Rester fra Willemoes' skib er nået til Assens

Den såkladte "jomfru" er meget velbevaret. Det er en træskive med tre borede huller, hvor tovværket blev ført igennem.
Foto: Hans Østergaard

Rester fra Willemoes' skib er nået til Assens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nils Duve har besøgt vraget af "Prinds Christian Frederik" på havbunden over 40 gange.

22. marts 1808:

Træsplinter og jernstumper flyver gennem luften. Skrigene fra de døende og sårede er øredøvende. Skibet ryster, når fjendens kanonkugler rammer træværket.

Krigsskibet "Prinds Christian Frederik" ligger i krydsild mellem to engelske skibe ud for Sjællands Odde.

Om bord er Peter Willemoes, der som chefens adjudant opmuntrer kanonskytterne fra sin post på det øverste dæk. Herfra er det nemlig hans opgave at forestå skyderiet.

Ivrigt løber han rundt, og for at se mest muligt hopper han op på en kanon og vender ansigtet mod det ene engelske krigsskib. Et øjeblik senere bliver han ramt af en kanonkugle, der skyder et stykke af hans hoved væk. Blodet strømmer, og et øjeblik efter dør Peter Willemoes bare 24 år gammel.

Klokken 22.30 bliver flaget strøget. Skibet står på grund, og englænderne har vundet.

De raske søfolk bliver sendt om bord i englændernes skibe til en fremtid som krigsfanger, de døde bliver smidt over bord, og der bliver sat ild til "Prinds Christian Frederik", der med et forfærdeligt brag springer i luften, da ilden når krudtet.
Stykke for stykke har Nils Duve samlet glasskårene op ud for Sjællands Odde. Møjsommeligt har han limet sammen, så flasken nu er næsten intakt.
Stykke for stykke har Nils Duve samlet glasskårene op ud for Sjællands Odde. Møjsommeligt har han limet sammen, så flasken nu er næsten intakt.
Foto: Hans Østergaard

Tilbage til nutiden

I denne uge ankom store kasser fyldt med glas, træstykker, bæltespænder, fine knapper, jernstumper, et tællelys, knogler og meget andet til Willemoesgaarden i Assens. Manden, der slæber dem ind, er Nils Duve. Og for at forstå, hvorfor han slæber papkasser fyldt med vraggods ind på museet, skal vi endnu et smut tilbage i tiden.

Nærmere betegnet til 1955, hvor Nils Duve køber sin første dykkerdragt. Han er journalist på Holbæk Amts Venstreblad og dykkerentusiast. Snart er krabber og tang ikke særligt spændende længere.

Derfor spørger han nogle lokale fiskere om, hvor vraget af "Prinds Christian Frederik" er. Det ligger nemlig på bare 10-12 meters dybde, og derfor sætter fiskerne aldrig deres garn ud i nærheden af vraget, fordi de bliver revet i stykker.

Sammen med sine dykkerkammerater begynder Nils Duve at dykke ned til vraget.

- Det er helt fantastisk. Som et levende museum, forklarer han.

Med sig op tager dykkerne træværk og kobber fra skroget, en kanon, mønter, en lusekam og stykker af ribben fra de omkomne sømænd - for bare at nævne nogle få ting.

- Inden 1963 måtte man tage alt med sig op fra et vrag. Nogle sprængte endda jernstumper af "Prinds Christian Frederik", bare fordi de manglede jern, fortæller Nils Duve.

Men så blev vragloven indført, og derfor får han en aftale med Nationalmuseet, så han fortsat kan hente genstande i vraget. Siden har han hentet mange vragdele op, og en del af dem er for længst givet videre til museer rundt om i landet.

En anden stor del endte i et udhus hjemme i Hirtshals, hvor Nils Duve bor nu - og det er de ting, der i denne uge blev overdraget til Museerne på Vestfyn.

- Jeg har tre døtre, og der er ingen af dem, der er interesseret i historie. Derfor ville det ende på lossepladsen, siger Nils Duve og kigger på al vraggodset.

Kanon og grisetænder

Mange mange gange har han været om bord på "Prinds Christian Frederik".

- Jeg ved faktisk ikke, hvor mange gange jeg har været dernede... 30-40 gange nok. Måske 50, siger Nils Duve.

En af de allerbedste ting, han har fået med op, er en kanon.

- Den blev hævet i ét stykke, fortæller han med en slet skjult stolthed.

Også et smukt gammelt lod er blandt hans favoritter. Men både kanon og lod står på et andet museum.

- Men i virkeligheden er det jo nok de små ting, der er de mest spændende, for jo tættere kommer man på de mennesker, der var om bord, fortæller Nils Duve.

Og dem var der mange af. Ikke mindre end 700 var om bord på "Prinds Christian Frederik".

- Sådan et skib var et helt lille samfund. De havde alt om bord - også levende grise, for man kunne jo ikke fryse kød ned dengang.

I en af kasserne, ligger bevisbyrden.

- Det er et stykke kæbe med tænder på. Jeg troede egentlig det var fra et menneske, men min tandlæge sagde altså, at det var fra en gris, siger Nils Duve.

I dag er det 10 år siden, han sidst var nede på "Prinds Christian Frederik".

- Nu er jeg 68, dengang var jeg 58. Nu må det sgu være nok. Beslutningen om at stoppe skal man selv tage, inden omgivelserne gør det for én, siger Nils Duve.

Glorværdig fortid

Han ser intet forkert i at hente både menneskeknogler og personlige ejendele med op til vandoverfladen.

- Alternativet er jo bare at lade det ligge. Så sker der jo ikke mere. Når tingene er der, kan man lige så godt tage dem med op og vise dem frem. Eftertiden har jo også krav på at se ting fra vores glorværdige fortid.

Museumsleder Sven Rask bifalder:

- Det samme gælder for arkæologi. Man får viden af det. Vores moselig er jo også noget drabeligt noget. Det er museets mission at vise det, der var.

"Noget om søhelten Peter Willemoes - og lidt om byen Assens" af Rikke Kristensen. Museerne på Vestfyn 2008.

"Peter Willemoes - en dansk søhelts liv og tid" af Mai-Britt Schultz. Assens Kommune 2008.

Rester fra Willemoes' skib er nået til Assens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce