Assensskolen får og mister 1,5 millioner

Assensskolen er den skole i Assens Kommune, der har den hårdeste sociale belastning. Foto: Michael Bager

Assensskolen får og mister 1,5 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom Assensskolen får tilført 1,5 millioner kroner ekstra om året med ny fordeling af skolernes inklusionsmidler, er skolens økonomiske udgangspunkt det samme.

Fra næste skoleår bliver skolernes inklusionsmidler fordelt efter socioøkonomiske kriterier, hvis byrådet følger en indstilling fra Uddannelse, Børn og familie, som på udvalgsmødet i februar har færdigbehandlet en række forslag til ændringer på inklusionsområdet.

Den nye model betyder, at Assensskolen får tilført 1,5 millioner kroner ekstra årligt. I praksis ændrer det dog ikke ved skolens økonomi, for Assensskolen mister samtidig 1,5 millioner kroner fra børnepakken til integration i Assens by, som bortfalder ved udgangen af skoleåret 2018/19.

Samtidig betyder den nye model, at andre folkeskoler mister penge, fordi Assensskolen skal have hjælp til de særlige udfordringer, der følger skolens høje andel af elever fra socialt belastede familier.

- Vi er tilfredse med, at man kigger på den socioøkonomiske sammensætning. Men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har tilført flere penge, så det ikke er andre skoler, der skal give. Vi synes i bestyrelsen, at børn skal have lige muligheder, uanset hvilken folkeskole de går på. Der bør være det samme beløb per barn at drive skole for efter segregering til andre skoletilbud (fx specialklasser, red.), siger Charlotte Jorck Heide-Jørgensen, som er bestyrelsesformand for Assensskolen.

Assensskolens bestyrelse var inviteret med til udvalgsmødet for Uddannelse, Børn og Familie for at drøfte skolens økonomiske situation. Assensskolen er den skole i Assens Kommune, der har den største andel af socialt belastede elever, hvilket giver skolen en stor inklusionsopgave, som tærer på budgettet.

Ændringer på inklusionsområdet
Uddannelse, Børn og Familie-udvalget indstiller til byrådet, at:- Det ikke er decentrale enheder, fx skoler og børnehuse, der skal dække under- eller overskud på centrale konti

- Betaling for Brahesholm og Helhedsafdelingen ikke skal omfattes af incitamentstyring

- Betaling for at visitere elever til LKT- og specialklasser ikke omlægges

- Børn, som ikke kan inkluderes på grund af alvorlige fysiske begrænsninger, finansieres af det centrale budget.

- Skolernes inklusionsmidler skal fordeles ud fra socioøkonomiske kriterier (S og DF stemte imod dette)

- Hvis det samlede antal specialklasseelever kommer under 30, kan udvalget beslutte at samle alle elever på en matrikel og lukke et af de nuværende tilbud i Assens og Vissenbjerg

- Forud for optagelse i Helhedsafdelingen skal der være afholdt familierådslagning med elevens familie og netværk

- Der indføres fleksibel visitation på almenområdet

- Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2018/19 skal detaljeret redegøre for inklusionsarbejdet på skolerne

Byrådet behandler sagen den 27. februar.
Formand for skolebestyrelsen på Assensskolen, Charlotte Jorck Heide-Jørgensen. Foto: Michael Bager
Formand for skolebestyrelsen på Assensskolen, Charlotte Jorck Heide-Jørgensen. Foto: Michael Bager

Nødvendigt at forbedre forholdene

Det var på samme møde, at et flertal i Uddannelse, Børn og Familie bestående af Venstre og SF, indstillede den ny socioøkonomiske fordelingsmodel af inklusionsmidlerne, som især skal tilgodese især Assensskolen.

- Vi kan se, at et område som Assens er væsentligt hårdere belastet end andre, og der mente vi, at uanset hvad er det simpelthen nødvendigt, at vi får forbedret forholdene de steder, hvor belastningen er hårdest, siger udvalgsformand Mogens Mulle Johansen om baggrunden for, at flertallet har valgt at anbefale den nye model, selvom den vil betyde, at andre skoler i kommunen skal afgive penge til Assensskolen.

- Før vi har penge, vi kan tilføre hele skoleområdet, kan vi ikke gøre mere, siger Mogens Mulle Johansen.

Han håber, at ændringen af folkeskolereformen, som netop er forhandlet på plads i Folketinget, og som giver skolerne mere frihed til at bruge de ressourcer, de har, kan hjælpe skolerne lidt.

Et mindretal bestående af Socialdemokratiet og DF havde foreslået, at Assensskolen skulle tilføres penge fra salget af NGF Nature Energi, som en midlertidig løsning på problemet, men det blev nedstemt i udvalget.

Sådan rammer den nye model
Den socioøkonomiske tildelingsmodel får følgende betydning for skolernes økonomi:Assensskolen: +1.572.928 kroner

Brylle Skole: -173.614 kroner

Ebberup Skole: -24.762 kroner

Gummerup Skole: -47.505 kroner

Haarby Skole: +117.069 kroner

Tallerupskolen: -421.048 kroner

Tommerup Skole: -127.916 kroner

Verninge Skole: -125.763 kroner

Vissenbjerg Skole: -428.628 kroner

Aarupskolen: -410.280 kroner

Glamsbjergskolen: -5.724 kroner

Salbrovadskolen: +75.245 kroner

Også positive ting

Selvom udvalgsmødet ikke har ændret stort ved Assensskolens økonomiske situation, og udgangspunktet dermed er det samme, kom der nogle positive ting ud af at holde møde med politikerne, oplever Charlotte Jorck Heide-Jørgensen.

- Der er en tydelig tilkendegivelse af, at politikerne ved, at vi har nogle udfordringer, og at vi har brug for noget hjælp, siger hun.

Bestyrelsen er, som tidligere beskrevet i Fyens Stiftstidende, involveret i arbejdet med branding af skolen, som skal vende det negative omdømme, Assensskolen har fået i lokalsamfundet.

- Vi arbejder videre med profilering og branding af skolen, og vi har søgt - og fået - nogle fondsmidler til udvikling af legepladsen, som der er nogle gode planer for, fortæller bestyrelsesformanden.

Assensskolen får og mister 1,5 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce