De kunstige sprog


De kunstige sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Volapyk var et kunstsprog, men ordet betyder i dag noget uforståeligt vrøvl.

Sprogdoktoren brugte forleden ordet "forvaltnings-volapyk" i en artikel om snørklet sprog i politiske dagsordener.

Det har fået flere læsere til at spørge, hvor ordet volapyk kommer fra.

Volapyk er et kunstigt sprog, også kaldet et kunstsprog eller et plansprog, altså et konstrueret sprog. Andre kunstige sprog er esperanto, ido og interlingua.

En af grundene til at konstruere et nyt sprog er, at man dermed kan kommunikere internationalt. Det største problem er imidlertid at få et kunstigt sprog udbredt i en tilstrækkelig grad, så befolkningerne kan bruge det på tværs af landegrænser.

Det lykkedes ikke for de fire nævnte kunstsprog. Tværtimod blev det et såkaldt natursprog eller etnisk sprog, nemlig engelsk, der med årene fik funktionen som internationalt sprog.

Skabt af en tysk præst

Men tilbage til volapyk. Eller volapük, som sproget rettelig hedder. Det blev opfundet i 1879-80 af en tysk præst ved navn J.M. Schleyer.

Ordforrådet hentede han fra flere europæiske sprog, og han forsøgte sig med grammatik og udtaleregler, der skulle være nemme at forstå. Af hensyn til især kinesere og finner undgik han for eksempel konsonantgrupper som sp- og -ld.

Navnet volapyk betyder verdenssprog. Man genkender vol i det engelske world og pyk i det engelske speak.

I flere lande, også i Danmark, udkom lærebøger i volapyk, og der blev holdt verdenskongresser for at udbrede sproget. Men sproget viste sig at være for svært at lære, og udtrykket volapyk kom på dansk til at betyde noget uforståeligt vrøvl.

Esperanto-ekvilibrister

Et andet kunstsprog, esperanto, fik større succes. Det blev konstrueret i 1887 af en polsk-jødisk øjenlæge, Ludwik Zamenhof, som også kaldte sig Doktoro Esperanto (den håbende læge).

Zamenhofs idé var, at esperanto skulle blive alles sprog nummer to, som man kunne lære foruden sit modersmål.

Esperanto er en tand enklere end volapyk. Trykket ligger for eksempel altid på næstsidste stavelse. Navneord ender altid på o, og tillægsord ender altid på a. Esperanto fik hurtigt mange tilhængere, og det tales også i dag, uden at nogen dog kender antallet af esperanto-ekvilibrister.

Ido og interlingua

Kunstsproget esperanto fik en efterkommer, nemlig ido, som er en forenklet udgave af esperanto. Det blev skabt af to franskmænd og præsenteret i 1907-08. Ido har ingen accenttegn. Tillægsord bøjes ikke, og ordforrådet bygger på mange sprog. Ordet ido betyder på esperanto afkom eller ætling.

Endnu et kunstsprog, interlingua, blev færdigudviklet i 1950'erne.

Interlingua bygger især på de romanske sprog. Det skrives med det latinske alfabet uden accenter eller andre særlige tegn. Grammatikken er forholdsvis enkel for os europæere, og interlingua har da også vundet en vis udbredelse. Der er udgivet ordbøger, og der findes såmænd tidsskrifter skrevet på interlingua.

Mon ikke de fleste danskere forstår følgende ord på interlingua: crea (skaber), dono (gave), facto (kendsgerning), littera (bogstav), senior (herre) og vita (liv).

Så nemt er det ikke hele vejen igennem, men det er heller ikke det rene volapyk.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk

De kunstige sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce