Styregrupper i Snave og Skallebølle arbejder på forslag til politikerne om, hvad der skal ske med de tomme skolebygninger.

Snave/Skallebølle: Det er slut med matematik, naturfag og dansk i Skallebølle Skole og Dreslette Skole, som begge lukkede i sommer. Men hvad skal der så ske?

Det skal lokale borgere være med til at beslutte, mener Assens Kommune. Derfor har man nedsat en styregruppe med lokale borgere i hvert område, som ved udgangen af første kvartal 2018 skal komme med forslag til, hvordan skolerne skal leve videre.

Fakta

I februar 2017 besluttede et flertal i Assens Kommunes byråd at lukke Skallebølle Skole og Dreslette Skole.

I maj og juni 2017 blev der holdt borgermøder på de to skoler for at afdække, hvad borgernes og foreningernes ønsker for brug af bygningerne er.

Der er blevet nedsat to styregrupper med borgere fra lokalområderne, som i samarbejde med kommunens administration skal komme med forslag til politisk behandling ved udgangen af første kvartal 2018.

Blandt andet skal politikerne tage stilling til, hvilken type brugsretsaftale, der skal indgås med foreninger og borgergrupper, der ønsker at bruge lokalerne.

Der er i kommunens budget afsat 393.000 kroner til tomdrift af de to bygninger, hvilket dækker over både el-, varme- og vandforbrug samt udvendig vedligehold.

Alle aktiviteter i de to bygninger fortsætter foreløbig som hidtil.

Indtil nu har man primært fokuseret på at fastholde det, der allerede foregår.

- Det vigtigste for os har været, at de aktiviteter, der foregår på skolerne, kan fortsætte. Derfor har vi først og fremmest arbejdet med at sikre, at ingen aktiviteter skulle stoppe, fordi skolen ikke er der længere. Og det er lykkedes, fortæller Steen Søgaard, som er udviklingskonsulent ved Assens Kommune.

Der er sat 393.000 kroner af til tomdrift af bygningerne årligt. Det vil sige udgifter til el, vand og varme samt udvendigt vedligehold af bygningerne. De 393.000 kroner svarer til cirka halvdelen af forbruget af, da skolerne var i drift.

Tom bygning er noget skidt

Økonomien er et af de punkter, styregrupperne har fokus på. Otto Greve, formand for Skallebølle Beboerforening og medlem af styregruppen i området, tvivler på, at der kan holdes liv i skolen med de midler, der er sat af.

- Varmen er en kæmpe udgift. Hvem skal betale den forskel, der er fra tomdrift til den drift, der vil være, når foreningerne skal bruge de lokaler, som vi kunne tænke os? Det er jo også et stort spørgsmål.

Det er vigtigt for lokalsamfundet, at man prioriterer driften af den tomme skole, mener han.

- En bygning, der står tom, er rigtig skidt. Det er jo et tegn på afvikling, og det bliver hurtigt en ruin, hvis det ikke bliver holdt ved lige, og der bliver luget ukrudt. Det er der ikke nogen, der gider bo omkring. Vi er heldige, at der stadig er en børnehave (Bøllehuset, red.), hvor der kommer mennesker, men vi har desværre også oplevet, at der bliver smadret en rude og ligger glasskår i skolegården, fortæller han.

I Skallebølle arbejder man blandt andet med ideer, der omhandler kulturhus, udeliv, e-sport og naturkulturhus. Desuden ønsker man, at områdets andre skoler skal have lov til at bruge bygningerne.

Skole har brugt skole

Det har Vissenbjerg Skole allerede benyttet sig af, da den fløj, der rummer skolens fire 7. klasser, i efteråret skulle renoveres, oplyser skoleleder Per Helding Madsen.

- Vi flyttede alle møblerne ud på skolen, og så var eleverne derude i 14 dage. Og så har vi haft et par forældrearrangementer i weekenderne, for de, der var forældre på Skallebølle Skole, ville gerne vise, hvad det var. Og så har vi haft to tirsdage med pædagogiske arrangementer for alle vores pædagoger.

Hvis skolen får brugsret til Skallebølle Skole, kunne Per Helding Madsen tænke sig at bruge den til fagdage, som ligger hver tirsdag.

- Der er fred. Der er dejligt. Skallebølle Skole står jo fuldstændig nyrenoveret og er rigtig god at benytte, så det vil vi gerne fremadrettet. Vi har alle klasselokaler (i Vissenbjerg, red.) i brug og ikke mulighed for små grupperum. Hvis vi kører en årgang derud, har vi fem-seks klasseværelser og nogle faglokaler at bruge, forklarer han.

Praktiske ting skal falde på plads

Også i Snave/Dreslette arbjeder en gruppe borgere med forskellige ideer til den fremtidige brug af skolen. Lene Rasmussen, formand for Borgergruppen for Dreslette Skoledistrikt, fortæller, at man blandt andet kunne tænke sig en base for cykelturister. Og så vil man meget gerne fastholde Onsdagsklubben for børn og gymnastikholdene for ældre på skolen samt skabe plads til lokalhistorisk arkiv.

Men der er nogle praktiske ting, der skal falde på plads. Blandt andet lægger Assens Kommune op til, at foreninger skal overtage rengøringen af bygningerne, når den nuværende rengøringsaftale udløber til januar.

- Vi er ikke umiddelbart indstillede på at gøre rent. Alle andre steder er det kommunen, der sørger for rengøring og vedligehold. Hvorfor skulle det være anderledes her? Der er ingen grund til at stille os ringere. Det har vi gjort kommunen opmærksom på, siger Lene Rasmussen.

  • Andersen_Lærke_bjørn

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens og på LokalAvisen Assens. Jeg har været ansat på Fyens Stiftstidende siden 2011 og skriver primært om skole og uddannelse samt arbejdsmarked. Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2010. Jeg bor i Assens sammen med min mand, som er pædagog og arbejder på et opholdssted i Brenderup.

Mere om emnet

Se alle
Kommende udvalgsformand: Tomgangsdrift er ikke nok

Kommende udvalgsformand: Tomgangsdrift er ikke nok

Liv i lukket skole: Fællesskibet samler folk i Snave

Liv i lukket skole: Fællesskibet samler folk i Snave

Der kommer en afklaring i foråret

Der kommer en afklaring i foråret