Hos Terrariet i Vissenbjerg er dyrepasserne i gang med at malke deres giftigste slanger for gift, som skal bruges til forskning.

Vissenbjerg: Slangerne hvæser. Det er varmt, og sveden løber ned over dyrepasser Brian Bentzens tinding.

- Jeg vil selvfølgelig gerne hjem med alle ti finger i behold, men jeg er ikke nervøs, jeg er koncentreret, siger han, mens han ifører sig gummihandsker og gør klar til at hive dyrerigets længste hugtænder ud af dets bur.

I tilfælde af at vi bliver bidt, så træder I til side og forholder jer helt roligt.

Sammen med tænderne følger en 80 centimeter lang krop i form af en Gaboon Viper hugorm.

Slangen, der kan blive over to meter lang, bliver taget ud af dens bur, fordi Terrariet i Vissenbjerg tirsdag deltager i et forskningsprojekt med Københavns Universitet. Terrariets slanger skal malkes for deres gift, som skal sendes til forskere i København, der er ved at lave et slangegifts-biblioteket.

Det er Brian Bentzen, der selv er bidt af en gal slange og har arbejdet med giftslanger i over 25 år, der sammen med to kollegaer skal foretage tapningen.

- I tilfælde af at vi bliver bidt, så træder I til side og forholder jer helt roligt. Det gælder om, at vi holder pulsen helt nede, så giften ikke hurtigere bliver spredt i blodbanerne, fortæller Jonas Caspersen, der er chefdyrepasser i Terrariet.

Sikkerheden skal være i orden, selvom de aldrig før er blevet bidt af giftslangerne i Vissenbjerg.

Medicin til mennesker

Slangernes gift skal bruges til at forske i at lave ny medicin til mennesker. Der findes allerede modgifte mod de fleste slangebid, det er derfor i stedet til helt andre formål slangerne bliver tappet.

Slangegift kan bruges som smertestillende, blodfortyndende og diabetesmedicin. Eksempelvis har visse kobraslanger gift, der virker 100 gange mere smertestillende end morfin. Det er til at lede efter gavnlige effekter som dét, forskerne i København skal bruge slangegifts-biblioteket.

- Vi vil gerne være med til at fortælle historien om, at slanger ikke kun er så farlige og uhyggelige som i gyserhistorierne. Bevares, de er farlige, men de kan også bruges til noget godt, for eksempel til at udvikle medicin, fortæller biolog og Terrarie-direktør Morten Jørgensen.

For at sikkerheden er i orden, har Terrariet i Vissenbjerg sammen med udenlandske eksperter fra England og Sverige udviklet en sikker måde at tappe slangernes gift.

Slangerne bliver med lange metalstænger på skift taget fra deres bur og over i et langt gennemsigtigt plastikrør, så dyrepasserne aldrig kommer til at røre ved slangernes hoved.

De giftige hugtænder bider i et glas overtrukket med latex, fordi slangerne helt naturligt bliver sure og bider efter det, der er nærmest. Giften bliver sprøjtet ned i glasset, hvorfra Morten Jørgensen kan tappe det.

Ved ikke at holde slangerne i hænderne risikerer dyrepasserne i mindre grad at blive bidt.

Og det er vigtigt. Især når Terraritet skal igennem Danmarks største samling af giftslanger.

  • fyens.dk