisk: at tænke.

I Ordbog over det danske Sprog (1926) optræder det med to betydninger. Den første er: at have omtanke, omsorg for, at værne, at vogte.

I eventyret "Den sidste perle" (1853) skrev H.C. Andersen om en hånd, der "med Kraft og Kjærlighed havde hygget om dem".

Den anden betydning er: skabe hygge om, gøre det hyggeligt for, omgive med hygge, passe, pleje omhyggeligt.

Om "hygge sig" skriver ordbogen: søge eller finde hygge, føle sig hjemlig og veltilpas, indrette sig hyggeligt, gøre sig det hyggeligt.

Denne betydning er ifølge ordbogen kommet ind i det danske sprog i 1800-tallet, enten efter norsk og svensk eller dannet af navneordet hygge eller tillægsordet hyggelig.

Ærkedansk er ordet altså ikke i sin moderne betydning. Men nordisk er det. Nu er det også blevet engelsk. Oxford English Dictionary nævner, at ordet har dansk oprindelse. Den engelske ordbog giver denne definition:

"A quality of cosiness and comfortable conviviality that engenders a feeling of contentment or well-being (regarded as a defining characteristic of Danish culture)."

Ordbogen giver et teksteksempel: "why not follow the Danish example and bring more hygge into your daily life?"

Trafik over Nordsøen

 

Dansk hygge har i nogle år været en trend i Storbritannien, og tendensen er ikke landet hos briterne tilfældigt.

Mindst ni bøger om hygge blev udgivet i fjor. Nogle af dem indeholder en fonetisk guide, der skal hjælpe briterne til at udtale hygge korrekt, så de ikke kommer til at sige "higgy" eller "hoo-gah", skriver den britiske avis The Guardian.

Ifølge avisen begyndte det med en "hyggeartikel" på BBC's hjemmeside i 2015.

Danmark var kommet på briternes radar med krimier, ny nordisk mad, klassisk design og en befolkning stabilt placeret som en af verdens lykkeligste, lyder det.

Nysgerrigheden efter dansk kultur blev yderligere tændt, da BBC viste danske tv-serier som "Forbrydelsen" og "Borgen".

Da Oxford Dictionaries skulle kåre årets engelske ord for 2016, var "hygge" med i opløbet på linje med "brexitter". Det var dog "post-truth", der løb med titlen.

Selv om engelsk har importeret ordet hygge, vil ordtrafikken uden tvivl fortsætte med at gå den modsatte vej. Dansk vil optage endnu flere engelske ord.

I vikingetiden var det omvendt. De nordiske vikinger plantede en skov af nordiske ord på de britiske øer, som de ikke kun hærgede verbalt.

Eksempler på danske ord, der blev engelske, er: husband (husbond), take (tage), score (skære), law (lov), cake (kage), knife (kniv), they (de), them (dem), skin (skind, hud), again (igen), die (dø), skirt (kjortel, nederdel). Der er flere hundrede andre.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk

  • Faarup_Hans_(2015)_006

    Af:

    Bagsideredaktør på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis samt fast afløser på Fyens Stiftstidendes Menneskesider. Faste stofområder: satire, læserkontakt, tid og rum. Uddannet radiojournalist fra DJH1990. Har arbejdet på Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende. Siden 1994 på Fyens Stiftstidende, fra 2003 som bagsideredaktør. Hovedskribent på Broken News. Priser: Lattergalen 2004 og Årets Poet 2015 Privat er jeg redaktør af kirke- og beboerbladet Kuréren i Åløkkekvarteret i Odense, hvor jeg bor i eget hus sammen med min kone, som er sygeplejerske på OUH. Vi har tre børn. Jeg er bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening samt motionsløber- og cyklist. Cyklede til Paris med Team Rynkeby Odense i 2008 og blev i 1981 fynsmester i diskoskast.