Dit nik med hovedet er et mysterium

Måske har vi helt bogstaveligt fået skikken med at nikke og ryste på hovedet ind med modermælken. Foto: Colourbox

Dit nik med hovedet er et mysterium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fleste mener "ja" når de nikker, og "nej", når de ryster på hovedet. Årsagen kan måske findes i mors mælk, men tendensen er ikke global.

Charles Darwin brugte ikke bare årtier på at forske i krebsdyr og koralrev og på at klassificere planter og dyr, inden han i 1859 præsenterede verden for sin evolutionsteori.

Han var også optaget af, om det var universelt, at alle mennesker nikker eller ryster på hovedet, når de vil kommunikere et "ja" eller et "nej".

Derfor sendte han spørgeskemaer til missionærer og andre, der var kontakt med civilisationer i verdens fjerne afkroge, for at spørge dem, om de lokale dér også nikkede eller rystede på hovedet for at sige "ja" og "nej".

Nej i mange kulturer

Resultaterne udkom i bogen "The Expression of the Emotions in Man and Animal" fra 1872.

Charles Darwin kunne på baggrund af sin stikprøveundersøgelse konkludere, at en rysten på hovedet betød "nej" i rigtig mange forskellige kulturer.

Bevægelserne er dog ikke er universelle.

Her er nik et nej

Så tæt på som i Bulgarien gør man det faktisk omvendt. Her ryster man på hovedet som "ja" og nikker som "nej".

Det samme gør sig gældende i Albanien, Grækenland og endda nogle steder i Syditalien, hvor grækernes indflydelse gennem historien har været særlig stor.

Har man rejst i Indien, vil man sikkert også have stiftet bekendtskab med det traditionelle indiske nik, hvis betydning afhænger af øjenbrynene og nikkets fart.

Der findes endnu flere eksempler på, at man gør det anderledes rundtomkring i verden. Nik for "ja" og hovedryst for "nej" er dog mest udbredt.

Fra moders bryster

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi på Aarhus Universitet, kalder det for "en plausibel teori", at det at ryste på hovedet for at sige "nej" kan være rodfæstet i vores forhold til vores mødres bryster som spæd.

- Vi har det jo med at ryste på hovedet, når noget generer os, og ikke kun når vi vil sige "nej". Når vi ikke vil have noget at spise, ryster vi på hovedet, fortæller Henrik Høgh-Olesen, der blandt andet forsker i evolutionær psykologi og primatologi.

- Så den bevægelse ser ud til at være medfødt. Eller også kommer den i hvert fald fra et meget tidligt stadie, når man ikke ville have bryst og mælk, tilføjer han.

Nik som underkastelse

Når det kommer til at nikke som "ja", er Henrik Høgh-Olesen lidt mere usikker på, hvad den evolutionære forklaring kan være.

- Mennesker er socialt-hierarkiske dyr, og når vi signalerer underkastelse, gør vi os mindre eller sænker hovedet og ser ned.

Denne gestus kan være blevet ritualiseret, således at vi nikker, når vi hilser på hinanden, for at signalere, at vi er fredelige og ikke ønsker at udfordre den anden, siger han.

- Vi nikker også, når vi er enige i en andens synspunkt, og underkaster os således dennes perspektiv, tilføjer Henrik Høgh-Olesen.

Ingen sikre bud

En anden teori knytter sig også til brystmælken. Den går på, at spædbørn, der jo ikke ser så godt endnu, søger deres mors bryst ved at bevæge hovedet vertikalt, når de er sultne.

Andre teorier går på, at nikkeriet er en mere moderat variation af bukket, som man i mange kulturer har brugt for til at hilse og vise anerkendelse.

Ingen af teorierne kan dog, som det ofte er med videnskaben, entydigt bekræftes, så det må desværre blive ved buddene.

Dit nik med hovedet er et mysterium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce