Hov, aberne har overhalet os

Selv om det er 6,6 millioner år siden, mennesker og chimpanser skiltes fra hinanden, var der i hvert fald for 60 år siden noget, vi kunne samles om. Billedet er taget i Københavns Zoo i 1959 til en børnefødselsdag med sodavand, lagkage og chimpanse. Foto: Birgitte Melciors/Ritzau Scanpix

Hov, aberne har overhalet os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menneskets evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos andre primater.

Hvad adskiller mennesket fra aberne?

I et nyt studie har danske forskere nu fundet frem til, at mennesket har langt færre DNA-mutationer, end vores nærmeste nulevende slægtninge: De store menneskeaber. Det skriver Videnskab.dk.

Det vil sige, at vores gener ikke varierer ligeså meget fra vores forældres, som de gør hos menneskeaberne.

- Et barn hos mennesker bliver ikke født med lige så mange mutationer, som et barn hos en chimpanse. Vores evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos de andre primater, siger Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Hvornår skiltes vi?

Sammen med genetiker Christina Hvilsom fra Zoologisk Have København og bioinformatiker Søren Besenbacher Aarhus Universitet har han sammenlignet den menneskelige mutationsrate med raten hos chimpanser, gorillaer og orangutanger.

Resultaterne tyder på, at menneskets mutationsrate er faldet drastisk inden for de sidste millioner af år.

Ifølge Mikkel Heide Schierup kan man muligvis bruge de forskellige mutationsrater til at finde ud af, hvornår menneskets og de andre store menneskeabers forfædre skiltes ad og blev forskellige arter.

6,6 millioner år siden

Kigger man alene på menneskets mutationsrate burde det tage omkring 10 millioner år at nå tilbage til dengang, vi skiltes fra chimpanserne.

- Men tager man højde for, at chimpansers mutationsrate er højere end vores, passer det med, at mennesket adskilte sig fra chimpanserne for cirka 6,6 millioner år siden, og det passer meget bedre med de fossile fund, vi har, siger Mikkel Heide Schierup.

Det kan forskerne finde frem til ved at lede efter mutationer i chimpansens genom og sammenholde dem med, hvor mange mutationer, de bringer videre per generation. Og her tyder det altså på, at det er chimpansens mutationsrate, der stemmer overens med fossilerne.

Det pressede menneske

Mikkel Heide Schierup fortæller, at det er svært at vide, hvornår mutationsraten er begyndt at falde for mennesket. Men han foreslår, at det er sket forholdsvis for nylig. Den kan endda være faldet så sent som for 200.000-300.000 år siden, vurderer han.

Morten Allentoft er enig med Mikkel Heide Schierup i, at det ser ud til at være relativt for nyligt, at menneskets mutationsrate er dalet. Og med for nylig menes der altså indenfor et spænd, der tæller den sidste million år.

Hvad der kan være skyld i et fald i mutationsraten er dog svært at sige noget om. Det kan muligvis være en ændring i miljøet og livsbetingelserne, foreslår Morten Allentoft.

- Vi har ekspanderet ud af Afrika og indtaget hele jordkloden. Vi er blevet presset på alle mulige miljømæssige faktorer, som de andre store aber måske ikke er. Der er ikke nogen, der ved, hvordan den faktor kan påvirke mutationsraten, siger han.

Hov, aberne har overhalet os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce