Det var for at få bedre samfundsborgere ud af det, at drenge blev sendt gratis på koloni i sommerferien.

De spillede fodbold og kort, byggede huler og legede, drengene, som blev sendt på koloni i sommerferien.

Men det var ikke for at for at lege, at skoledrenge fra København skulle på koloni væk fra stenbroen om sommeren.

I stedet handlede det om at tjene samfundets bedste. Det har Nick Nyland fundet ud af i arbejdet med bogen "Børnenes Ø - Thorø og dens tre kolonier".

Mange af københavnerbørnene var tynde, svage og udsatte for sygdomme på grund af underernæring. Men det ændrede sig i løbet af tre uger på koloni.

- Hvis de kom ud på landet i ferien i den friske luft, badede i vandet og fik god kost, så tog de på i vægt. Så var de noget mere robuste, når de kom hjem. De havde næsten alle uden undtagelse taget på i vægt. Det var et tegn på, at de fik større modstandskraft. Når de levede under gode forhold, så blev immunforsvaret bedre til at bekæmpe sygdomme og tuberkulose, som der var udbredt, siger Nick Nyland.

Nervebørn

Det forbedrede helbred havde den fordel, at drengene kunne følge bedre med i skolen, når de kom hjem.

- Man skulle have gode samfundsborgere ud af det, så derfor tog man dem ud af sygdom og fattigdom i en periode, så de kunne blive sunde, raske og have noget at stå imod med. Tanken var, at hvis børnene kunne følge med i skolen, så det forhindre kriminalitet, siger Nick Nyland.

Efter krigen var underernæring ikke så udbredt, og derfor blev det de såkaldte nervebørn, der blev sendt på koloni. Det vil sige børn, der ikke kunne finde sig til rette i skolen, hjemme og blandt vennerne.

  • Plovgaard_Søren

    Af:

Mere om emnet

Se alle
1
Lærerdrengen vender tilbage

Lærerdrengen vender tilbage

Spanskrør forbudt på Torø

Spanskrør forbudt på Torø