Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: "Gid de længe leve må"

"Som musiker kan jeg ikke lade være med at beundre hans kunstneriske begavelse". Sådan skriver Karen Valeur i sin klumme om prins Henrik, der døde i februar. Arkivfoto

Klumme: "Gid de længe leve må"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Valeur, der er del af det faste panel, som skriver klummer i Lokalavisen Assens, mindes de gange, hun har været tæt på prins Henrik og Kongehuset.

Sanger Kim Larsen - vores folkelige skjald - er måske mere elsket i levende live end den kongelige sære fugl, som trak nordpå fra det franske og ofte gik sine egne veje. Men den seneste tids mediedækning af prins Henriks bortgang har heldigvis ladet mange ting, vi ikke vidste om ham, komme for en dag. Som musiker kan jeg ikke lade være med at beundre hans kunstneriske begavelse - han var et ægte renæssancemenneske, som både spillede klaver, skrev digte, malede og lavede skulpturer. Og som alle franskmænd var han en stor livsnyder. Prinsens død fik mig til at mindes mine egne royale oplevelser - primært affødt af min opvækst i grænselandet. Dronning Ingrid overrakte hvert år sit sønderjyske legat til elever på erhvervs­uddannelser - det pågældende år foregik det på Teknisk Skole i Tønder, og vi var en gruppe musikelever, som lavede indslag over smed, bager og skorstensfejer (det var mig!) - de tre linjer, der var repræsenteret på skolen.

Regentparret var på besøg i Tønder og overværede gudstjenesten i Kristkirken. Vi "gelænder­lærker" i kirkekoret strakte ivrigt hals for at få et glimt af de kongelige. Min bror og jeg var ikke ret gamle (det må have været få år efter det kongelige bryllup), men vi ville gerne vinke til Margrethe og Henri, når de kørte videre til Møgeltønder. Dengang tilhørte Schackenborg stadig grev Hans, som dronningen besøgte sammen med en kreds af teologer. Dannebrog på skaft lod sig snildt fremtrylle, men Tricoloren måtte jeg skyndsomt fabrikere med Filia-farver på glat papir sømmet fast på en pind. Vi nåede at se de kongelige suse forbi i åben vogn. Kort tid efter var jeg med til en tv-optagelse på Schackenborg: der indgik en julekrybbe kreeret af hendes majestæt, berømte skuespillere læste "Røde Orm", og vores børnekor sang.

Min onkel er tidligere fyrværker og har ofte kreeret fyrværkeri til særlige begivenheder i Kongehuset. En sommer havde han en særlig bestillingsopgave: at levere fyrværkeri til Händels "Firework-Music". Det skulle foregå på søen bag Gråsten Slot, hvor en stor pontonbro lå forankret, her sad Sønderjyllands Symfoniorkester. Hundredvis af mennesker havde indfundet sig, heriblandt en del af kongefamilien, som man næsten ikke kunne se for bare blomster (en af dronning Ingrids store passioner).

Den sommer jeg skulle begynde på musikkonservatoriet, var jeg så heldig at få lov til at overvære en masterclass med den verdensberømte cellist Mstislav Rostropovitj. Det foregik på Egeskov Slot. Dronning Ingrid var nær veninde til den daværende grevinde - som også kendte "Slava", så takket være penge fra dronningens fond, kunne adskillige af Danmarks cellister få chancen at overvære undervisningen. Ikke bare én men hele to gange fandt denne seance sted (og anden gang var jeg netop flyttet til Fyn for at fortsætte studierne der).

For 15 år siden anløb Dannebrog Assens i det dejligste sensommervejr. Byen ønskede at indvie det nye rådhus ved havnen (inklusive springvandet). Musik skal der til sådan en festdag, så vi var fire lærere fra musikskolen, som havde indstuderet kammermusik, der passede til højtideligheden i den nye byrådssal. Og vi var selvfølgelig ærkestolte over at være kongelige musikleverandører for en dag.

Prins Henrik elskede rejser og sejlads, så derfor forstår jeg godt, at han ønskede at få sin aske strøet ud over havet. Og det tjener ham til ære, at han også har ønsket, at de efterladte skulle have et sted at mindes ham.

Også selvom det ikke blev i en katedral.

Klumme: "Gid de længe leve må"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.