Indsigt

Thomas Boje, professor i sociologi og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet, ser et voksende behov for de sociale butikker, der yder hjælp til økonomisk trængte familier.

- Man hører ofte om nye frivillige non-profit butikker, der gratis eller meget billigt sælger madvarer, der er tæt på sidste salgsdato. Hvor udbredt er den tendens?

- Man kan fint kalde det en tendens af tre grunde. Dels er der en voksende social bevidsthed omkring madspild. Dels er dagligvarer i Danmark meget dyrere end i de fleste andre europæiske lande, hvilket gør det svært for grupper i befolkningen at klare selv de daglige fornødenheder. Dels og sidst er de lokale sociale butikker på dette område såvel som på genbrugsområdet i meget kraftig vækst. Det er en aktuel trend at genbruge - det være sig tøj, møbler og køkkenting, men i stigende grad også videreformidling af fødevarer.

- Er der et økonomisk behov for den her slags butikker?

- Ja, i høj grad. Der er en stor gruppe af danskere - etniske danskere såvel som ikke-etniske danskere - som lever på et meget snævert budget. Borgere, som lever på serviceydelse, starthjælp, integrationsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse m.v., har meget begrænsede økonomiske midler. Det er ikke ualmindeligt, at en familie på to eller tre personer - enlig forældre plus børn - har en årlig indtægt på 130-140.000 kr. til alt inklusive husleje. På et sådan budget er der ikke råd til meget, og da er sådanne sociale butikker en velkommen hjælp. Denne sociale gruppe af fattige borgere er voksende i disse år med de foretagne nedskæringer i de sociale ydelser.

- Hvorfor opstår det her behov for sociale butikker i lokalsamfundene?

- Det er i de lokale samfund, de trængte, socialt dårligt stillede familier bliver synlige. Det er her, de sociale problemer viser sig, som naboer vi holder af, og som vi oplever kæmper for at få tilværelsen til at hænge sammen. Facebook-sider som 'næstehjælpere', 'jobcentrets ofre' osv. er gode illustrationer på afstanden mellem folks levevilkår og myndighedernes forståelse af problemerne. Samtidigt oplever vi også her i disse år en meget stærk udvikling i frivillige initiativer i de lokale samfund. Med kommunalreformens centralisering af skole, forvaltning og fritidstilbud er der kommet en modbølge af lokale initiativer baseret på frivillighed. Initiativer, som har til formål at sikre liv i de 'glemte' lokalsamfund, og hvor de lokale borgere oplever, at de må tage fat for at gøre opmærksom på sig selv - og selv klare dagligdagens problemer. Politikerne er for langt væk og underlagt 'nødvendighedens politik'.

- Hvad betyder den grønne tankegang for de her projekter?

- Den voksende grønne og økologiske bevidsthed er en central dynamo i denne udvikling og en inspirator til, at der etableres denne type initiativer.

- Er det tidens tendens, at man gerne vil bidrage til frivillige projekter?

- Man er frivillig for at gøre en forskel - det være sig i forhold til socialt vanskeligt stillede medborgere og naboer, som er en del af ens omgangskreds. Men også for at forsvare sit lokalsamfund mod centralisering, effektivisering og rationalisering og for at skabe et bedre og mere socialt og økonomisk solidarisk samfund i det lokale. Her skal dog også bemærkes, at frivilligheden nok er meget på dagsordenen, men den har været stort set konstant igennem de sidste 15 år, og har ligget på omkring 38-40 procent af befolkningen.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Kommune og butik i samarbejde: Ledige skal hjælpe til

Kommune og butik i samarbejde: Ledige skal hjælpe til

De Gule Hjælpere: Vi vil hjælpe alle dem, vi kan

De Gule Hjælpere: Vi vil hjælpe alle dem, vi kan

1
Succes i frivillig non-profit butik i Tommerup

Succes i frivillig non-profit butik i Tommerup