Styrelse forlanger det: Men lodsejer vil ikke genrejse dige

Peder Pedersen jævnede i god tro et hegn på sin mark ved Sandager i 90'erne. Den generede ham. Men ifølge Slots- og Kulturstyrelsen var der tale om et beskyttelsesværdigt dige, som ikke måtte fjernes. Styrelsen kræver nu diget genetableret, men det nægter lodsejeren at være med til på styrelsens betingelser. Foto: Martin Kloster

Styrelse forlanger det: Men lodsejer vil ikke genrejse dige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Peder Pedersen jævnede i god tro et hegn på sin mark, fordi det generede ham. Men ifølge Slots- og Kulturstyrelsen var der tale om et beskyttet dige, som ikke måtte fjernes.
  • Styrelsen kræver nu diget genetableret, men det nægter lodsejeren at være med til.

Sandager: Lodsejer Peder Pedersen dirrer nærmest af frustration.

I 1990'erne fjernede han på sin mark ved Sandager i god tro et 215 meter langt og godt 50 centimeter højt dige, fordi det lå i vejen på marken. Han kalder det selv for et hegn.

Men uden at vide det, jævnede Peder Pedersen ifølge Slots- og Kulturstyrelsen et beskyttet dige. Og det skal genskabes, slår styrelsen fast med syvtommersøm og truer lodsejeren med både bødeforlæg og politianmeldelse, oplyser han, hvis det ikke bringes i orden på Peder Pedersens regning.

Peder Pedersen har fået flere påbud, men har anket afgørelsen.

- Der er ikke markeret et eneste dige nogen som helst steder, fortæller Peder Pedersen og viser et gammelt matrikelkort og skøde fra 1916 frem, han regnede med var gældende.

På kortet er ingen diger at se.

Det var i 2014, at Slots- og Kulturstyrelsen kontaktede den pensionerede pelsavler om problemet. Formentlig efter en overflyvning, hvor der blev taget luftfoto, fandt styrelsen, at noget manglede på Peder Pedersens mark, han i dag har bortforpagtet.

- Jeg synes ikke, de har ret til at sige, der skal være et dige, eftersom der ikke er indtegnet et dige på mit matrikelkort. Så hvor skulle jeg vide det fra? Det fremgår altså ikke af mit kort, forsvarer Peder Pedersen sig.

Sagen kører på fjerde år. Slots- og Kulturstyrelsen forholder sig i stedet til et såkaldt topografisk 4 cm-kort, som skulle vise diget på marken. Men det kendte Peder Pedersen ikke til, før det var for sent.

- De siger, jeg skal genrejse et dige. Jeg får at vide, hvordan det skal se ud. De er ikke smålige med opskriften: Det skal være en meter i højden plus 20 procent på grund af jordsammenfald. Det er korrekt, der er jordsammenfald, men det har aldrig været en meter i højden, slår Peder Pedersen fast.

Slots- og Kulturstyrelsen har dog bøjet lidt af efter tre år og kræver nu i stedet et dige på 80 centimeter i højden. Men det er stadig for højt, mener lodsejeren.

Matrikelkort
Et matrikelkort er vigtigt. Det er i dag et digitalt kortværk, under Geodatastyrelsen, som viser landets faste ejendomme med ejendomsgrænser og vejrettigheder. Ligeledes vises fredskov, zoner for strandbeskyttelse og klitfredning.Matrikelkortet blev digitaliseret i 90'erne. Førhen blev der brugt godt 16.000 matrikelkort på papir. De gamle matrikelkort er i dag tilgængelige på hjemmesiden "Historiske kort på nettet" (hkpn.gst.dk).

Det digitale matrikelkort skal betragtes som vejledende, da det stadig er behæftet med "en usikkerhed på typisk 0,1-4,0 m", skriver Geodatastyrelsen. Det er op til en landinspektører at fastslå nøjagtigt, hvor skellet går.

Kilde: Geodatastyrelsen
Peder Pedersen har ladet en jordbunke ligge på en 1,2 meter i højden på marken, som viser hvor højet et eventuelt dige skulle være. Han mener ikke, det passer ind i naturen, og der har ifølge Peder Pedersen aldrig været et dige på en meter tidligere på marken. Han kalder det selv for et hegn. Foto: Martin Kloster
Peder Pedersen har ladet en jordbunke ligge på en 1,2 meter i højden på marken, som viser hvor højet et eventuelt dige skulle være. Han mener ikke, det passer ind i naturen, og der har ifølge Peder Pedersen aldrig været et dige på en meter tidligere på marken. Han kalder det selv for et hegn. Foto: Martin Kloster

Kom med i marken

Ude ved selve marken kan man ved de tilstødende marker se flere jordspring, som dog visse steder kommer i niveau med selve markerne, og umiddelbart er det svært at se andre diger på en meter i højden.

Peder Pedersen har ladet en jordbunke ligge på 1,20 meter for at illustrere, hvor højt et dige ville blive - og det er for højt, mener Peder Pedersen.

- Det passer ikke i naturen, det er et overgreb.

- Der var tung leret jord bag hegnet, som altid var svær at komme i gang med. Det havde heller ingen værdi for vildtet, siger Peder Pedersen.

- Det dige, jeg har væltet, er ikke for berigelse. Det var, fordi det lå et forkert sted.

- Jeg lavede i stedet et femrækket læhegn ikke langt derfra, som i øvrigt er længere end det fjernede, tilføjer han.

Han er med på, at et sådan hegn eller dige kan have en kulturhistorisk værdi.

- Det kulturmæssige har jeg ikke noget imod. Men der skal være ret og rimelighed i det, siger han.

Kom ud og mærk jorden

Han fortæller, han flere gange har førsøgt at få Slots- og Kulturstyrelsen ud på sin mark, så styrelsen ved selvsyn kan se nærmere på forholdene. Men det har styrelsen afslået, og ifølge Peder Pedersen begrundet det med tidsnød.

Peder Pedersen mener, han har gjort, hvad han kunne for at få en dialog med styrelsen.

Han føler, styrelsen har fejet alle hans argumenter af bordet uden at se, hvad det drejer sig om.

- Det er min opfattelse. Jeg kan ikke se andet.

- De kunne da komme mig i møde og komme ud og snakke med mig om det, siger Peder Pedersen og tilføjer:

- De skal ud af deres kontorstole og ud og mærke jorden.

Foreslog anden løsning

Peder Pedersen har set sig nødsaget til at hyre en advokat fra Seges (Videncentret for Landbrug), da der ikke var hjælp at hente fra rådgivningsfirmaet inden for landbrug Centrovice i Vissenbjerg.

- Er det blevet en principsag for dig?

- Ja, det er det nok.

Han mener ikke, det er rimeligt, føler han, de tromler både ham og Assens Kommunes udsagn om, at kommunen, i en skrivelse til Peder Pedersen, erkender heller ikke at kunne se diget på Peder Pedersens kort.

Han har i stedet tilbudt at lave en insektvold, det er et mindre dige, som er godt for biodiversiteten. Men den idé har Slots- og Kulturstyrelsen ikke bidt på.

Peder Pedersen kaldet det for "tungt" at have med Slots- og Kulturstyrelsen at gøre. Men han vil ikke give sig, fordi han mener at have handlet i god tro.

Styrelse forlanger det: Men lodsejer vil ikke genrejse dige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce