Marie Louise Larsen er del af det faste panel, som skriver klummer i Lokalavisen Assens. Denne gang handler det om gør det selv-projekter.

Påskeferien er over os. Det betyder for de fleste mennesker, at hverdagens gøremål byttes ud med familiebesøg, samvær og fritid.

Hvis der er én ting, vi ikke rigtig kan tåle her i huset, så er det fritid ... Der sker nemlig en kortslutning i min hjerne, og jeg får en stærk trang til at bygge et eller andet. Fritiden skal simpelthen byttes ud med et projekt, og heldigvis er min bedre halvdel som regel med på idéerne.

Nu er vores ældste søn også blevet så stor, at han kan deltage i projekterne. Det kan begejstre undertegnede så meget, at projekterne, set i bakspejlet, kan tage temmelig meget overhånd. Vi brugte eksempelvis tre hele weekender på græsplænen sidste sommer, hvor der blev bygget et junglehus på stolper til sønnens værelse. Hele projektet blev dokumenteret af byggelederen her og senere offentliggjort på min personlige blog i form af en såkaldt DIY-guide.

Det står for Do It Yourself - Gør Det Selv - og er efter min mening den mest fantastiske bølge af tendenser i verden i dag. Der findes efterhånden en DIY-guide til alt. De kommer i mange afskygninger, nogle mere idiotsikre end andre, nogle med video vejledninger og andre kun med tekstuel beskrivelse eller en guide i billeder. Fælles for disse er, at forskellige mennesker vælger at dokumentere, vejlede og offentliggøre et projekt til inspiration for andre.

Selv det mindst kreative individ kan altså lave en hurtig google søgning og herigennem finde en solid guide til at forvandle et paprør fra en toiletrulle til en seriøs omgang påskepynt. Er man mere ambitiøs, kan man også kaste sig ud i at bygge et skab eller andet møblement til huset. Det er jo lige præcis det smarte, der er et projekt derude til ethvert niveau af kreativitet eller håndværkermæssige evner.

Og hvorfor er det så, vi gider at stå og fumle med mdf-plader, skruer og lægter i tre hele weekender på græsplænen? Vi kunne jo bare tage en tur i IKEA og på den måde få indrettet børneværelset. Men kærligheden, venner ... Kærligheden til det skæve, fuldstændig forkert proportioneret junglehus eller den tomme paprulle, der pludselig er en kylling med munden fuld af karse. Stoltheden ved selv at have skabt noget den er til at tage og føle på. Så er det fuldstændig lige meget, om man er 3 år gammel og har hjulpet med at finde skruer til mor, eller om man er 26 år og har ført skruemaskinen med lettere usikker hånd. Man er begge stolte og taler længe om det skæve junglehus på værelset.

Derfor vil jeg håbe, at der bliver googlet løs på påskepynt med børnene, DIY-guides til hjemmet eller haven, så påskeferien kan få skabt noget stort eller småt både børn og voksne kan blive stolte af. Du vil nemlig hurtigt opdage, hvor stor tilfredsstillelsen er, første gang du kaster dig over et projekt, hvor du ikke kan bunde, men alligevel får bakset noget sammen.

Alt det skæve ser du ikke, det er nemlig selvgjort og dermed velgjort.

  • fyens.dk