Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lyd er vejen til læsning

Stemmegaflen fortæller Lea Gitz Hansen, hvordan det står til med 10-årige Ann Sofie Johannesen. Hun er blot til tjek, efter tre en halv måned skulle behandlingerne være overstået.

Lyd er vejen til læsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LYDTERAPI: Støjfølsomhed kan være årsag til læsebesvær. Lea Gitz Hansen hjælper, hvor skolen giver op

VISSENBJERG: Mathias på fem et halvt år var urolig, kunne ikke koncentrere sig, han elsker traktorer, men kunne ikke holde ud at være i nærheden af dem, kunne ikke sidde stille, og tændte hans mor for håndmixeren derhjemme, tog han sig for ørerne og løb ind i et andet rum og smækkede døren i.

- Nu spørger folk, der ikke ser ham hver dag, hvad vi har gjort ved ham, fortæller hans mor Jette Christensen, Gadsbølle.

Og han har såmænd "bare" været i behandling hos Lea Gitz Hansen, der driver Volfair-klinik fra sit hjem på Søndersøvej 49, lidt uden for Vissenbjerg.

Smertegrænsen stiger

Nu kan han klare både traktor og plæneklipper, hvis han tager høreværn på, og det er ikke noget problem at hjælpe med at piske flødeskum.

Lea Gitz Hansen er lydte-rapeut. Måske kan hendes behandling forhindre, at Mathias får læseproblemer i skolen, hvilket ofte er tilfældet med støjfølsomme børn.

Alle med normal hørelse skal kunne tåle at få 120 decibel direkte ind i øret. Da Mathias første gang kom hos Lea Gitz Hansen lå hans smertegrænse på 70-80 decibel, nu er den oppe på 105, så han er ikke færdig med behandlingerne endnu.

Færdig på 3,5 måned

Det tyder alt til gengæld på, at 10-årige Ann Sofie Johannesen er.

- Hun kunne ikke læse og skrive i fjerde klasse. Nu har hun gjort fremskridt ikke blot fagligt, hun har også fået en anden personlighed, hun er blevet en gladere pige, siger Rikke Johannesen, Ann Sofies mor.

- Jeg kan sagtens læse en læse-let bog nu, konstaterer Ann Sofie selv med et smil.

Ann Sofies problem var med en smertetærskel på 95 langsom hørelse. Når man har det, når man ikke at opfatte alle lyde, bogstaver og stavelser giver ingen mening, og derved bliver det også svært at lære at læse.

- Jeg tror ikke, jeg kan hjælpe alle, men har tit hjulpet de børn, der har prøvet alt muligt, og som man ikke kan finde ud af, hvad man skal gøre for, siger Lea Gitz Hansen, der heller ikke gør et nummer ud af at overbevise folk om sine metoder.

Ved hjælp af et audiometer måler Lea Gitz Hansen personens høretærskel, hvornår hører han/hun lyden. Derefter måles smertetærsklen.

- Børn med læsebesvær har altid for lav smertetærskel, konstaterer hun.

Fem minutters lyd

Den fysiske prøve viser, hvilket lydbånd, personen skal have med hjem.

Behandlingen er nemlig fem minutters daglig lydterapi. Virkningen tjekkes ved hjælp af audiometeret hver 14. dag.

Et andet instrument i behandlingen er stemmegaflen. Når den sættes i svingninger og derefter på bestemte punkter på kroppen, skal lydene helst kunne høres der. Hos Ann Sofie, der var en meget indadvendt pige, gik alle vibrationer til maven. Derved fortæller stemmegaflen noget om den psykiske tilstand.

Når den tilsvarende sættes på punkter på hovedet, kan Lea Gitz Hansen følge den indlæringsmæssige udvikling. I et punkt bag ved øret ligger koncentrationen og oven på hovedet eksempelvis den logiske tænkning. Sætter man stemmegaflen bag det ene øre, skal lyden høres i det andet øre, for at koncentra- tionsevenen er i orden. Lyden skal altid op over hjernebjælken.

Søn blev hjulpet

Lea Gitz Hansen blev interesseret i Volfair-metoden, da hendes egen søn Nikolaj, der i dag er 13 år, gik i anden eller tredje klasse og endnu ikke havde lært at læse. Efter to år i en særlig taleklasse på Ejby-skolen, hørte hans forældre om Jørgen Tubæk, der dengang havde klinik i Tomme-rup St.. Her kom Nikolaj i behandling. Noget han ikke selv kan huske i dag, da han fungerer helt normalt.

- Han kunne slet ikke danne ord, da vi begyndte. Efter fem uger kunne han læse ordet cornflakes. Jeg husker det endnu. Jeg var ved at falde bagover, siger Lea Gitz Hansen, der siden gennem et år var i lære hos Jørgen Tubæk.

- Det giver mig mening at se, at det hjælper. Derfor gør jeg det, siger hun, der ved siden af både overkommer et pædagogjob og at hjælpe til på familiens landbrug.

Derfor kan hun også kun have 15 klienter ad gangen. I øjeblikket tæller de blandt andre også en voksen ordblind mand og en stor dreng på 14, der var helt opgivet i skolen.

Lyd er vejen til læsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.