Skolen der vil være mindst

Sejlskibet Olivia tilhører Vestfyns Efterskole, og man tager gerne på en spontan tur. Vil eleverne have kursus i navigation, får de det, lige som andre vender hjem med traktorkørekort. PRIVATFOTO

Skolen der vil være mindst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens andre skoler har ventelister og vokseværk, ser Vestfyns Efterskole værdi i at være lille

TOMMERUP: - Nej, der er fuldt optaget, men jeg kan tilbyde, at han kommer på venteliste i tilfælde af, at der skulle ske noget i løbet af sommeren, men jeg kan ikke lovet noget.

Forstander Poul Petersen, Vestfyns Efterskole, har en mor til en fætter til en af skolens elever i telefonen. Med godt 30 pladser er skolen hurtigt fyldt op for næste skoleår ofte af familiemedlemmer og naboer til tidligere elever.

For nylig kunne vi her i avisen læse om efterskolernes succes. Lange ventelister og tilbygninger. Også den lille efterskole på Nørremarksvej lidt uden for Tommerup er vokset gennem årene. Men det er kun bygningerne, der er blevet flere af. For skolen vil være lille og er faktisk Danmarks mindste efterskole.

- Vi kunne godt være 40-45 hvis vi ville, men det skal ligge på omkring 30, siger Poul Petersen, der hver dag har opringninger fra interesserede.

- Det er som om byggeri afspejler succesen. Men det vigtigste er, at man har noget at putte i det, man bygger, mener han, og har ikke svært ved at pege på den lille skoles fordele.

Elever og lærere er tættere på hinanden, og eleverne tvinges ind i relationer på tværs af de grupperinger, de ellers ville finde ind i.
Ida Jensen kan lide at lave mad, og det får hun rig lejlighed til, når hun er på efterskolens køkkenhold. PRIVATFOTO
Ida Jensen kan lide at lave mad, og det får hun rig lejlighed til, når hun er på efterskolens køkkenhold. PRIVATFOTO

Samarbejde på tværs

- På de store skoler kan man nok køre meget på frihjul og gemme sig i sin gruppe. Der bliver man nemt delt op. Vi er nødt til at samarbejde på tværs, og i den lille lærergruppe kan vi hurtigt klare tingene over en kop kaffe, siger Poul Petersen.

Ud over forstanderparret tæller skolen fire ansatte - kokken inklusive. Og alle, elever som lærere, tager også del i det praktiske arbejde. Eleverne laver maden sammen med skolens kok, de står for rengøringen og får derved en ansvarsfølelse for omgivelserne, og de hjælper til i stald og køkkenhave, der holder skolen delvis selvforsynende med kød og grøntsager.

- Her er ingen linjer. Man køber hele pakken. Det man lærer af, er alt det ukendte. Vælger man en badmintonlinje, er det bare det, man bliver bedre til. Vi tvinger dem ud i at sejle, passe dyr og køkkenhold, og de finder ud af, at de kan.
Med saven i hånden er Mads Jensen gået i gang med sine opgaver i haven. PRIVATFOTO
Med saven i hånden er Mads Jensen gået i gang med sine opgaver i haven. PRIVATFOTO

Æg med skal

- Jeg bilder mig ind, at der er mere turbo på indlæringen, når vi voksne også er tæt på. Man er ikke bare på efterskole for at få venner. Jeg ville have det dårligt, hvis de sagde det. Jeg vil gerne flytte noget hos dem. Her møder drengen fra Faaborg og drengen fra Amager hinanden. Hvert år har vi elever, der oplever verden på en anden måde. Og at vi er små gør, at vi hurtigt kan bryde dagen op, lave spontane tiltag som at tage på fisketur en dag i godt vejr eller tage imod tilbudet udefra om en teatertur samme aften. Det kan de store systemer ikke klare, mener Poul Petersen.

Plads til at være sig selv

I spisesalen møder vi eleverne Ida Jensen, Mads Jensen og Louise Twisttmann. Sammen med et par andre danner de en fast spisegruppe, de ikke selv har valgt. Det gælder også madholdene. Og det er fint, synes de, det tvinger dem til at være sammen med andre end dem, de måske ellers ville finde sammen med.

- Jeg har gået på en meget stor efterskole i 8. klasse. Her kender man hinanden. Der kunne man gå i et helt år uden at få snakket med alle, og der er mange flere muligheder her, siger Louise Twisttmann. Hun oplever også, at der på den lille efterskole er plads til at være sig selv.

- På den anden skole skulle man have et bestemt image for at blive accepteret, siger hun.

At eleverne er så tætte kan også give gnidninger. Stridighederne er til gengæld hurtigt løst igen, netop fordi man går op og ned ad hinanden hver dag, fremhæver Ida Jensen. Hun er fra København og valgte den lille skole på landet for at komme væk fra storbyen og ud i naturen. Og så kan hun lide at lave mad.

Mads fremhæver de opgaver, som lægges på eleverne.

- Vi skal selv gøre rent, så vi sviner ikke skolen til, og vi havde for eksempel også en ordentlig bunke jord, som vi selv skulle flytte med en Bobcat, fortæller han.

Ikke dyrere

Rejser til fjerne dele af verden, Afrika, Indien og i år USA er også en fast del af skolens program.

- Ja, vi var i USA uden at betale ekstra selv, selv om vi ligger under de andre skoler i pris, siger Mads Jensen.

Det er nemlig ikke dyrere at drive en lille skole end en stor, siger Poul Petersen, der grundlagde skolen sammen med sin kone Ruth Klit Poulsen for over 30 år siden og dermed har en vis erfaring.

- Man tror, det er billigere at være stor, men vi kan sagtens have et lavere udgiftsniveau en andre. Det er nemmere at styre en lille enhed. Du får gjort eleverne ansvarlige.

- Vi har altid kunnet følge med økonomisk og har betalt vores bygninger. Jeg undrer mig hver gang, de andre udvider. Pludselig falder børnetallet, og så mangler de penge. Vi kan godt holde til kun at have 25 elever et år, siger han.

Skolen der vil være mindst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce