Assens Kommune nedsætter en styregruppe, som skal undersøge, om inklusion i skoler og dagtilbud fungerer optimalt, og om den økonomiske model er den rigtige.

Siden 2012 har Assens Kommune haft skærpet fokus på inklusion i dagtilbud og folkeskolen, men alligevel er udgifterne til børns specialtilbud procentvis i stigning. Derfor bliver der nu nedsat en styregruppe, som senest i maj 2018 skal fremlægge et udkast til omlægning af inklusionsområdet og give en vurdering af, om den økonomiske tildelingsmodel er den rette. Målet er at inkludere flere børn på normalområdet og ekskludere færre til specialtilbud.

Den nuværende tildelingsmodel

I Assens Kommune følger pengene den enkelte skoleelev. Det betyder, at hvis en skole vælger at ekskludere en elev til et specialtilbud, er det den pågældende skole, der skal betale for tilbuddet. I 2017 blev 21 procent af inklusionsbudgettet brugt på inklusion i folkeskolen, mens 79 procent blev brugt på særlige tilbud som Pilehaveskolen, Heldagsskolen i Flemløse samt tilbud uden for Assens Kommune (denne udgift betales centralt, ikke af de enkelte skoler).

De 21 procent svarer til 11,3 millioner kroner til inkluderende indsatser i folkeskolen. Heraf er 5,4 millioner kroner brugt til LKT- og specialklassetilbud, som findes på Assensskolen, Vissenbjerg Skole og Salbrovadskolen. Det efterlader 5,9 millioner kroner til inklusion i normalklasserne.

Det er meget forskelligt, hvor mange ressourcer, den enkelte skole har tilbage til inklusion i klasserne. Det afhænger af skolens elevtal og hvor mange elever, den har ekskluderet. Salbrovadskolen har i budget 2017 det mindste beløb til inklusion; 79.412 kroner svarende til 117 medarbejdertimer eller 0,3 elev med et ugentligt støttebehov på ni timer. Tallerupskolen har det største beløb til inklusion; 1.072.904 kroner svarende til 1.578 medarbejder timer eller 4,4 elever med et ugentligt støttebehov på ni timer.

Ifølge BDO's rapport koster eksklusion af en elev til en specialklasse den afgivende skole, hvad der svarer til omkring 15 % af en fuldtids lærerstilling, mens eksklusion af en elev til en LKT-klasse svarer til omkring 36% af en fuldtids lærerstilling.

Kilde: Assens Kommune, servicetjek af inklusions- og takstmodel, januar 2017 (BDO).

Tidligere i år har revisions- og rådgivningsfirmaet BDO gennemgået økonomien på inklusionsområdet og er på den baggrund kommet med nogle anbefalinger til det videre arbejde. Blandt andet anbefaler BDO, at man vurderer, om de penge, der er tilbage til inklusion på skolerne, efter der er betalt for specieltilbud, er tilstrækkelige til at skabe god inklusion i folkeskoleklasserne. Styregruppen bør også undersøge, om den incitamentstyrede tildelingsmodel, hvor pengene følger den enkelte elev, kan betyde, at små skoler er tilbageholdende med at ekskludere elever, der har behov for et specialtilbud, samt om det vil give mening at tage højde for elevgruppers sociale baggrund i tildelingen. Gruppen skal også kigge på integration af tosprogede elever i folkeskolen.

I BDO's rapport kan man blandt andet læse, at selvom der tildeles 11,3 millioner kroner til inklusion i folkeskolerne om året, er der i 2017 reelt kun 5,9 millioner kroner til inklusion i normalklasserne, når udgifterne til special- og LKT-klasser er trukket fra. I 2018 forventes beløbet ifølge kommissoriet at falde til 4,3 millioner kroner. 

Lærerformand taler for socialøkonomisk fordeling

Vestfyns Lærerkreds' formand John Rasmussen finder det fornuftigt at give inklusionsområdet et servicetjek.

- Inklusion er i nogle tilfælde en for stor opgave. Der er nogle børn, som nu er inkluderet, og som tidligere var i andre tilbud, og det presser undervisningen, oplever han.

Han vil dog ikke umiddelbart sige, at der skal sættes flere penge af til inklusion.

- Men hvis der kan findes penge til inklusion andre steder end på normalområdet, vil jeg klart sige ja, for der mangler penge til inklusion, siger John Rasmussen.

I 2012 indførte Assens Kommune den nuværende incitamentstyrede tildelingsmodel, som betyder, at skolerne selv skal betale for de specialklasse- og LKT-tilbud (Læring, Kontakt, Trivsel), elever sendes i. Der er således en økonomisk fordel for skolerne i at inkludere elever i normalklasserne. Meget ressourcekrævende elever, som har behov for et specialiseret tilbud på Pilehaveskolen, Heldagsskolen i Flemløse eller i andre kommuner, betales dog fra centralt sted i kommunen.

- Det glæder mig, at de vil kigge på måden, man tildeler på. I min verden giver en socialøkonomisk tildeldelingsmodel god mening. I BDO-rapporten kan man for eksempel se, at Assensskolen har latterligt få penge tilbage til at bruge i klasserne, når der er betalt for specialtilbud, mens Tallerupskolen har et millionbeløb tilbage - og det hænger ikke nødvendigvis sammen med hvor dygtig man er til at inkludere. Det har også betydning hvilken elevgruppe, man har, mener John Rasmussen.

  • Andersen_Lærke_bjørn

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens og på LokalAvisen Assens. Jeg har været ansat på Fyens Stiftstidende siden 2011 og skriver primært om skole og uddannelse samt arbejdsmarked. Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2010. Jeg bor i Assens sammen med min mand, som er pædagog og arbejder på et opholdssted i Brenderup.

Mere om emnet

Se alle
1
Flere midler til inklusion vil ramme normalområdet

Flere midler til inklusion vil ramme normalområdet

- Konklusionen er ikke givet på forhånd

- Konklusionen er ikke givet på forhånd