Læserne morer sig over, at avisen skrev sæluld i stedet for celluld
Vi indrømmer straks: Dette er en ulden sag. To læsere har grebet en af avisens medarbejdere i en sælsom fejl.

Birthe Christensen, Marslev, skriver:

"Kære sprogdoktor. I Fyens Stiftstidende var der en omtale af tidligere borgmester Else Møller i forbindelse med Kirsebærfestivalen i Kerteminde. Heri omtales "sæluld". Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det monstro er fremstillet. Jeg synes ikke, at sæler har uld. Eller menes der mon "celluld"?"

En anden tidligere borgmester, Arne Overgård, Søndersø, skriver:

"Jeg læste avisens udmærkede portræt af Else Møller. Men jeg studsede, da jeg nåede til, at Else Møller var lavet af "sæluld". Nok har de sæler i Kerteminde, men ikke nok til uld til Else Møller. Mon ikke hun mener celluld? Har man oplevet krigen og efterkrigstiden, kender man ordet. Sæl-følgelig!"

Lad os spole tilbage til Fyens Stiftstidende 18. juli og den famøse artikel. Her er, hvad der stod i avisen:

"Selv kalder Else Møller sig et barn født under mørklægningen og lavet af sæluld, et hårdført kunstprodukt fra krigens tid."

Fyens Stiftstidendes sprogdoktor iler med den tilføjelse, at den skyldige journalist faktisk er et opvakt hoved, som blot har sin unge alder imod sig. Hun er fuld af beklagelse.

- Det er en fejl. Jeg havde aldrig hørt om celluld og stolede på Google, hvor jeg faktisk fandt "sæluld", siger hun spækket med anger og tilføjer, at hun endda spurgte ældre medarbejdere fra mørklægningens tid til råds.

Erstatningstøj

Og hvad er så celluld? Sådan vil mange yngre læsere nok spørge.

Ordet kommer af tysk "Zellwolle". Første led er "Zellulose", altså på dansk: cellulose, som er et oprindeligt navn for viskose. "Den Store Danske Encyklopædi" henviser til et opslag under "regenererende cellulosefibre".

Og nu skal læserne holde tungen lige i munden. Regenererende cellulosefibre er tekstilfibre, fremstillet af revne og pressede plader af træcellulose, som efter kemisk behandling opløses til spindemasse og presses gennem hullerne i en spindedyse.

Eksempler på regenererede cellulosefibre er viskose, modal, lyocell, diacetat, triacetat og cupro.

Det blev Sprogdoktoren ikke selv meget klogere af. Men der findes andre kilder.

Besættelsesmuseet i Århus har en hjemmeside med ord og vendinger fra besættelsen. Her står om celluld: "erstatningstøj, ret ubehageligt at have på."

Historisk Samling fra Besættelsestiden (HSB) fortæller på sin hjemmeside om rationeringerne under den tyske besættelse af Danmark 1940-45:

"For mange varers vedkommende betød begrænsninger i råvareforsyningerne, at myndighederne måtte sætte ind med reguleringer for at sikre en lige fordeling producenterne imellem. Ligeledes blev mange varer standardiseret, dvs. de blev fremstillet efter ens metoder og med ens råvareindhold."

"Befolkningen mærkede først og fremmest råvaremanglen i form af prisstigninger kombineret med en forringelse af kvaliteten på de varer, man kunne købe.

Som eksempler på sådanne forringelser kan nævnes sæbe, der blev tilsat stadig større mængder ler som erstatning for fedt, eller den type tøj, som blev kendt under navnet "maksimaltøj", fordi det blev solgt til i forvejen aftalte maksimalpriser. Dette tøj indeholdt pga. manglen på tekstiler en stor mængde kunststof kaldet celluld, som fremstilledes af bl.a. træ og halm og derfor ikke var særligt behageligt at have på."

Tilbage til nutiden. Fyens Stiftstidende skrev altså sæluld. Og journalisten havde faktisk en undskyldning for at bruge dette ord. Det findes nemlig. Sæluld bruges, når man fremstiller fluer til lystfiskeri. Materialet optræder i både ægte og syntetisk form.

Men har sæler uld? Et opslag i Encyklopædien fastslår, at en sæl har skind, men også en tynd pels.

Lidt ulden er sælen altså.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk. Eller skrive til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk: Sprogdoktoren
  • Fyens Stiftstidende