Sådan kan det løses

Claus Hestholm har lige som mange andre landmænd problemer med alt for meget vand på markerne. Han opfordrer politikerne til at vedligeholde vandløb og åer bedre, så det kan undgås i fremtiden.

Sø Søby: Der er to ting, som Claus Hestholm ønsker sig mere end noget andet:

Tørvejr tre uger i træk. Og at vandløbene i Assens Kommune bliver vedligeholdt, så de kan tage mere vand.

Claus Hestholm er nemlig landmand med 130 hektar mark, og som så mange af sine kolleger døjer han med alt for meget vand på markerne, fordi der i sidste halvdel af 2017 var meget mere regn end normalt.

Hestholm

Claus Hestholm har været landmand i 28 år, og han er 12. generation på gården, han nu driver.Til gården er der 130 hektar mark til planteavl, og han producerer hvert år 7000 slagtesvin.

Han driver et markbrug sammen med to andre. Det vil sige, at de har et maskinfællesskab, hvor de kører på jorden sammen.

Grundvandet er stigende i Danmark, og siden september er der kommet meget mere regn, end der plejer, og derfor lider Claus Hestholm - ligesom mange af hans kollegaer - under, at der er for meget vand på markerne.

I starten af september, inden det våde vejr for alvor satte ind, nåede han at vinterså sine marker på nær én. Den er nu hårdt ramt af vand.

- Den var for vandlidende. Det er den stadig. Der står vand på noget af den, og den sumper, så vi ikke kan færdes på det laveste af arealet, fortæller Claus Hestholm, som er 12. generation på gåden på Hestholmvej og i dag driver et konventionelt landbrug med planteavl og slagtesvin.

Der er ingen hurtige løsninger på den meget våde udfordring for Claus Hestholm og hans landmandskolleger.

- Lige her og nu kan jeg vente på tørvejr. Det er jo situationen. Vi kan ikke gøre noget. Vi skal have tre uger med tørvejr, før det batter noget. Det er længe siden, at vi har haft det, konstaterer han.

Fyldte vandløb

Men noget skal ske, for på grund af udsigt til mere regn i de kommende år og stigende grundvand vil der kun blive mere og mere vådt.

Og så bliver det endnu sværere for landmænd - og haveejere - at lede overskudsvand væk fra jorden og ud i vandløb og åer.

Især fordi vandløbene trænger til vedligeholdelse og i år er fyldt med den ekstra regn, som faldt i efteråret. Derfor kan de ikke optage den øgede mængde vand på markerne, og vandet bliver derfor liggende der, fortæller Claus Hestholm.

- For mig vil den bedste løsning være, hvis vi kunne få gjort noget ved vandløbene, så vi kunne lede det vand væk, som kommer. Der findes ikke ret mange "naturlige" vandløb, der ikke har været i menneskehænder og er gravet dybere, rettet ud eller gjort noget ved for at lede vandet væk. Det skal vedligeholdes, hvis ikke vi vil forsumpe, lyder spådommen fra landmanden.

Dobbelt-profil

Claus Hestholm har et bud på, hvordan man kunne gøre vandløbene klar til at tage mere vand, hvis det bliver nødvendigt. Nemlig ved at give dem en dobbelt-profil. Det går kort sagt ud på at lade bunden af vandløbene være, som den er nu, men i stedet grave toppen - det vil sige kanten af vandløbet - bredere.

- Så man har bunden, som den er nu. Der er fin natur med plads til naturplanter, fisk og vandet, når der ikke er meget vand. Men så kunne man grave vandløbene bredere over normal vandstand. Så der er et bredt vandløb, når vandet stiger.

- Så kan det virkelig flytte noget vand, når det er nødvendigt, forklarer Claus Hestholm og understreger, at landmændene selv også har en vedligeholdelsespukkel.

Det er i form af de markdræn, som for de flestes vedkommende blev etableret mellem 1880 og 1930 og derfor har omkring 100 år på bagen.

Det er en kommunal opgave at vedligeholde vandløb og åer.

  • Petersen_Nina_Vibe

    Af:

    Lokalredaktør i Assens. Jeg har været på redaktionen i Assens siden oktober 2010. Fra december 2014 som redaktør. Jeg var i 2004-05 praktik på Fyens Stiftstidende, hvor jeg var forbi Sportfyn og Odense-redaktionen. Siden har jeg i to omgange været på Sportfyn, været på redaktionerne i Otterup (nu Bogense), Nyborg og Ringe, på kulturen og lavet diverse tillæg.