TRADITION: Fire dage i lejr for at holde fast i familiemønstret
Så er det overstået, det store familietræf, hvor søskende og alle deres efterkommere traditionen satte hinanden stævne.

Denne gang i hele fire dage med en fynsk spejderhytte som samlingspunkt og en flok telte som brogede satellitter. Fire herlige dage i flot sommervejr, uanset alle dystre profetier om regn og bygevejr. Hvor heldig kan man være.

Og hvilket gensyn med 45 glade mennesker, store og små med aldersforskellen spredt over godt 70 år. Det var varmt og godt.

Bag sådan et arrangement ligger selvfølgelig mange kræfter, specielt når en gren af familien omfatter en snes nordmænd, resultatet af en søsters mangfoldiggørelse deroppe, hvor fjordene blåner og fjeldene har sne på toppen. Frugtbart må fjeldlandet alligevel være. Faktisk vides ældste søn med sikkerhed grundlagt under en blåbærtur for over 50 år siden deroppe på lien.

Bål og nattesæde

Historierne om sådanne muntre øjeblikke blev genfortalt, da vi mødtes, unge og gamle, rundt om morgenborde, frokostborde og ved aftenens grillbøffer eller siden ved bålet, der blussede lystigt til klokken 6 næste morgen. For når familien holder fest, er der historier, sang og musik. Fire af de mere musisk begavede slog strengene an under nattehimlen, så guitarernes rockrytmer afløstes af Bellmanns viser, mens myggene stak og øllet blev lunkent.

Lange afstande betyder, at det helt store familietræf kun kan finde sted hvert fjerde år, så må vi klare os med de mindre et par gange om året, for det er vigtigt for sammenholdet, at alle ses med jævne mellemrum. Så kender alle hinanden til mindste detalje, og selv om der jo ikke er mødepligt, så skal de nok dukke op - hver gang.

Mad til en hær

At holde et så stort familiemøde kræver planlægning, hvor en lille gruppe hver gang lokalt ordner logistikken.

Lange indkøbslister, hvor meget af hvert, hvem laver ditten og hvem bager datten. Storindkøb af øl, vin, juice og vand, hvor meget formodes de at drikke? Hvor megen skinke, hvor mange frikadeller, hvor mange bøffer, krydderier og andre småting?

Hvem skaffer håndklæderne, gulvklude, toiletpapir, sæbe, opvaskemidler, spil og de gamle fotos? Jo, der er nok at huske, når familien skal i skoven, som at udstyre en hel arme til felttog. Også fire gange grill, brændsel til bål, dartskiver, boldspil, personlige grejer, alt var der.

Lang tid forinden foretages indkaldelser til festen og ferieplanlægning. Der skal dannes overblik over deltagere med statusliste, så vi forlods nogenlunde kender det seneste livsforløb. Hvem medbringer telt, campingvogn, hvem rejser let og skal have dyner, puder og transportstøtte fra lufthavn eller banegård?

Alt skal være på plads, og det blev det. Det eneste tidspunkt, hvor der opstod lidt panik var nok, da det store familiefoto skulle tages, og et af de kvindelige medlemmer var gået i bad. For hvordan holder man samling på 44 mennesker, mens damen bliver tørret og får håret sat?

Vi klarede det, men skyggerne blev lange.

Det dyre Fyn

Men uanset hvor glade man er for at se hinanden, så skal der også være tid til udflugter, lidt chokerende dyre ekspeditioner til nogle af Fyns største turistattraktioner, hvor selv en rød pølse prismæssigt synes belagt med guld, men hvor gensyn med barndommens fynske rammer alligevel blev erklæret prisen værd. Eller når norske børn nu for første gang oplever et rigtigt slot eller sultne løver.

Vi skiltes en søndag eftermiddag, nogle drog mod øst, andre mod vest eller mod nord. Trætte, men enige om, at samværet, lysbilledshowene af fortid og nutid, snakken, musikken, sportsudøvelsen og samarbejdet i køkkenet, ja om det hele, havde været en stor oplevelse.

Alle løse tråde var atter knyttet, og derfor mødes vi glade om fire år et sted deroppe i broderlandet. En knusende god tradition, som mange andre heldigvis også praktiserer. Den kan varmt anbefales, så familiebilledet ikke krakelerer eller udviskes.(Sole)