Den daglige kunstneriske leder for Assens Sangkraftcenter, Finn Pedersen, gør her status efter centrets fem første leveår i Assens. Den store drøm er at gøre Assens til en sangkommune.

Hvordan er det gået for Sangkraftcenterets mål og mission?

- Det er gået utroligt godt. Uden at jeg skal lyde alt for lalleglad. Vores projekt Musik i Børnehøjde har været rundt på næsten alle skoler, og vi kan mærke nu, at der kommer bedre børn med bredere musikalsk ballast, når vi møder dem senere hen. Musikskolen fortæller også, at der er kommet et trygt samarbejdsklima mellem musiklærerne i grundskolen og musikskolens lærere. Det er en af de bedste effekter, at grundskolen og musikskolen er blevet samtænkt på børnenes vegne.

Vi drømmer også om at styrke fødekæden, så vi vil se at flere børn vokser op og vil synge i kor

Finn Pedersen, kunstnerisk leder af Assens Sangkraftcenter

Hvordan med samarbejdet?

- Der har været centre (Sangkraftcentre i andre kommuner red.), der ikke vidste, om de ville eksistere efter fondens (Det Obelske Fond red.) bevilling hørte op. Men vi har hele tiden mærket, at Assens Kommune ville støtte efter tabet af fonden. Vi har også en musikskole i byen, der ser os som en ny aktør og styrke. Man kunne forestille sig, at den så os som en konkurrent, men vi er i fællesskab gået ind og har sat fokus på indskolingen, fordi vi har en fælles interesse i at styrke børnenes lyst til at synge. Det sikrer jo også deres elevgrundlag.

Hvad er der sket de seneste fem år?

- En sjov ting var, at en sammenslutning af syv bilforhandlere fra Vestfyn støttede med i alt 210.000 kroner. Det er en fantastisk historie, at en erhvervssammenslutning så visionært gik ind og støttede et sangprojekt. De gjorde det for at gøre noget for børns åndelige grundlag, og også fordi hvis ikke der findes mange tilbud til børn og unge, så dør de små samfund langsomt.

Hvordan har projektet ændret sig?

- Det var en bevægelse, en sangvision. Nu er vi en etableret organisation med tydeligere struktur og strategiplan. Vi er blevet gode til at prioritere vores indsats og går ikke igang med projekter, før økonomien er med.

Hvis du skulle nævne nogle sejre?

- Vi har opnået politisk bevågenhed. Det er også en sejr, at vi har opnået en organisatorisk struktur. Og det er vigtigt, så det ikke bare er et ildsjæle-projekt, så der kan ansættes en ny daglig leder, når jeg stopper. Det er en sejr, at vi nu er 10 mennesker tilknyttet Syngedrengene og har et kæmpe frivilligt apparat. Vores udfordring er, at vi ingen fuldtidsansatte har. Det gør os sårbare, hvis folk flytter eller får andet job.

Hvem har haft gavn af centeret?

- Vi har årligt 600-700 børn så at sige ufrivilligt igennem vores obligatoriske undervisning. Oven i det har vi vores kor- og syngearrangementer for de almindelige borgere i kommunen. Og så har Syngedrengene haft stor glæde af det.

Hvad skal der ske fremadrettet?

- Et stort mål er, at vi skal have et projekt Sangglad-børnehave i alle fire dele af kommunen. Vi drømmer også om at styrke fødekæden, så vi vil se, at flere børn vokser op og vil synge i kor. Og også at flere voksne og børn kan synge sammen. Vi vil også gerne ud på virksomhederne.

Hvad er drømmen?

- Svendborg udråbte for flere år siden sig selv til en sportskommune. Hvorfor skal Assens ikke være en sangkommune?

  • fyens.dk