Henrik Lund Nim, der er vinkender og -elsker og har en vinhandel, skriver klummer for Lokalavisen Assens. Denne gang om portvin - og om at smage på en til 65.000 kroner.

Vi skriver det herrens år 1882. Sønderjylland er under preussisk herredømme. Brygger Carl Jacobsen åbner sin første skulpturudstilling, som senere bliver til Glyptoteket. Estrup var en nærmest enevældig konseilspræsident under kongens beskyttelse. Fodboldklubben Tottenham bliver skabt.

Det var også året, hvor Andrew James Symington, medejer af portvinshuset Graham's, besluttede at producerer tre fade med eksklusiv portvin, som skulle gå i arv til efterkommerne af familien. Hver generation kunne beslutte, hvad de ville gøre med fadene, som hver især indeholder omkring 500 liter.

Hvordan den smagte? Jeg vil beskrive den, som en statelig ældre herre, som hver dag dyrker motion for at holde sig i form. Med rynker her og der, men slank og rank.

Henrik Lund Nim

I 2012 besluttede de direkte efterkommere af Symington, som stadig ejer Graham's, at ét fad skulle aftappes på flasker. De ville kalde den NE Oblie, som betyder "aldrig glemme".

Firmaet fik produceret individuelt nummererede krystalkarafler, som blev udsmykket med sølvbånd produceret og graveret af Skotlands anerkendte sølvsmedefirma Hayward & Stott samt bygget en boks, som blev foret med det fineste læder produceret af læderfirmaet Smythson fra Bond Street. Flaskerne blev sendt til Grahams vigtigste samarbejdspartnere, blandt andre H J Hansen i Odense. Prisen blev fastsat til 65.000 danske kroner.

I januar i år havde jeg den fornøjelse at møde Johnny Symington, som er en direkte efterkommer af Andrew James Symington. Han var i Danmark for at takke H J Hansen og Vinspecialist-kæden for et fantastisk salg af deres produkter. Især de sidste to-tre år er salget af Grahams produkter steget eksplosivt. Og jeg vil da ikke undlade at takke borgerne i Assens for i den grad at bidrage til det samlede salg.

For at vise sin taknemmelighed havde Johnny medbragt to flasker NE Oblie, som han rundhåndet skænkede for os heldige assenesere. Nu skal der en del til for at ryste sådan en gammel kynisk vinrotte som mig, som har været i branchen i 33 år, men her blev jeg sgu' rørt.

At nedsvælge en væske, som blev produceret for 136 år siden, før der var tænkt på vores bedsteforældre, og som var produceret som en eksklusiv gave til fremtidige generationer, var ganske enkelt overvældende.

Jeg sad bogstaveligt talt med tårer i øjnene, da jeg nippede til den i meget små slurke for at spare på de ædle dråber. Og nå ja, så er det jo heller ikke hver dag, jeg smager portvin/vin til 65.000 kroner. Hvert skænket glas kostede omkring 4000 kroner.

Hvordan den smagte? Jeg vil beskrive den, som en statelig ældre herre, som hver dag dyrker motion for at holde sig i form. Med rynker her og der, men slank og rank.

Den havde alderstegn og var ikke aftenens bedste portvin i traditionel forstand (det var Grahams Vintage Port 1985), men uden sammenligning aftenens største oplevelse.

Skal vi ikke bare ophøje den til en All Time Top 10-placering over vinoplevelser i mit liv?

  • Plovgaard_Søren

    Af: