Rejsefamiliens mandlige overhoved må flyve hjem til Danmark efter reservedele
Brian og jeg stod noget slukørede og kiggede på traileren. Den var ved at falde helt fra hinanden.

Vi havde allerede på vej sydpå opdaget, at den var revnet i trækstangen og havde fået svejset en forstærkning på, før vi kørte videre. Vejene i Kerala og Tamil Nadu havde været meget dårlige, og vi opdagede, at trækstangen på traileren var revnet igen, og vi måtte have den yderligere forstærket ved et værksted langs vejen.

Vi havde valgt at køre nordpå ad den store motorvej, som var indtegnet på kortet, men den var under konstruktion, og vejen var om muligt endnu dårligere, end det vi hidtil havde kørt på. Vi var nu omsider kommet til Goa efter at have listet os af sted med en gennemsnitsfart på 25 kilometer i timen det meste af de sidste 1000 kilometer.

Og nu var vi kommet her og stod og betragtede vores havarerede trailer. Vi måtte konstatere, at en dansk trailer er rigtig fin til danske veje, men kombinationen af tungt læs og indiske veje havde været for hård kost.

Stålstellet var revnet adskillige steder, den ene tværstang var løs, beslagene gået af, og nitterne faldet ud af den. Med andre ord: Traileren var færdig. Men det skulle hurtigt vise sig, at ordsproget om at et uheld ikke kommer alene, kom til at holde stik.

Nyt stel til traileren

Ved hjælp fra de lokale fandt vi ud af, at der var et sted, hvor de fremstiller minelastbiler, og efter lidt forhandling ville de godt prøve at lave et nyt stålstel til traileren.

Samtidig måtte vi dog begge erkende, at vores genvordigheder ikke kun skyldes dårlige veje, men kombinationen af de dårlige veje og vægten i traileren. Vi var derfor nødt til at overveje, hvordan vi kunne lette traileren, og vi har taget konsekvensen og har fjernet hele den øverste kasse, som vi hjemmefra havde bygget, og som vi jo netop syntes, var så smart indrettet.

Vi regner med, at vi derved har lettet traileren for 300-400 kilo, men vi må også sortere i alt vores udstyr. Køkkenet har vi til en vis grad bibeholdt dog i reduceret udgave og placeret det nede i traileren.

Vi har sorteret al vores bagage, og sender siderne til markisen, grillen, det ekstra liggeunderlag, lidt af alles tøj og en del andre småting hjem. Det har været svært at sige farvel til nogle af tingene, men hellere sige farvel til noget og så beholde det vigtigste for eksempel vores campingtoilet, som der i familien var bred enighed om, at vi skulle beholde.

Lyd fra baghjulet

Men det skulle nu vise sig, at vores problemer ikke var løst. På vej tilbage fra mineværkstedet kom der pludselig en mærkelig lyd fra vores venstre baghjul, og vi listede tilbage til vores bambushytte ved kysten. Da Brian fik taget dækket af, viste det sig at en stor fjeder ved en støddæmper ligesom vores trailer var bukket under for de indiske veje og var knækket.

Vi skyndte os at kontakte værkstedet i Bangalore, som havde hjulpet os så godt sidste gang, og ejeren lovede at skaffe en ny fjeder fra Mellemøsten. Efter at have ventet i fem dage på fjederen kom den så i går ... og viste sig at være fem centimeter for kort.

Vi havde i mellemtiden prøvet alt for at finde en fjeder her i Indien, og det har trods meget søgen ikke været muligt at finde en fjeder, som passer til en Folkevogn. Endnu en gang har vores lokale værksted i Odense hjulpet os og fremskaffet to særligt stærke fjedre til vores bil. Men det vil tage over en uge af få fjedrene til Indien med ekspres pakkepost på grund af helligdagene, og dertil skal lægges tiden for at få dem gennem tolden.

Far flyver hjem

Fra Indien skal vi til Nepal, hvorfra vi skal køre over Himalaya ind i Tibet, og den tur skal helst foretages i april og begyndelsen af maj, før der kommer regn, som kan give jordskred. Vi er nu efterhånden blevet meget forsinket, og vi er stadigvæk 3000 kilometer fra grænsen til Nepal, så tiden begynder at blive knap for os.

Vi tog derfor en afgørelse. For at få fjedrene så sikkert og hurtigt som muligt til Indien, flyver Brian nu til Danmark og henter dem. Sidegevinsten er, at han kan tage meget af det, vi nu har sorteret fra af vores bagage med tilbage til Danmark, og omkostningerne ved sådan tur frem og tilbage til Danmark er det samme, som det vil være at få bragt fjedrene herud. Til gengæld får vi fjedrene mindst en uge før på denne måde, så Brian drog skærtorsdag eftermiddag af sted herfra, og kom tilbage med to nye fjedre søndag morgen. Det blev så familiens påskeæg i år.

Skriv til familien Kain
Hvis du vil sende nogle trøstende ord til vores rejsefamilie fra Næsby, bestående af Helle og Brian og børnene Jesper, Daniel, Helene og Martin, kan du gå ind på:
www.kainikina.xtrablog.dk
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Nej, hvor er I blevet store

Nej, hvor er I blevet store

Rejsefamilien ved vejs ende

Rejsefamilien ved vejs ende

Uhm - lækre edderkopper

Uhm - lækre edderkopper

BAGLANDET

Baglandet er Fyens Stiftstidendes læsernetværk, hvor læserne selv kan skrive holdninger, historier og meget mere fra deres hverdag direkte på Fyens.dk.

Indlæg fra Baglandet er altid og entydigt udtryk for skribentens egen holdning og er ikke læst eller redigeret af redaktionen.

Vil du gerne være en del af Baglandet? Læs mere på fyens.dk/baglandet