Pauvert fremmøde til bustur. Men det blev den ikke mindre hyggeligt af.
Det her kan godt gå hen og blive en kende pinligt.

Tanken dukker op i hovedet på avisens udsendte på parkeringspladsen ved Glamsbjerg Centret i går formiddag, da det står fast, at kun fem er dukket op til den sidste af de fire busture, som er et led i Smag for Assens-arrangementet.

Men den bliver hurtigt gjort til skamme. De få deltagere er med til at give turen karakter af familieudflugt, og så er der chaufføren, Elsebeth Nielsen, som blæser på "samtale med chaufføren forbudt-skiltene" og har set rigeligt på sine mange ture i området til at supplere og somme tider helt overtage guiden Suzanne Hestbæks rolle.

Krengerup gods

Første stop er Krengerup Gods. Herregården blev bygget tilbage i 1700-tallet, og den udmærker ved en byggestil, som ligger lige i slippet mellem barok og klassicisme, fortæller Suzanne Hestbæk.

Det er noget med et strengt symmetrisk anlæg med en hovedbygning, som virkelig mindede folket om, hvem der havde magt og styr på tingene, og hvem der var tyende.

Efter en tur forbi Hørvævsmuseet og et kig på den længe, som er smukt genopbygget efter orkanen i december 1999, går turen til Nårup.

Galaksen i Nårup

- Vi skal se Galaksen. Vi skal ganske vist ikke kigge stjerner, men det, vi skal se, er altså stjernestort, siger Suzanne Hestbæk og roser de frivillige.

Parken er da også med sine stensætninger, fire bede med lige så mange årstiders planter, boldbane og legeplads et fint eksempel på ulønnedes formåen.

Så træder chaufføren i karakter for første gang.

- Den kaldes for mormorens legeplads. Det er her, de ældre går hen, når de små skal beskæftiges, siger Elsebeth Nielsen, mens 77-årige Olga Sørensen, som sammen med pensionistorkesteret har optrådt flere gange i Nårup Forsamlinghus lige ved siden af parken, er overrasket.

- Jeg vidste slet ikke, at der lå sådan en smuk park. Men det er jo også altid mørkt, når vi spiller, funderer hun.

Frøbjerg Bavnehøj

Ved foden af Frøbjerg Bavnehøj deler guiden Dumle-karameller og sponsorerede Vestfyn-sodavand ud, og hun har pæne ting at sige om højen.

Den har selvfølgelig den imponerede udsigt og mindelundene, og skægt er det da også, at der blev tændt bål på toppen af den i anledning af en prinsefødsel den 15. oktober 2005.

For på den måde blev højen igen brugt til kommunikation, som den var blevet det hundreder af år tidligere. Men det er nu ikke det, Suzanne Hestbæk dvæler så ved.

Hun har været til Frøbjerg Festspil, og det var nærmest en åbenbaring. Dels var der den fascinerende lyd af 300 termokander, som blev åbnet simultant, dels var der exit'en.

- At forlade pladsen i mørket i én, stor folkevandring, er det ikke noget helt specielt? spørger hun.

- Jo, det er det, siger Olga Jørgensen.

Tommerup og Tommerup

Mens den gamle Iveco-bus slider sig mod Tommerup, redegør Suzanne Hestbæk for en følelse af forvirring, hun har båret på længe.

Selv bor hun ved Assens, og hun har aldrig været i stand til at finde ud af, hvad der var Tommerup, Tommerup Stationsby, Tallerup og Knarreborg. Også fordi man får forskellige svar afhængigt af, hvem man spørger.

Chaufføren slår fast, at Tallerup er en gård - og intet andet, men at det ganske rigtigt er noget roderi.

Ved fælles hjælp forklarer de, at Tommerup Stationsby i sin tid kom til at hedde sådan, fordi den skød op omkring den nybyggede station.

Det gav ikke de store problemer. Men så var det, at Assens også ville på jernbanekortet, og toget skulle stoppe i den oprindelige Tommerup.

Så stod man pludselig med to Tommerup Stationsbyer, hvilket ikke gik, og derfor kom det gamle Tommerup til et hedde Knarreborg. Men kun til Assensbanen blev nedlagt, hvorefter den igen fik navnet Tommerup.

Men byens brugs hedder Knarreborg Brugs, kirken hedder til gengæld Tommerup Kirke, mens guds hus i Tommerup Stationsby naturligvis hedder ... Broholm Kirke.

- Jeg ved ikke, om det kun er mig, der er forvirret på et højere plan, siger Suzanne Hestbæk.

Borreby Voldsted

Nu går turen til den absolut østligste del af kommunen.

Borreby Voldsted er en lille vold ved gården Voldsgaard, hvor kommunalpolitikeren Lars Voldsgaard og familie residerer, og Voldsgaard tager imod.

Han fortæller, at volden vel blev etableret omkring 1100-tallet, og at der dengang blev bygget et tårn på toppen som forsvar mod banditterne fra Brylle og Verninge.

Men siden udviklede landet sig så for alvor til et kongedømme, kongen befalede tårnet revet ned, ordren blev fulgt, og stenene er sandsynligvis identiske med dem, der er brugt i hegnet ved vejen, fortæller han.

Så gelejder Voldsgaard flokken ind på det område, som han har åbnet for offentligheden under betegnelsen Spor i Landskabet. Og mens vandringen går langs Holmehavebækken, fortæller han lidt om sit syn på vedligeholdelse af vandløb.

Der er tale om et emne, som er oppe i tiden, men ikke med Voldsgaards gode vilje.

Efter hans opfattelse kan man bare forbyde bønderne at køre gylle ud på de lave områder ved vandløbene, og så er alle problemer løst.

- Men vi har jo så mange grise, at landmændene absolut vil udnytte hver eneste kvadratmeter. Og så er det jo svært, siger han om den diskussion, han har haft svært ved at vinde i byrådet.

Bortset fra det så har indstilllingen af mange års grusgravning givet et stykke dramatisk natur med kratere og søer og enge og alle mulige former for vegetation ved Voldsgaard.

- Så tag endelig familen med herud. Men I skal bare ikke være i bare tæer, siger Lars Voldsgaard, mens flokken går spidsrod mellem brændenælderne og de friske kokasser på en tur, som ikke er præget af røde løbere.

I bussen er chaufføren Elsebeth Nielsen da også bekymret for den ældste deltager efter den hårde tur.

- Jeg har det skam fint, jeg er jo gammel husmandskone. Jeg skal bare have noget at drikke, forsikrer Olga Sørensen og går om bord i en danskvand.

En Stub i Gummerup

På den videre færd mod Gummerup deler chaufføren og guiden taletiden. I Langsted udpeger Elsebeth Nielsen en særligt smukt renoveret gård, og lige uden for den lille landsby hæfter Suzanne Hestbæk sig ved en musvåge, som hænger højt oppe og venter på en snack.

Og så lakker turen mod enden. Hestbæk når dog lige at fortælle om digteren Ambrosius Stub, som er født i Gummerup i 1705 og var velsignet med en gudmor ved navn Maria Carisius. Hun havde råd til at lade ham læse teologi i København, men han viste sig nu ikke værdig til tilliden. I stedet digtede og festede han, og efter et turbulent liv som blandt andet smugler på Tåsinge døde han i ensomhed i Ribe.

Men digtene lever videre og har sikret ham berømmelsen, og så er bussen lige ved at være tilbage på parkeringspladsen ved Glamsbjerg Centret.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Gik de glip af noget?

Gik de glip af noget?