Sundhed skal smage. Sundhedsdagen på Haarby Skole begyndte med motion og sluttede med kulinariske lækkerier
HAARBY: Nej, har I set det grisehoved, hviner og fniser to piger, der ser på at Haarby Skoles cafébestyrer gennem de seneste seks år Martin Jensen skærer den helstegte pattegris ud og parterer lammestegen.

Saften pibler frem fra kødstykkerne, der sender aromatiske dufte til næsen og øjeblikkelig får mundvandet til skvulpe af kådhed.

Og sådan skal sundhed være på Haarby Skole.

- Det hænger sammen med skolens målsætning om at give eleverne gode oplevelser. Hvis de får det, vil de huske dagen, til de går på pension, forklarer skoleleder Torben Haagerup.

I går gav 350 af skolens 480 elever sundheden en skalle. Kun de ældste elever måtte blive på skolen for at svede med eksamensforberedelserne.

De yngste børn legede bl.a. stratego, de lidt ældre spillede bold, mens 7. og 8. klasse cyklede til Glamsbjerg Friluftsbad for at svømme.

Ved 11-tiden samledes alle elever ved Trunderup Sø, hvor den stod på kartoffelsalat, gulerods- og agurkestave til de stegte lækkerier.

Bevægelse

Sundhed har gennem flere år været på skoleskemaet i Haarby Skole, og når det nye skoleår begynder, tager skolen endnu et sundhedspolitisk kraftspring.

Hver morgen mellem kl. 7.30 og 8.00 kan eleverne for en 10-12 kr. købe morgenmad som havregryn, mælk, frugt og friskbagte boller, og når eleverne har haft de to første timer, står den på obligatorisk motion.

- Bevægelse er det afgørende. Og for at få dem til det, skal det være sjovt, fortæller lærer Lulli Kvistbjerg.

Gamle lege som "To mand frem for en enke", "Sol, måne og stjerne", stikbold og stafetløb får derfor en renæssance.

Flere får diabetes

Med de sundhedsfremmende tiltag håber skolen at få mere koncentrerede elever.

Men det handler ikke kun om det.

- Vi ved, at børns kondition i dag er dårlig, og at der bliver flere og flere børn, der får diabetes. Så det handler også om det, siger Lulli Kvistbjerg.

- Vi er en folkeskole, og da sundheden er et samfundsanliggende, så skal vi prøve at give det et løft, mener Torben Haagerup.

Kæmpe kødstykke

Netop fordi tiltagene har fået deres faste plads på skoleskemaet og ikke bare er forsøg, vil effekten blive større, er Martin Jensen overbevist om.

- Vi har mulighed for at tage det bedste fra det bedste, og tilpasse det til vores skole.

Imens har to drenge med fiffige smil stillet sig an foran bordet.

- Kan vi to dele det stykke? siger den ene og peger på en luns på størrelse med en overarm.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

20 minutters daglig motion på skemaet

Fokus på elevers trivsel